Wordfeud

Når man bliver fristet med noget nyt, drager man mod en ukendt verden.

Man kommer i en verden hvor der kræver en vis mængde grå celler. Man får nye ord at kende. WordFeud

Jeg snakker om Wordfeud. En lille program hvor vi kan scrabble mod hinanden. Det kan gøres på smartphones eller Ipdads.

Og hvad er det vi har ved os for det meste af tiden? Jeg har altid min Iphone på mig. og her udtænker jeg de små pauser jeg har i løbet af dagen i dag, så går scrabblering i gang.Har man flere brætter på en gang bliver det sjovere at dyste mod vennerne.

Pludselig føler man at man ikke har haft lange pauser fmed spillet går tiden. Nej, faktisk løb tiden.

Side-9 pige

Jeg læser EB og når til side-9 pige.
Mathis på 7 fniser højt og siger:

“Jeg så en pige med brystholder og underbuksholder”

Koen

Hver aften, når jeg putter Mathis skal vi ofte erklære kærlighed til hinanden.

Jeg kan komme til at sige:

“Godnat min ven”, “Godnat. Du er frøen jeg vil kysse”, “Godnat prinsen på den hvide hest” etc.

Mathis kommer også med lignende bemærkninger men det er i retning af:

“Godnat min smukkeste ko”?!!!!

EN KO – MIG???!!!!

Knald eller fald

Hej. Det er en evighed jeg sidst skrev ind

Egentlig ved jeg ikke hvor jeg starte. Vel der hvor jeg slap tråden.
Hvorfor lige i dag? Det ved jeg ikke jeg var bare inde i app store og fandt ud at der er en app hvor jeg kan skrive indlæg. Du! Jeg siger dig at det er saftusme smart!

Det betyder ikke jeg lige pludselig skriver flittigt som jeg engang gjorde. Men jeg skal lige øve mig med det her iPhone.

Og så er der også andre ting jeg plejer at kunne på min computer, kan jeg mon det samme på min fantastisk iPhone.

Så er det nu jeg skal trykke Send og sende indlægget ind.

Det er knald eller fald!!

Køkken uden mus ønskes

Vi har et gammelt køkken, 1972 er årgangen.

Hvidevarer er nyt. Så lidt retro og moderne blandes lidt i køkkenet.

I dag irriterer det Jonas at se linoleum bule ud og det viser en stor våd plet ind under.

VANDSKADE!

Træls at man finder vandskade. Det er supergodt at vi har en VVS-mand i huset der lige skal undersøge andre muligheder. Den kloge VVS-mand finder ud af at musene har været på spil – igen! De forbistrede mus har spist afløbsrør til opvaskmaskinen. Endda flere steder. Hvor længe vides ikke.

Alene tanke om at tage opvasken, vælger Jonas at tage ind i byen og se om han kan få en ny rør sat ind, Ellers bliver der ingen store bagedag, som planen ellers var.

Nyt køkken til julegave, tak!

fantastisk start på weekenden

Vil du have lidt at grine så læs resten. Ellers spring det her indlæg over!

Jeg kommer hjem ved 16.30 med 2 unger på slæb. De er trætte og små fredagssure. Jeg er også trætte Men glæder mig til weekenden og udsigten til et par fridage uden planer.

Jeg er kaffetørstig. Jeg går ind og og fylder beholderen med vand. Filtertragten tages ud fra maskinen og sætter den på bordet. Derefter fjerner jeg den brugte filter og sætter en ny ind og fylder op med kaffe.

Derefter starter jeg maskinen og går fra maskinen og køkkenet.

Ja så snart man er tilbage i køkkenet og det er et par minutter efter og jeg ser vandet drypper ned til ingenting. Der var ikke engang en kande i. Vandet flyder over hele bordet og på gulvet

Det er en der ikke vil erkende at man er DISTRÆT…

Og nej. Det er ikke endnu du skal grine. Det er

½ meter kortere

I flere år har har jeg ladet håret vokset sig vildt, længere og længere. Frisørbesøgene blev der ikke meget af. De sidste 10 år har jeg måske besøgt sammenlagt 6-7 gange. Et par gange overlader jeg saksen til bekendte.

Det endte med at håret er vokset ned til rumpen, bogstavelig. Problemer og irriterende ved håret blev jeg aldrig. Jeg har altid nemt ved at børste håret igennem et par minutter så er jeg klar til at komme ud af døren.

I går bestilte jeg tid til frisør efter mere end 1 års pause fra saksen. Jeg skulle bare få klippet de slidte totter af. Det blev til i dag.

Frisøren spurgte hvor længe jeg havde haft langhåret. Det huskede jeg ikke. Hun ville klippe en lille 20 cm af. For min skyld ingen alarm. Men så spurgte jeg om der er tid til at klippe etager, Det var der søreme men så skulle der klippes endnu mere end 20 cm af. GISP, så meget. Men ok hår vokser ud alligevel på en eller anden tidspunkt.

Efter 20 minutter under saksen er jeg blevet halv meter kortere.

Det er nu jeg vil sige at håret er blevet super-kort.Egentlig er jeg ikke blevet meget kortere end håret er nået til skulderbladene. Men det føles altså meget kort. Jeg savner allerede det der lille problem med at få hår i klemme når jeg sidder ned, at stryge igennem håret bliver pludselig meget kortere. Min trofaste hestehale er også blevet til en lille tot.

Husets andre familiemedlemmer nu ikke meget enige i at håret er blevet super-kort. “Der er da lidt tilbage” siger Mathis – Kloge-Åge, ham der!

Et godt katastrofalt valg

Når jeg går ind og køber en gave, vurderer jeg også om jeg også lige skulle få en ekspedient til at pakke gaven ind eller om jeg selv gør det. Jeg kigger altid over til en af ekspedienterne og ser hvordan de pakker. Virker det sjusket betaler jeg blot og pakker gaven ind herhjemme.

I dag ser jeg en mand, ja en mand der pakker fantastisk flot og stilrent, ikke en sjusket fold og tape næsten usynlig. Sådan en gavepakker vil jeg gerne have med hjem. Jeg lader selvfølgelig ham her manden til at pakke min gave ind. Men hvad sker der, en telefon ringer og han tager røret og en anden tager over. Den anden er en katastrofe. Flot gavepapir blev ødelagt med sjuskede fold og tapet.. Jeg tror at ekspedienten mærkede at jeg ikke var tilfreds at han rullede hele 3 gavebånd i 3 forskellige farver ud og sløjfede. Jeg forstår ikke sammensætningen med gavepapir og farverne på båndene. Nå men ekspedienten fortsatte og hev en påfuglfjer og pyntede med fjeren. Jeg skar vist masken men tænkte: “Fjeren beholder jeg sgu!”

Ekspedienten fandt en fin papirpose og lagde gaven derind og hev så en par sølv-sandaler i str. 32. Jeg fattede ikke hvad jeg skal med sandalerne. Måske er det hendes måde at sige: at jeg gik i for små sko? Bevares mig vel. Jeg ville bare ud af forretningen og tænkte mig frem til den næste træk. Ud af forretningen så jeg lidt nærmere på sandalerne og forstår ikke meningen med sandaler. Men opdager så at det er den slags navneskilt til kuffert.

Fortæl mig lige hvad navneskilt har med gaven at gøre. Skidt da være med det. Sandalerne snupper jeg sgu også!

Er det så her jeg fortryder at få gaven pakket ind. Nej vel ellers fik jeg ikke fjeren og sandalerne med i købet da!

Heldig mig

I formiddags klokken halv ni  kom mine gamle og hentede mig og kørte mig til City Syd. Mit mål var at tage ind hos Skab-selv eller noget i den retning. De måtte være velegnet til at finde en løsning med den ødelagte skuffe. Det viste sig at det var sandelig held og held hele vejen igennem.

Men først skulle vi mødes med en anden der havde en aftale med min far om indkøb sammen. Fint nok. Vi ankom kl 09 og var mere end klar at tage centeret med storm. Men Anni, hende far skulle mødes med gjorde opmærksom at forretningerne først åbnede kl ti, hvilke vi vidste godt men glemte det i forbifart. Nå men så var der 1 times venten. Træls ja, men heldig for os.

Klokken 10 tog vi så ind til den der Skab-Selv og spurgte til råds. Manden derinde kunne konstatere at han ikke kunne hjælpe da det var en gammel model, og endda en ukendt model hos dem. Heldet var at manden der stod bag os i køen kendte manden som ekspederede os. Ekspeditenten spurgte manden så om han kunne hjælpe. Manden kom næsten masende på en pæn måde Han kiggede nærmere på skuffen, diskuterede med ekspedienten. De kendte hinanden godt kunne jeg mærke. 

Nå men det endte med at manden spurgte om hvor længe jeg kunne undvære skuffen Jeg svarede at jeg så gerne at det gik hurtigt. Manden tilbød at ordne skuffen og aflevere den hjemme hos os inden for 1 uge. Da slog jeg til med det sammen. Et tilbud som dette siger man ikke nejtak til.

Nå men det var i formiddags. For 1 times tid siden kom manden alligevel forbi og afleverede skuffen i fineste stand.

Er det ikke den slags men kalder held i held

Køkkenønsker

Om et øjeblik bliver jeg hentet og fragtet til City Syd. Der har de flere køkkenforretninger.

Jeg vil ønske at det er nu jeg siger at vi skal have NY KØKKEN. Det skal vi faktisk ikke. En af vores skuffefront er gået i stykker og stort set umuligt at reparere. Hver gang vi skal have gaffel, skeer eller knive skal skuffen skubbes ud på en bestem måde ellers falder fronten næsten af. Træls.

Det jeg er mest spændt på er at køkkenet er fra 1972, sidste år hundrede. Wauw. Hvad så. Findes der stadig reservedele  rundt omkring? Jeg ved det ikke. Jeg håber det da. Men på den anden side.. Hvis der ikke findes reservedele. Betyder det måske et nyt køkken.

Jeg håber på at de har ekstra skuffer på lageren så den er hurtigt klaret. Nyt køkken tager tid og penge. Men vi har da lov at håbe på den ene eller anden