Gang i penslerne

Nu svinger vi penslerne. Jonas er i gang med at fjerne lak af en lille bænk Jonas arvede af hans farmor.

Jeg maler sykasse med hjælp af Victor. Kassen skal blive hvidt. Det skal bænken også være når lakken er fjernet.

Sykassen skal vist have en omgang mere. Ingen problem med mig. Jeg har masser af tid til at male. Blot overvejer jeg lidt at jeg tager en smut hos Plantorama og ser hvad de har at byde på i dag. Det er forår i luften. Vejret er så dejligt at man pludselig har lyst at beskæftige sig med en eller anden udendørs.

Hjemmeforberedelser

Klappet og klar.

Der er egentlig meget jeg lige skulle nå på kort tid. Jeg som betragter mig selv som en supernoget sagtens kan nå alt og alting.

Jeg skal i morgen give oplæg i Århus. Forberedelser og powerpoint er færdig. Der skal måske justeres lidt. Men det gør jeg i aften. Når hovedet er lagt i blødt.

I aften er der en lille underholding i Tegnsprogsforeningen. Hvem står for det. Moi! Ja mig. De hemmelige sætninger bliver ikke afsløret her. Men de er så godt så klar at vi bare kan gætte i gang.

Men så er det også mig der skal stå i køkkenet og bage pizza. Jonas og ungerne skal til svømning efter dussen og arbejdet. De kommer først hjem til aftensmad. Der vil det være rart at maden står klar til servering.

Jeg som kun står i køkkenet i højst nødvendighed så som at brygge kaffe eller sådan noget. Madlavning og bagning overlader jeg mere end gerne til andre.

Nå men dejen er sat til hævning og jeg håber sandelig at den hæver for jeg har på fornemmelse at jeg gjorde en eller anden galt. Men det kan vel være ligemeget jeg kommer nok ikke til at smage lidt af pizzaen da jeg smutter inden de kommer hjem. Medmindre de efterlader resterne fordi de synes det er bvadr.

Sønderhaven

Vi er blevet inviteret til en familiefest i juni. Festen er for efterkommere fra Sønderhaven, Hørmested, Vendsyssel

Min oldeforældre var forældre til 14 børn. Efterkommerne af de 14 børn har tænkt sig at holde kontakt ved at arrangere en stor familiefest fra hele Danmark. Nogle er flyttet fra Nordjylland til Sjælland, Fyn og hvor ved jeg. Men vi kan næste regne med at familierne fra nær og fjern tropper op på denne særlig dag.

Jeg ved ikke hvor ofte de arrangerer den slags fest. Men jeg var med engang som en teenager-tøs for et pænt antal år siden.

Jeg har lyst at komme med. Men men der vil altid være en men. Hvad med kommunikationen?

Til lejligheden har jeg brug for en tegnsprogstolk ellers vil det ikke være en fest for mig at sidde der og ikke forstår en pind. Ikke vil kunne komme til at snakke med familien. Den trofaste læser vil vide at jeg har interesse i slægtforskning. Det kræver snak med familien. For mig kræver talen en tolk for at fuldende en samtale.

Jeg har nu bedt om svar fra Det nationale tolkemyndighed.

Jeg regner med at de siger at jeg og måske resten af min døve familiemedlemmer selv skal betale af vores timebank.

Jeg vil godt kende et menneske der deltager alene i familiefester max 7 timer årlig. Jeg kender ingen. Og tror bestemt ingen vil kunne klare at være samme med familie i max 7 timer ÅRLIG, og så MÅ der ikke ske noget andet i samme år, for så glipper kommunikationen katastrofalt.

Update: Som jeg havde regnet med. Der bliver svaret at der bliver trukket fra timebanken. Men man kan deles om timerne så det betyder at jo flere døve jo billigere for hver enkel.

Lidt nyt til babyen

Jeg tager min baby med mig stort set hver dage.

Lidt upraktisk at have en baby inde i tasken blandt med pung, småmønter, mobil og hvad der nu engang findes i min taske. Hver gang jeg skal have opladeren ud af tasken følger der mange andre ting med ud samtidigt. Lidt klodset og evig oprydning.

Dermed må jeg sige at jeg er heldig..

Jeg fik en lille gave fra de gamle. De er som bekendt kommet hjem fra Australien. De købte tasken med tanke til babyen.

Der er lige tilpas plads til en 10-tommers baby, oplader og headset.  Et blok med penalhus vil der også være plads til.

Tasken er lavet af de indfødte eller aboriginerne, som de også kaldes. Flot og anderledes.

Livet fortsætter

Mit webhotel har åbnet stedet igen efter at have været inaktiv i 24 timer eller mere.

De sagde at de har mailet og advaret mig om for meget trafik alene igår at det forstyrrede de andre brugere. Desværre er det en mail som jeg aldrig modtog. En service som at sende mail eller SMS er et godt tilbud, men det er bare spørgsmål om at bruge servicen. De gjorde de ikke.

Men det glæder mig at de åbnede siden i løbet af halv time efter den første mail jeg sendte til dem og gjorde opmærksom på inaktivitet. Det kalder jeg QuickService.

Nu er Espensens.dk åbent igen så liver fortsætter.

Men sker det igen vil jeg nok overveje at se mig om et andet webhotel.

Bestilling

Victor har fået bestilling på at lave halssmykke. Han har lavet en lignende før jul på skolen.

Nu er fimo-ler i ovnen. Snart har vi den første halssmykke klar til aflevering.

Fimo-ler er umiddelbart nemt at arbejde med. Men vi er også lige begyndt. Jeg har aldrig leget med Fimo-ler før, så hvis det hele går strygende nemt kan det være vi laver flere af slagsen.

Der er muligheder ligesom hende her der lavede blomster…

Min blog er min egen

Jeg læser med interesse mange blogs. Alle har deres egne måde at skrive på. De har hver sine interesser, lyst og måde at skrive.

Men alligevel læser jeg en gang i mellem hvor bloggere spørger om deres blog er godt nok. Er de sjove, interessante at læse. Dette har jeg tænkt på flere gange og forstår ikke hvorfor man spørger om det til læsere.

Jeg har det sådan at bloggen min er min egen. Jeg skriver om det jeg har lyst til. Jeg skriver hvad jeg oplever. Det jeg plejer at skrive herinde er mest af tiden om mine børn. Det er også stort set det eneste jeg har lyst at fortælle. Mine læsere kommer herind fordi de interesserer sig for min verden. Helt fint, det er læserne velkomne til.

Hvis de har andre forventninger. Forventninger at jeg kommer til at skrive politiske. Det finder læsere ikke herinde. Der må være max 10 politiske indlæg herinde. Hvorfor ved jeg ikke, men det fanger mig ikke at skrive politisk. Nå men hvis læserne førventede politiske må de klikke sig videre til andre bloggere.

Jeg kan godt li at skrive. Jeg var også længe om at finde min egen skrivemåde. Måske kedelig for nogle, men sådan er vi forskellige.

Men jeg har ikke lyst til at ændre min blog, hvis andre mener at jeg skulle. Jeg eksperimenterer gerne men det skal være på min måde. Jeg skriver også når jeg har lyst. Jeg giver ikke besked til omverden at bloggen holder ferie fordi det er min pligt. Der kommer dage, jeg ikke skriver fordi jeg har intet at sige. Så enkelt er det. Også når der går uger før jeg igen skriver ind.

Mange gange oplever jeg noget som jeg aldrig fik nedskrevet, fordi det som regel er noget som jeg kan beskrive på tegnsprog. At oversætte tegnsprogede oplevelserne til dansk er utroligt svært at jeg ofte vælge fra. Det er en af overvejelserne jeg har hver gang jeg skriver indlæg. Ligesom mange andre bloggere, skal der overvejes hvad der skal skrives ind for indlæggene bliver ikke væk i cyberspacen. Og ikke nok med det. Der skal også overvejelser om indlæggene vil støde nogen. Det vil ikke tjene noget formål at hakke på dem der, ikke læser med. Jeg kender ikke alle mine faste læsere. Jeg ved endvidere ikke om hvor mange faste læsere jeg har. Det er ligegyldigt. Bare jeg har min blog at lege og eksperimentere med.

5 år

Tiden ryger mellem hænderne.
Det er igår jeg opdagede at jeg har blogget 5 år nu. Bloggen er tudsegammel.
Så forstår jeg da bedre at min tastatur skal behandles hårdere.

Og så ser jeg på den der orange farve, som jeg er så træt af. Jeg vil gerne have ny udseende. Det er da også på tiden efter 5 år på bagen.

Bloggen har altid været min legeplads. Jeg aner ikke hvor meget af tiden jeg har brugt på legepladsen. Mindst 5 år er det da et bevis på.

TILLYKKE

med de 5 år

Hvidt og atter hvidt

Jeg ser kun det hvide udenfor vinduet.

Overvejer lidt at tage ud og hente børnene.

Jeg sidder bare og se TV som om jeg ikke har andet at lave. Jeg kigger omkring og prøver at finde noget som jeg har lyst at kaste mig over. Indtil videre har lysten ikke rigtigt været der. Men jeg finder alligevel noget som forundrer mig.

Jeg ser pludselig en nissedreng og flere julestager på konsolen? Fatter ikke at jeg ikke har lagt mærke til dem tidligere. Jeg troede at have gemt dem allesammen væk forleden dag. Nåmen, de passer ligesom til vejret ikk! De kan godt blive stående et par dage mere ikk! Jeg får vel ikke dårlig samvittighed at ikke have pakket alt julet ned.

Klar

Nu er vi klar til at byde 11 familiemedlemmer velkommen til buffet.

Vi fejrer Victor og Jonas´ fødselsdag. Jonas fylder år på torsdag. Begge fejres på en gang så er den ged barberet.

I februar skal vi alligevel til flere familiefødselsdage. 

Flere fødsesdage i januar og februar hver eneste år kan være hårde måneder at komme igennem. Men så er der flere lange pauser resten af året.