Har du brug for hjælp?

Forleden dag skulle Mathis på toilettet.
Jeg skulle hjælpe ham som altid.

Som altid endte det med en diskussion – for han ville altid helst have farmanden hjælpe ham efter besøget.

Jeg tilbød ham min hjælp siden farmanden havde travlt med andet.

“Nej tak”

Han fik derved besked på at han ikke lige kan regne med at farmanden hurtigt kan komme til.

Jeg gik 2 minutters tid og tilbage spurgte jeg igen ham om han havde brug for hjælp

“Nej tak”

Igen smuttede jeg i 2 minutter.

Tilbage spurgte jeg for 3. gange “Har du brug for hjælp?”

“… Ja tak..”

“Godt så, men vent lige 2 sekunder jeg skal lige hente kameraet.”

Her er resultatet

)

Elsker, elsker ej

Her til morgen lyder det fra Mathis:

“Mor, mor, moar. Jeg vil gerne sidde sammen med dig”

“Jeg kommer lige om lidt”

“Mor jeg elsker dig.”

“Jeg elsker også dig ”

“Victor elsker også dig”

“Jeg elsker også Victor. Jeg elsker min 2 drenge”

“Vi elsker dig… Og.. Og far.. Far elsker.. SNE” (og peger ud af vinduet hvor der er rim på græsset)

Søvnløse nætter

De sidste par dage har vi virkelig festet så meget at vi i familien, stort set, er syge af søvnmangel.
Lidelsen lider jeg og Mathis af for tiden. Jeg måtte hente ungerne hjem tidligt i dag da Mathis kastede op og humøret var i bunden. Et stakkels barn ville hjem til mor, der også var meget træt.

Men hentet blev de og nu hygger Victor inde i stuen og Mathis sover trygt i hans egen seng.
En er sikker. Mathis får ikke lov at sove længe at han igen vil feste i natten.

I natten var ungerne nogle sande aber der vækkede hele soveværelset med deres uroligheder. Jeg håber ikke at det gentager. Er der ikke noget med at jeg lige kan give dem en gok? Må jeg det

Ikke spørge8230;.

Jeg og ungerne var en tur hos Døves Kulturcenter. Ungerne elsker at komme ind der og møde andre voksne, døve og hørende. De kan få meget morskab at være sammen med andre mennesker derfra. Fint nok.

En tidspunkt i dag var jeg faldet i snak med en ældre dame. 2 minutter var ungerne uden opsyn. I det øjeblik de var væk ledte jeg selvfølgelig efter dem. Jeg måtte lede efter dem ret længe og konstaterede at de ikke var på 1. sal. De blev hurtigt fundet nede ved trappen. Jeg sagde at de ikke måtte lege ved trappen og endelig måtte de lige sige til mig hvor de havde tænkt at lege, jeg ville så slippe at bruge tid på at lede efter dem. De skulle også spørge om lov at lege nede ved trappen. De stod bombestille og ventede til jeg var færdig med talestrømmet.

Victor sagde så:
“Hvis vi spørger om lov – du siger bare NEJ, det er bedst at ikke spørge!”

*SUK* jeg kan se det fra deres side. Nu skal jeg i tænkeboksen og finde på et svar til næste gang )

En dårlig dag

Mathis kom glad hjem fra børnehaven. Jeg spurgte til om dagen i Bambi var godt i dag.

“Nej det var dårlig!”

“Nårh, hvorfor dog det?”

“Jeg var sur på Jakob.”

“Nårh, hvorfor blev du sur på Jakob? Blev I uvenner?”

“Nej han er syg i dag!”

Nåh…. )

Anderledes møde

Vi var forleden dag til forældremøde i børnehaven Bambi.

Overordnet emne var sproget – hvordan vi kan støtte barnets sproglig udvikling.
Alt i alt var der meget jeg vidste i forvejen at der ikke er meget at fortælle hjem om. Men en ting var anderledes.

De har lavet optagelser hvordan børnenes gruppearbejde foregik. Vi så børnene, CI- døve- og hørende børn fungere i grupperne.

Heller ikke der var der meget at fortælle. Det sjove ved optagelserne at vi så børnenes opførsel. De blev fanget på fersk gerning. En CI-dreng kunne høre ret godt at han skulle ud i skoven og lede efter skovtrold. Han stoppede op og kunne høre noget. “SCHH!!”
I det næste ser vi en af pædagogerne sprang frem fra mellem træerne. Drengen, Stakkels barn, blev så skræmt at han stak af.

Vi så også min Victor der skulle fiske efter billeder med en lille fiskestang med magnet til. Men store gestikler skulle der til at fange et billede. Stangen var faktisk ikke lang nok at han kravlede over bordet med den lille fiskestang. Komisk at se på.

Vi kom heller ikke udenom Mathis. Vi så ham med en gruppe børn der skulle se på sten, en lille sten og en stor sten. Børnene skulle vurdere om hvilke af stenene var tunge og lette.

I baggrund kunne vi høre at Mathis sagde: “Mig kan løfte den. Mig kan løfte den. Min far kan også løfte den, han er stor og stærk!”

En hørende pige der var så forfængelig at det eneste hun kunne sige: “Ulækker”, “Giver du mig det, Ulækker”

En god afslutning at vi var flere forældre der grinede lidt med hinanden om vore børn. En god aften.

Ekstra deller

Netop hjemvendt fra en hyggesammenkomst med nogle venner jeg ser til alt for sjældent. En aften der bar præg af nyheder og oplevelser hver sin har oplevet siden vi sidst sås.

Der burde være mere af slagsen. Men så længe vi bor spredt over hele Danmark kan vi ikke ligesom spontant aftale en eller anden siden vi hver har en familie at pleje. Jeg var heldig. Jeg var den eneste fra familien, der blev inviteret. Jeg var heldig at Jonas sendte mig afsted.

Hørt fra pædagogerne i Børnehaven Bambi

“Mathis, du må gerne tage 2 småkager..”
“Jeg vil gerne have 3 stk.”
“Nej 2 stk.”
“Jeg vil gerne have stor mave ligesom far!”

Ja han fik klart hans vilje

Husk lige

Jonas og Rune skulle ud på drengestreger – de skulle ud og køre go-kart sammen med ungdomsklubben.

Dermed er der dømt hyggen med bette bøller. Jeg forkælede dem, selvfølgelig det er endelig fredag. Jeg gav dem en kvart kakao og en skål godter. De hyggede sig og jeg kunne lige læne mig tilbage og så lidt TV. Victor kom og spurgte pænt om de fik lov at spise det hele. Den søde dreng spurgte om lov. En sjældent syn. Jeg svarede at jeg lige om et øjeblik ville tage skålen fra dem. 2 sekunder senere glemte jeg alt om hvad jeg netop havde sagt til ungerne at Mathis kom 5 minutters tid senere og sagde: “Husk lige at du skal hente skålen!” ) Jeg har gjort noget rigtigt

Saksen i brug

Mathis ville bruge en lille stykke af køkkenrulle.

Han kunne sagtens rive en lille stykke ud af rullen. Det har han gjort mange gange før.
Men denne gang har han taget en ny metode i brug.

Han hiver først en saks frem fra skuffen. )

Metoden som JEG og RESTEN af familien altid har brugt er en grad nemmere end at klippe en stykke ud af rullen…

Mine terroristerne

Mine små drenge er de dejligste der findes i verden i dag. Det garanterer jeg. Jeg er også sikker på at alle mødre i verden også siger det om deres små drenge eller piger.

Jeg tør dog godt sige at lillemændene hjemme hos mig kan også være nogle terrorister der driver mig til vanvid mildest sagt

I lørdags installerede Jonas en ny vandhane ude i badeværelset. Det var der ikke meget at fortælle hjem om, udover at vi nu lykkelig kan lukke for vandet hurtigt og ordentlig. Dermed sagt stoppede alt drypperi. Alt var perfekt. Selvfølgelig skulle det kun vare 1 uge før det var galt – allerede….

Jeg sad i stuen og Victor kom og talte om at en eller anden var blevet væk.. Jeg troede i første omgang at det var talt om en eller anden legetøjsbil der blev væk. Det var ikke så interessant siden de har 100 andre biler.

Men han henviste mig ind i badeværelset og pegede på vaskekumme. Med et kunne jeg se noget anderledes ved det nye vandhane samt det nye prop nede på bunden af kummen.
Proppen var S** væk. Panisk spurgte jeg Victor hvor proppen var. Den lille skarn smilede lidt og sagde at proppen er smidt ned i WC! Selvfølgelig skulle det ske. Kun mine drenge kan finde på at smide proppen ned i WC.

Victor kunne straks mærke at det var gruelig galt siden jeg måtte lede efter proppen nede i WC. Han fralagde sig skylden og sagde det var Mathis det gjorde det. Skulle jeg tro på det? Mathis er jo en lille dreng der gør alt hvad Victor siger.

“Mathis, hvor er proppen?”

Mathis svarede grinede at proppen er lige inde bag væggen bag WC. Og ikke nok med det – han skulle lige også fortælle at det var Victor der smed proppen ned i WCet.
En lille snak med Jonas, resulterede sig i at han vil se om der kan købe en del, da kan vi slippe for at købe en hel sæt, igen. *SUK*

Nu er det sådan at vi har en stor “hul” midt på kumme samt WC ved siden af der kan “æde” alt. Der skal gøres noget snarest :-w
Terroristerne er dog mine dejligste alligevel…