Nøglejagt

I går da jeg var på vej hjem fra arbejdet. Jeg gik ud på gaden og ventede på kollegaen slog alarmen til. Jeg stod og ledte efter bilnøgle. Den var ikke til at finde inde i tasken med mange lommer. Hvad så? Kollegaen troede lidt at jeg lavede fis med hende. Det kunne ligne mig, men i går var jeg gravalvorligt og ligblegt, da det jo drejede sig om nøglen til bilen. Min adgang til bilen. Min transportmiddel til at komme hjem!

Det endte selvfølgelig med kollegaen smuttede med en farvel-vink og smålo ad mig. Jeg gik ind igen og slog alarmen fra, så meget besvær. Men nødvendig for at komme hjem, ikke os´. Ind på arbejdspladsen ledte jeg lidt på gulvet. Den var stadig ikke til at finde. Nå, ned på alle fire og kravlede rundt og jagte efter den forbistret nøgle. Nej, det er ikke her jeg fandt nøgle. Hvad så nu?

Ud af stedet slog jeg alarmen til – dobbeltbesværligt når jeg alligevel ikke fik noget ud af det.

Ind hos naboen, som var en tandlæge. Jeg spurgte forsigtigt om de havde set en bilnøgle. De blev desværre forfærdede og hjalp med at kigge rundt omkring. Kan I forestille jer at vi var 3 der ledte – var vi heldige. Nej! Ikke endnu!

Nå Jeg gik så ud og tænkte som en gal om hvordan jeg skulle komme hjem, hvordan jeg kunne hente ungerne og Jonas. Uden bilnøgle og bruge de offentlige transportmidler vil blive så besværligt, når man var vant til at transportere sig selv og resten af familien med bil.

Nå men så var der en købmand lige under arbejdspladsen. En derindefra genkendte mig. Hun signalerede at jeg skulle komme mod hende – rigtigt gættet, hun havde min bilnøgle.

Hvor heldigt kan man være? At nøglen blev fundet. At ingen så mig kravle på alle fire!

Jeg ønsker mig lidt mere…

… Tid, så skal jeg ikke klage.

Jeg har gang i flere ting og flere undervejs. Det herligste ved de her er at når de er nået til ende at jeg sluttelig kan sætte flueben på listen. Men sådan som det er nu for tiden er at 1 ting er nået til ende og 2 nye er dukket op. Jeg halter bagefter. Tiden ræser og jeg halter efter. Jeg ville ønske at jeg kunne overhale tiden, ønsketænkning er det!.

Siden sidst har jeg været fokus på Aalborg Kommunes forslag på besparelser. De har fået den ide at lukke Døves Kulturcenter. Den eneste af slagsen i hele Region Nord. Med lukningen vil der følge hjemløse klubber og foreninger. En massiv brevskrivning og kontakt til politikere gav pote i sidste ende. Men vi er beredt til en ny omgang. Vi hviler ikke på laurbærene – ikke endnu.

Der er også gang i jubilæumsskrift. Jeg har været med til at lave bogen den sidste halve år. Det er bare først nu der er tryk på Deadline mig her og der. Bogen skal være færdig om 12 måneder. Ja 12 lange måneder. Men så længe det er spændende at være med så vil tiden suse 12 måneder frem før vi ser os om.

På hjemmefronten har vi naturligvis hygget os og tyvstartet på Halloween – vi købte 2 græskar og skar i den. Skabelonen fandt vi i superspar. Derefter fandt jeg flere skabeloner som også er brugbar. Selvfølgelig blev de printet ud til senere brug. Nå men den anden græskar valgte vi at sylte efter opskrift som vi fandt i nettet. Ja vi finder stort set alt i nettet Syltning kræver en vis hovedregning. Men det ser ud til at vi har lavet så meget at der er nok helt frem til jul. Hele 3 kg blev brugt til bare syltning og det er kun det halve af græskar. Bliver det her en succes køber vi sgu en lille minigræskar til at forsyne os med syltede græskar. Ja vi er blevet erfaringer rigere. Men nu har vi altså lavet noget ud af 3 kg. Fint nok. Men vi ved stadig ikke om det er noget der vil friste os til næste år. Vi aner stadig ikke hvordan det smager. Så det er noget vi er spændt på om et par uger hvor vi får lov at tage en bid.

Ikke nok med det. Vi har fået lavet solbærsnaps som vi først får en tår af i novembermåned. Mens vi er her kan jeg ligeså godt fortælle at i Kulturcenter er de ved at lave appelsinlikør og julesnaps, snart skal de gang i æblesnaps. Mon ikke vi skal indkøbe os et par flasker med hjem. Så har vi noget til aftenskaffe i decembermåned.

I dag, tog jeg hul på oprydning i kontoret. Mit eget fristed trængte til oprydning. Meget endda at jeg begyndte på oprydningen allerede kl 07 i morges og blev sådan set færdig med papirsortering, referatskrivning, mailkorrespondance, tolkebestillinger. Det eneste jeg mangler er bare at få ordnet billeder. De gamle billeder i papirformat er noget så besværligt at de let kan flyde rundt. De digitale bliver bare inde på computer.  Hurra for den digitale verden! Nå men jeg stoppede  for oprydningen kl 21.15.

Spørg lige om jeg blev færdig Næh nej Der er stadig meget at tage fat i inde på kontoret. Når det engang er så pænt og ryddeligt og nemt at komme frem og tilbage vil det sikkert kun vare i timer før vi falder i de gamle vaner ved at smide sig om med tingene. Hvis bare jeg har lidt mere tid, så vil jeg mere end gerne fortsætte, hvis bare jeg har ferie ligesom børn, så kan jeg godt nå det. Hvis bare jeg var arbejdsløs var jeg nok blevet færdig for længst og mere til.

Hver aften lige inden jeg går i seng plejer at jeg at se om mine trofaste bloggere har blogget i løbet af dagen. Nu bladrer jeg igennem og springer hurtigt til det næste. Nu skal jeg indse at jeg ikke kan følge med.

Næsten 600 indlæg er endnu ikke læst!!! Hmm.. Disse kan jeg vist nå når jeg når senior-alder.

Nå men det var så en lille oktober-opdatering.

fantastisk start på weekenden

Vil du have lidt at grine så læs resten. Ellers spring det her indlæg over!

Jeg kommer hjem ved 16.30 med 2 unger på slæb. De er trætte og små fredagssure. Jeg er også trætte Men glæder mig til weekenden og udsigten til et par fridage uden planer.

Jeg er kaffetørstig. Jeg går ind og og fylder beholderen med vand. Filtertragten tages ud fra maskinen og sætter den på bordet. Derefter fjerner jeg den brugte filter og sætter en ny ind og fylder op med kaffe.

Derefter starter jeg maskinen og går fra maskinen og køkkenet.

Ja så snart man er tilbage i køkkenet og det er et par minutter efter og jeg ser vandet drypper ned til ingenting. Der var ikke engang en kande i. Vandet flyder over hele bordet og på gulvet

Det er en der ikke vil erkende at man er DISTRÆT…

Og nej. Det er ikke endnu du skal grine. Det er

Hårdt start

I mandags var det dagen hvor jeg første gang skulle arbejde efter sommerferie. Mand! Det var hårdt du!

Lige siden der været travlhed.

Så snart jeg er hjemme efter dagens dont var det svært at holde vågen til en ordentlig sengetid (LÆS: 22-23 tiden) Jeg faldt i søvn allerede ved 19-20 tiden i aftes. Der hvor vi var i gang med at se Min skøre familie Robinson. Jeg kan ikke bedømme om det er filmen der er søvndyssende eller om jeg var for træt til Robinsons.

Nå men der er konsekvenser. Det er at stå tidligt op (LÆS: kl. 02) Søvnbehovet var dækket og jeg var friskvågen. Huset var stille og jeg kunne gøre hvad jeg ville. Men bare tanken om at det stadig var midt om natten, gjorde at jeg bare lå på sofaen eller sad ved computer og sådan fortsatte det til jeg smuttede på arbejdet her til morgen.

Nu prøver jeg virkelig at holde mig vågen et par timer mere, så går jeg i seng til ordentlig sengetid. Men det er svært! Måske er det derfor jeg vrøvler og skriver en lang smøre uden indhold.

Mener du også at denne her er totalt lang ude, søvndyssende, kedelig indholdløse pladder, så bær over med mig.

Og så er det vist også nu jeg skal trække mig tilbage og sige:

Godnat

Sorte såler

Da jeg var i Berlin købte jeg en par klipklappere. En sort en der passer min fødder, Behagelig at gå i.

Jeg betalte og begyndte at bruge den da jeg kom hjem. De var totalt behagelig at gå i at jeg slet ikke havde noget at klage i.

Nu er det sådan at de afgiver farver.

Rigtigt gættet, jeg har sorte såler på fødderne. Jeg som tvinger ungerne på at vaske fødderne inden sengetid for de har så beskidte fødder. Nu siger de at mine er meget værre end deres. Og søreme har de ret. Jeg sad i aftes og skrubbede fødder. Lige meget hvor meget jeg skrubber er de sorte såler der stadig.

Jeg er sikkert ikke den eneste person i verden der har oplevet noget beklædning der afgav farve.

Jeg har for nogle år siden en blå tørklæde. Det endte med at jeg fik sådan en BLÅ hals. Tørklædet vaskede jeg mange gange men blev ved at afgive blå farve. Jeg stoppede at bruge tørklædet, da en spurgte om jeg er blevet slået eller noget i den retning.

Tror hellere at klipklapperne skal en tur i vaskemaskinen.

Charlottenburg

Mens vi var i Berlin fik vi mulighed for at sejle på kanalen. 4 tmer på kanalen i hedevarme helt oppe på 30 gr. Nå men vi fik at vide at kanalen snor sig mere end 300 km lang. Så langt nåede vi ikke. Men vi skulle sejle under hele 66 broer.

Jeg var fyr og flamme at få taget billeder af hele 66 broer. Jeg har endnu ikke talt efter men der var sandelig mange broer og alle ligner ikke hinanden.

Nå men jeg kunne godt lidt Charlottenburger Brücke.

Den er bygget i 1922 i følge Wikimedia.

En kæmpe at se på. Men det var også der jeg så den sjove gadelys.

Man ser ikke slagsens andre steder Det er også hurtigt genkendelig hvis man kom forbi en gang.

Senere på samme dag gik vi en tur og genkendte naturligvis gadelys og blev stort set overrasket at se broen fra en anden perspektiv. Denne gang stod vi på Charlottenburger Tor.

2 store gågader med en trafikeret vej, Gaden hedder i øvrigt Charlottenburg gate, som forbindes med Straße des 17. juni. Hvis man kan se bagved kan man se en af de utallige loppemarkeder.

Nu føler man sig lille bitte

Kurfürstedamn

Her til morgen sover alle. Jeg øjner chance at se billederne fra Berlin igennem.

Vi ankom d. 3. juli 2010. Dagen hvor Tyskland vandt kvartfinal mod Argentina med 4-0.

Alene sejren fik alle til at komme til Kurfürstedamn. Stemning var god og venlig. Bilerne var beklædt med tyske flag. Flere kørte med åbent kaleche og flagede sig igennem Kurfürstedamn.Jeg så også bilernes sidespejl var dækket med tyske flag. De har fantasi dem derovre.

Mange mennesker sidst på eftermiddag. Men ved 22-23 tiden var der skraldemænd der ryddede op. Næsten morgen var der ikke til at se at der var en fest forrinden.

Er du med på det?

Jonas er taget ud og aflevere mobilen til reparation. Han vil samtidigt nå andre ting og blandt andet også tage ind på indkøb. Desværre glemte han huskesedlen.

Jeg har ingen mulighed at sende SMS til ham, heller ikke mulighed at få fat i ham.

Jeg vædder på at han glemmer halvdelen af huskesedlen.

Videre i programmet

Det er søreme dejligt at komme hjem til mit eget hjem.

Ude er godt men hjemme bedst!

Jeg kom hjem kl. 01.30. Og gik i seng lidt over 02. Selvfølgelig sov jeg med det samme efter næsten 14 timers i sidde stilling i bus og siden bil. Spørg så hvornår jeg stod op! Kl. halv syv. Det burde forbydes. Men jeg har dummet mig ved at sige ja til et møde kl. 09 i dag. Så, ja jeg skal videre i programmet. Først mødet, senere på formiddagen tandlæge og så skal vi også hente vores bil som nu er på værkstedet. Resten af dagen må være at være sammen med ungerne. I morgen skal jeg atter arbejde. Heldigvis i sølle 2 dage hvor jeg så igen holder ferie.

Turen til Berlin har været godt men kort at jeg allerede nu planlægger endnu en tur til Berlin.

wc og hummer-halløj

En lille hilsen fra mobil. Der er godt nok muligt at købe adgang til internet. Men jeg gider ikke. Efter to dage i Berlin har det været hyggelig. Jeg har været til loppemarked og set alt muligt. Jeg var du øjeblik fra at købe en gine. En grim en i gul i jern. Men forestil jer den malet i sort. Jeg opgav for jeg vidste at der ikke er plads derhjemme og nu har jeg ligesom fortrudt lidt. Men der sparede jeg også omkring 600 danske kroner. I dag skal jeg på shopping. Og jeg ved ikke om jeg lige skal handle lidt gaver til ungerne eller bare til mig selv. Selvforkælelse hedder det . Vi var i aftes til en værtshus som har toiletkrumme som en siddeplads. Aj hvor vi grinede. Der var underholding fra da vi kom ind. Bordene flyttede op og ned lige pludselig. Klart at vi greb efter vores glas, pr refleks men risikoen for at vælte glassene var større. Mere om det og billederne når jeg er hjemme i dk. Vi nåede også at sejle 4 timer igår. Forestil jer at sidde på dækket i 35 grader varmt. Jeg behøver vel ikke at sige at jeg nu ligner en hummer, at vi pjatter med at jeg må smage lige så godt som flæsksteg. Vi mangler blot rødkål. God dag til jer derude.