Først var der bilværksted der skulle betales. Der røg vores ferieopsparingen 
Bunden på en kommode røget – Skal vi se os om en ny kommode, reoler?
Nu er det Jonas´ mobil der er kaput – En ny ønskes!
Har vi garanti på at vinde i Lotto?…Vi kan bruge de 20 millioner NU…
Om nogle timer havner jeg i Århus. Der skal jeg være helt frem til tirsdag. Tænk. en mulighed at slippe for mand og unger og opvasken i nogle dage. Det er lige mig.
Men inden er der børnepasning mens Jonas er ude i verden. Mens jeg passer ungerne rydder jeg op, vasker tøj og og går bag en af drengene og rydder op efter dem. De er nogle mestre til at finde ting de har savnet. (Hvorfor mon? Fatter de da ikke at man finder ting, hvis man rydder op efter sig)
Victor fandt en Zorro-dragt jeg havde liggende i skabet. En fastelavnsdragt fra 80´erne. Sjovt at se at Victor nu klæder sig ud som Zorro at han også spurgte: Hvem er Zorro? Jeg fortalte at det var en heltefigur som jeg så op til da jeg barn. “Er han da død nu?”
Nå men huset er blevet ryddelig og mangler støvsugning. Men opgaven giver jeg til husets herre når han nu alligevel er hjemme de næste par dage. Hvis bare han kan holde sig væk fra TV, fodbold og VM. Jeg tvivler!
Nå men det er ikke nu jeg skal surmule. Jeg ser frem til at komme i nye omgivelser, væk fra Aalborg for en stund. Mødes med andre mennesker end de sædvane. Ja det er vist tiden til at pakke en lille rejsetaske.
En rigtig god dag, hvor vi mødtes med efterkommere fra Sønderhaven.
Den startede med en eftermiddagskaffe hvor vi hver enkelte medbragte kaffe og kager. Derefter var der lidt underholdning. 4 mænd skulle holde en stol op, et spørgsmål hvor stædig udholdende disse mænd var.
Derefter en gruppe mænd, som gerne skulle have den tungeste ende. De skulle puste ballon op og sidde på ballonen.
Efter en tid med sjov og spat gik vi udenfor. Netop der kom solen frem. Igen var der konkurrence, blandt andet sækkevæddeløb, hvor jeg var med og fik hoppet de allermindste hop, hvor den anden hold hoppede lange kaninhop. Jeg tænkte: “Hvad fik de da til kaffe!?”
Afrundede med en omgang rundbold, hvor en af deltagere fik revnet bukser 
Vi fik gris til middag – sådan en rigtig gris blev bragt ud til os.
Ungerne gjorde store øjne. Især Victor der lige skulle tage den i nærsyn. Benene og trynen så ikke godt ud. Det var i hvert fald ikke noget Victor skulle smage på. Øj grisen har ørering? Nej grisen var umiddelbart også forkølet, da den blev slagtet. Så langt tænkte Victor.
Men tro mig kødet var dejligt mør og lækker med flødekartoffel og salatbar. Her tror jeg ikke at nogle vil klage. Stopmætte blev vi alle i hvert fald og det er da meningen!?
Helt igennem en god dag selv om vi ikke kendte mange af de andre efterkommere. Overvejer lidt om at deltage igen om nogle år.
Jeg er stort set kommet til skade – ikke alvorlig. Jeg har fået kramper på musklerne på den ene lægmuskel. Det er ikke noget som lige går over. Denne gang gør det fårking ondt. Jeg halter nu meget og ikke kan støtte på den skadet ben. Det føles i hvert fald at jeg har en bidsk hund på slæb.
Tidligere i dag måtte jeg gå humpe fra arbejdet til børnehaven. Naturligvis havde jeg Victor ved foran mig. Og han haltede falsk!! ???!!!! Var det virkelig nødvendig at gøre nar af en stakkels skadet mig!?
Nå men det er altså ikke verdens undergang. Jeg har måtte set til at drengene der i øvrigt er alene hjemme sammen med mig. Jonas er ude af huset. Drengene humper noget overdrevet rundt. Jeg tvivler lidt at jeg virkelig halter eller humper meget. Jeg håber bare at det snart går over. Jeg har ferie og jeg har ikke tænkt mig at halte i ferien!
Forresten, ved nogen, noget om hvad dagen efter Kristi Himmelfartsdag hedder?
Vi kører hjem. Om et øjeblik er vi midt i Storebæltsbroen. Der kan vi vinke farvel til Sjælland og så pløjer vi os igennem fynske motorvejen målrette Jylland. Vi savner hjemmet. Vi savner børnene. Vi savner vores egen seng, vores TV og vores sofa. Vi har været ude og de3t har været godt men hjemme er altid det bedste sted at vende tilbage til.
Det er godt jeg har min baby der holder mig selskab mens Jonas styrer rattet.
Når jeg trykker på UDGIV er vi midt på broen. Der vil vi også sige tak for denne gang SJÆLLAND.
Victor og jeg er alene hjemme. Jeg kender Victor så godt at han kan være en værre pilfinger eller en langefinger, hvis jeg skal være ærligt. Inde i mit kontor er der flere skatte at finde. Det ved Victor. Problemet er bare at kontoret er en bombekrat der fyldes med alt og alting.
Vi bruger dermed formiddagen og lidt mere til oprydningen af kontoret. Sager jeg gerne vil have smidt væk, ender ude i Victors værelse. Han vil have fingre i dem. Helt ok med mig Bare de bliver på hans værelse.
Der er også ting som Victor også gerne vil have finger i, som jeg ikke vil af med. Tingene forsvinder alligevel!? Og ender ude i Victors værelse. Hvordan er det gået til. Det ved jeg ikke, heller ikke Victor. Men kontoret nærmer sig et pænt resultat. Det er det vigtigste.
Victor mener at det er vigtigere at se sig om og notere hvilke kontorartikler Victor mangler inde på hans værelse. De manglende skal indkøbes, på min regning naturligvis, mener han?
I aftes var jeg så træt at jeg stort set ikke kunne noget som helst. Jeg ville hygge mig ved TV. Victor havde brug for hjælp ved computeren. Jeg sad ved siden af og lod ham kommandere og styre forløbet. Jonas og Mathis hyggede sig med hver sin. Jeg kunne ikke mere til sidst, at jeg sagde til Victor at jeg var for træt til at hjælpe eller finde på noget sjovt til computerleg. Jeg ville sove. Victor var målløs: Nu før os andre?
Jeps. Alle i huset har en fri dag i dag at der var ingen sengetid på en torsdag inden fridagen.
Det underlige var at jeg som var høflig opdraget meldte godnat til alle de friske i huset. Reaktion fra dem var: NU. Klokken er kun ni.. Ja OG!?
Gik så direkte i sengen – det fordi jeg var træt. Der var overhovedet ingen anden grund til at gå i seng. Men helt ærligt familien fulgtes med og lille halv times tid senere lå vi alle og SOV. Vi var alle trætte på en torsdag aften
Men nu er vi klar til bededagsstrabasser.
God bededag til dig
Lørdagen er blevet så hyggelig.
Vi tog fat i at lave pakker. Eller rettere mig. Vi var i gang med at lave noget andet at ungerne en efter en ikke gad mere. Jeg fortsatte ufortrødent.
En lille eller rettere flere hemmligheder er blevet lavet med tanke til en vis person, som jeg ikke nævner her.
Nå men når man laver hemmeligheder skulle man da også lave fine indpakninger. Det fandt jeg hos Bjørnemor. Fine gaveæsker som jeg lige kunne bruge. Skabelone var også til at finde hos hende. Jeg snuppede så skabelonen og tegnede den ind i Phptpshop og valgte selv mønstre, som jeg just printede ud. Nemt og hurtigt lavet.
Jeg og ungerne er yderste tilfredse. Gavernes indhold må I få en anden gang. Nu da jeg er i gang overvejer jeg kraftig at male den lille hvide kiste, egentlig en stor sykasse. Men mig og synål har aldrig været gode venner at vi her i huset ikke har sytråd eller sådan noget. Men kisten kan sagtens opbevare alt andet en sytøj.
Vi er blevet inviteret til en familiefest i juni. Festen er for efterkommere fra Sønderhaven, Hørmested, Vendsyssel
Min oldeforældre var forældre til 14 børn. Efterkommerne af de 14 børn har tænkt sig at holde kontakt ved at arrangere en stor familiefest fra hele Danmark. Nogle er flyttet fra Nordjylland til Sjælland, Fyn og hvor ved jeg. Men vi kan næste regne med at familierne fra nær og fjern tropper op på denne særlig dag.
Jeg ved ikke hvor ofte de arrangerer den slags fest. Men jeg var med engang som en teenager-tøs for et pænt antal år siden.
Jeg har lyst at komme med. Men men der vil altid være en men. Hvad med kommunikationen?
Til lejligheden har jeg brug for en tegnsprogstolk ellers vil det ikke være en fest for mig at sidde der og ikke forstår en pind. Ikke vil kunne komme til at snakke med familien. Den trofaste læser vil vide at jeg har interesse i slægtforskning. Det kræver snak med familien. For mig kræver talen en tolk for at fuldende en samtale.
Jeg har nu bedt om svar fra Det nationale tolkemyndighed.
Jeg regner med at de siger at jeg og måske resten af min døve familiemedlemmer selv skal betale af vores timebank.
Jeg vil godt kende et menneske der deltager alene i familiefester max 7 timer årlig. Jeg kender ingen. Og tror bestemt ingen vil kunne klare at være samme med familie i max 7 timer ÅRLIG, og så MÅ der ikke ske noget andet i samme år, for så glipper kommunikationen katastrofalt.
Update: Som jeg havde regnet med. Der bliver svaret at der bliver trukket fra timebanken. Men man kan deles om timerne så det betyder at jo flere døve jo billigere for hver enkel.
Nu er ungerne og Jonas taget afsted. De glæder sig til eftermiddag hvor der skal ske noget nyt. De skal for en gangs skyld til svømning. Bliver det en succes vil det nok ende med at de tager til svømning hver onsdag.
Om jeg er inviteret med?! Næh. Ikke i dag. Jeg har andre aftaler, Jeg skal være dirigent til en generalforsamling i eftermiddag. Planerne kan ikke hænge sammen at drengene tager alene afsted. En anden gang måske.
Nå men nu er det sådan at Jonas snupper bilen og har en forventning at jeg når en hel del herhjemme inden min far kommer forbi og henter mig senere i dag. Forventningerne består af at vaske tøj oprydning. Et forsømt område i en menneskealder herhjemme. Støvsugeren skal vist også stå fremme. Jeg har lille 5 timer til det. Så hvis jeg er effektiv når jeg nok det hele. Hvis ikke er det bare ærgerlig.
Malene er hende der skriver bag bloggen. Malene, der deler 2 drenge, Victor på 7 år, Mathis på 5 år, med Jonas. Vi fire bor i Aalborg, og lever et liv der en gang i mellem kan være værd at dele med læsere. Malene, hun.. Hun er forresten mig. Det var fakta! Mere om mig her
