Man skal huske at snakke med sit barn

Det gør jeg hver dag naturligvis!

I dag var der trykt på dagen at det åbenbart glippede.

Under aftensmad påpegede Mathis: “Du plejer at spørge til min dag. Hvordan det gik og hvad jeg lavede. Det gjorde du ikke i dag!”

Jeg gav ham ret og undskyldte. Jeg spurgte til hans dag som det første da han mindede mig om det. Hvad var svaret så!?

“Det er en lang historie. Kan vi ikke tage det en anden gang!”

I morgen husker jeg helt bestemt at spørge til hans dag.

Lide skal mus!

Tidligt fredag morgen ser jeg en mus løbe ind i gangen. Jeg får Mathis til at hente Jonas og får drengene til at fjerne musen.

Musen er blevet fanget inde i gangen og har ikke en mulighed at undslippe. Jeg kommanderer dem at slå den ihjel.Jeg skal i hvert fald ikke opleve noget.

Jonas er beredt og inviterer drengene ind i gangen og banker musen.

Mathis kommer først ud af gangen og siger: “Mor, den er død nu!” Jeg bliver lettet. Mathis fortsætter: “Men, musen nåede endda også et næseblod!”

Det viser senere at da de bankede kom der lidt blod ud af musen, at Mathis så det som et næseblod.

Hjerteminde

Mathis gav mig et julehjerte, han lavede. Et hjerte som pyntede børnehaveklasse, han gik på.

Fint nok at julen skal ryddes væk fra klassen at han tog hjertet han lavede med hjem.

“Mor! Ved du hvorfor jeg gav dig hjertet?”

“Da fordi du elsker mig!?”

“Nej! Faktisk fordi når jeg flytter hjemmefra skal hjertet minde dig om mig!”

Hej! Er der allerede planer om at flytte hjemmefra!??