Lugedag

Om et øjeblik kommer ungernes farmor og farfar til morgenmad. Derefter skal de sammen med ungerne en tur til Legoland.

Ergo har jeg og Jonas en fridag til frit benyttelse. Vi har allerede planlagt oprydning. Det lyder måske kedelig. Men det er oprydning og sortering i alle gemmerne vi har i huset. Det har vi ikke gjort siden vi flyttede hertil. Det er ikke så mærkelig at vi mangler plads i huset. Der er fyldt op med ragelser i opbevaringssteder. Det bliver spændende hvor meget vi smider ud. Vi gik i gang med stuen forleden dag. Det fyldte 3/4 trailer. Det er meget! Nu mangler vi bare den sidste rest af stuen og resten af huset.

Det lyder måske mærkelig, men vi glæder os at gå i gang bare for at luge ud og genfinde ting og sager vi ikke har set i længere tid. Spørger du hvornår vi flyttede ind i huset. Så var det i november 2006. Snart 4 år siden uden at have set i gemmerne.

Her må jeg tilstå at det ikke er første gang. Jeg boede engang i en lejlighed og stablede flere billeder og rammer i en hjørne og sådan har det stået i 3½ år før en veninde kom forbi. Hun blev træt af at se billederne i hjørnet og sagde: “Hjørnet med billederne kommer jeg helt sikkert til at se igen næste år.” Der fik jeg taget mig sammen og set billederne igennem. Vupti så er hjørnet ryddet, nogle af billederne hængt op og resten smidt ud. En lille prik på skulderen hjalp.

Denne gang er det bare fordi vi mangler plads.

MUMS

Victor fik lyst til at lave pandekager.

Vi andre var med på ideen og fik bagt nogle pandekager og spist det hele op sammen med is og syltetøj. Himmelsk. Senere i dag kan vi få lasagne på menuen. Det ønsker Mathis på hans fødselsdag. For min skyld helt ok. Men så skal vi have chokoladehorn til dessert. Det glæder jeg mig til. Chokoladehorn til kaffe. Man kan ikke sige andet end MUMS.

Fik jeg fortalt at jeg bagte en jordbærtærte i aftes. Det bare fordi jeg har lyst. De nærmeste ved at jeg sjældent står i køkkenet og kokkere. Men i aftes fik jeg lyst og bagte bunden, lavede creme og pyntede med jordbær. Er jeg ikke bare dygtig?

Helt ærligt jeg LYVER. Jeg fik hjælp til bunden, creme og jordbærpynt. Simpelthen fordi jeg ikke kunne finde ting og sager i køkkenet og heller ikke have tålmodighed med cremen. Jordbær kunne jeg sikkert selv – men de andre ville hjælpe til så.

Vigtigst af alt er at alle sagde at det smagte godt. Skulderklap. Beviset er at det hele blev spist op.

Vi har det sjovt

Vi var inde på DMI og fandt ud at i løbet af sidst på eftermiddagen eller først på aftenen ville der være en skybrud i Aalborg. Dermed var vi forberedt.

Hele dagen opholdt vi os ude med at lave ingenting og alting. Ungerne og Jonas var i gang med at male taburetter. Der var sandelig også nogle problemer med plæneklipper, som om uheldene ikke vil stoppe.

Nå men vi nåede da også at spise aftensmad ude på terrassen. Jeg sad faktisk og ventede på skybruddet.

Pludselig blev det koldt og mørkt. Det sjove begyndte her. Mathis kom og fortalte at han kunne høre torden. Wee nu skulle vi bare vente et øjeblik endnu. Bruddet kom endelig og så var vi ikke længe om at lege.

Vi løb rundt og fjollede os herligt. Og vi fortsatte lille 10-15 minutter. Derefter var der tid til aftenskaffe. Lige tilpassende at sidde ude og dufte til regnvåde græsplæne. Noget af det bedste jeg ved.

Et af vores træer bærer på en masse tynde kviste, eller har de et andet navn? Nå men de tynde kviste bærer på en masse regndråber. Solen skinner – fantastisk flot.

Vi kommer snart

Om lidt skal jeg sammen med ungerne ud til Storcentret. Ungerne vil gerne se på tøj. Ja tøj. Jeg vidste ikke at ungerne har en interesse i tøj.

Det passer mig fint at vi tager ind til storcentret.

Mathis minder mig om at det ikke bare tøj vi skal se på. Men en tur til BR skal også indgå i programmet. For min skyld ingen alarm.  Victor fortæller at der er et sted i centret man kan få god is. Jeg kender ingen isbod derinde. Men Lad bare Victor ledsage os andre til en god omgang is.

Storforbrug

Nogle gange er det en fordel at købe stort ind. Så har man altid noget på lageret.

Oftest køber jeg det jeg skal bruge og ikke mere. Men når jeg ser en tilbud er jeg ikke længe om at slå¨til selv om det kniber med pladsen. Men den tid den sorg.

Den tid den glæde når jeg ikke mangler noget i huset. Denne gang har jeg en masse af clips.

Nu kaster ungerne sig over clips og laver en kæde af clipsene. Her får jeg lidt tid til mig selv. Er det ikke bare fedt en gang i mellem Men nu står det på tøjvask og lidt Mandalas, jeg kan simpelthen ikke lade være

hyggesysleriplaner

Så er sommerferie skudt i gang. Jonas må lige arbejde en uge mere før han kan hoppe med i banden.

Jeg skal finde på noget at lave sammen med ungerne. Jeg fik sidste uge indkøbt noget med mandalas. Det blev populært hos Victor. Han kunne bruge timer på at lave mønstre efter mønstre.

Jeg fik også købt perler, for jeg vidste at Mathis elskede at lave perlekæder, Men umiddelbart var træperler forkert, Det skulle være glasperler???! Nu må vi se hvad jeg så kan bruge træperler til. Og så må vi også se om jeg kan tilfredsstille Mathis på et eller andet tidspunkt.

Ellers er der planer for at male et par taburetter til ungerne, vi købte i lørdags. Vi mangler blot at få købt maling. Ungerne vælger selv farve. Jeg håber at de har gode farvesans ellers må jeg tie.

Jeg har ellers en ønske at få sorteret billederne fra Berlin, få luget ud i krogene i huset, men alt det gør jeg helst i regnvejr. Man er en tosser hvis vi sidder inde i mens solen skinner.

Husets gode service

Jonas er ude af huset. Han vil nok komme tilbage midt på eftermiddag. Fint nok. Jeg sidder og hygger mig med drengene. Vi holder selskab med snor, nøglering, fimoler og maling. Alene ingendienserne lyder det noget værre noget. Men altså vi hygger os over spisebordet. Mathis har noget med fimoler. Jeg med snor og nøglering. Victor har med maling og toiletruller at gøre. Han har samlet ruller ind at han har en lager. I dag har han tænkt sig at blande maling til de mest underlige navneløse farver og male ruller. Fint nok at han har noget at beskæftige sig med. Men han forventer vist at i huset er der også service der serverer her og nu. Pensler skal skylles, hvem gør det? Bøtterne skal også skylles, hvem gør det? Voksdug lægges frem og ryddet en stor del af bordet. Hvem gør det? I har nok gættet hvem der servicerer den lille mand. Hvis jeg har andet for skal jeg hellere holde øje med at han ikke klatter stole og vægge til. Det har han sandelig mod til. Jeg kan blive vred men det er søreme svært at være vred når man skraldgriner. Det har jeg fundet ud!

Dagens plan

Vi skal senere i dag ud i verden. Nær bestemmelse et sted i nærheden af Hellum. Spørg mig ikke hvor Hellum ligger. Det klarer GPS!

Vi skal mødes med min fars fætre og kusiner og deres familie. En fætter/kusine sammenkomst en stor familiefest. En af slagsens hvor jeg ikke kender de fleste.

Det bliver sikkert sjovt og der skal gerne skydes et par billeder i kassen.

Hav en god dag jer derude

Aalborg by night

Eller hedder det Day and Night. Det betød at forretninger i Aalborg City åbnede helt frem til 22.00 En fed chance at få et kup hjem.

Men det skulle foregå i Mathis´ tempo. Victor var taget til sommerhuset sammen med farmor og farfar, så ham skulle vi ikke tænke på.

Nå men ind i byen hvor der var mennesker overalt, der fik samme ide som os. Nå så! Men som sagt skulle det køre på Mathis´ tempo. Den lille purk havde sandelig travlt med at trave gennembyen og fik en god legeplads at hygge sig lidt.

Et sted ved Nytorv. Jeg husker ikke hvad pladsen hedder. Der havde de en samling af springvande. Vandstrålerne varierer i højde. Enten valgte Mathis at stoppe  strålerne. Det kunne han ikke, i stedet sprøjtede vand til alle siderne og gæt hvem der blev våd om benene. Mathis! Ha, så kan han lære det!

Kuppet eller kuppene blev aldrig til noget. Vi kunne ikke nå at kigge forretningerne igennem. De eneste vi set igennem var hos Fætter BR, hvorfor mon?!!!

Pinsens afslutning

Endelig endelig er der lige en tid til bloggen.

Jeg havde set frem til Pinsen med hygge og afslapning og nå nogle af mine små projekter. Men at tænke på at ungerne måske ville noget andet – havde jeg ikke troet var muligt. Der skal spilles Pixeline eller udenfor i den soldejlige vejr. Hvis ikke disse skulle vi være på mærkerne for ungerne så flere gange snittet til at ommøblere stuen til en reservat, hvor voksne ikke har adgangen. Nå nu vi var ved det. Hvem var det så der ryddede reservatet? Moi!

Det skønne ved Pinse var at vi tog op til Lønstrup. Mine gamle var inviteret med. Planen var at vi skulle derop og spise frokost og hyggede os i sommerhuset. Så snart vi var nået derop var ungerne umiddelbart hjemmevante i sommerhuset. De vidste præcis hvor Go-kartet var. De vidste også hvor de kan finde træklodser frem. De brugte timer på at hygge sig. Men der var nu en ting der manglede. Den som altid lå i den blå kasse ved skohylden. Kassen var der godt nok. Men indholdet var pist forsvundet. Brio-toget! Rigtigt gættet! Jeg var den der ledte efter toget forgæves. Alt for mine unger.

Nå men lidt var der da til at begynde med. Efter frokost skulle vi gå en tur. Vi valgte at gå mod Mårup Kirken og rundt om hjørnet derfra skulle vi bare hjem. En lille og ganske kort tur.

En kort tur endte med en megakort tur – havet spiste en stor del at der ikke var en længere tur at gå. Mens vi gik var vi alle stort set gået amok med at tage billeder. Mine små drenge havde hver sit kamera at håndtere. Det sker normalt ikke. Men vi lod ungerne håndtere hver sin spejlrefleks. De klarede det sandelig godt. Men folk der gik forbi gjorde sandelig store øjne, da de så 2 drenge på bare 5-7 år, der bar rundt på kæmpekameraer

Billedet er taget af Mathis.

Nå men undervejs kom vi til den der trappen som jeg regner med ikke betræde igen. Jeg gjorde det ikke denne gang. Sidst var vist nok i sommers eller i året før. Uhyggeligt at gå ned og kun har fokus på hver eneste trin hele vejen ned.

Man bliver helt svimmel bare ved synet.

Men jeg tager hatten af for dem der havde modet i orden. Flere gik ned ad trappen. Men så ville man kunne høre 25 øre falde. Der var meget koncentration.

Kan I se hende i mørk tøj. Hun er modigt! Hvis man er i tvivl er der 3 på trappen på dette billede og 2 op på toppen der vist overvejer at tage springet. Øh nej gå ned…

Nå men vi nåede målet. Mårup Kirke. Eller i hvert fald resterne af den.

Der er ikke meget af kirken tilbage. Men intet der fortæller at det her er en kirke udover de mange grav der er rundt omkring.

Taget bagved er klokken og ankeren er den til højre bagved.

Efter kirken tog jeg og mine gamle ind til byen og ungerne sammen med Jonas tog hjem. På hjemvejen tog Mathis og Victor tilsamlet over 400 billeder på lille ti minutter. Behøver jeg at fortælle at billeder var blandt andet af mælkebøtter, grusveje, græsstrå og stier. Tænk 400 billeder af “intetsigende motiver”.

Jeg og mine gamle fik set lidt af hvert inde i byen. Der skulle lige se ind hos keramikkerne, smukkeværksted og naturligvis også hos SuperSpar. Der skal gerne være kager til eftermiddagskaffe. MUMS.

Efter kaffe tog de gamle hjem og vi gjorde os klar til at pakke sammen efter aftensmaden. Derfra besluttede jeg at jeg ville køre over Løkken i stedet for mod Hjørring og derfra motorvej. Selv om motorvejen er nemmest men der skulle hygges lidt undervejs. Men lige så snart vi nåede Rubjerg hulkede Mathis, for han kom i tanke om at han glemte hans elskede tigerdyr, tøjdyret som er den allervigtigste i hans liv. Suk en 180 graders sving og tilbage til Lønstrup hentede vi tigeren og umiddelbart også alle andre tøjdyr som Mathis havde medbragt. Pludselig var klokken allerede ni og solen var på vej ned. Jonas havde ondt, han kom til skade med den ene fod. Victor sad bag mig og ville snakke. Det kunne jeg ikke mens jeg kørte. Det blev mig for meget at jeg med en hurtigt beslutning kørte mod Hjørring og transporterede os hurtigt hjem.

Det var søndagen. I dag stod det på at sortere 400 kedelige billeder. Men Victor og Mathis var ovenudlykkelig at have et album klar til visning i skolen.

Nu er det tid til TV og kaffe.