Likør til en sommeraften

Jeg faldt over en lille indlæg fra en læser i Hendes Verden.

En læser skrev kort om at lave en nemt jordbærlikør. Det lød for godt at ikke afprøve det inden alle danske jordbær bliver spist.

Jonas tog ind og købte jordbær og blandede det med Vodka vi har stående herhjemme og sukker med. Det gode ved den her er at der skulle trækkes i sølle 12 timer eller mere. i forhold til noget andet der skulle stå i 1 måned eller sådan noget. Så lang en tålmodighed har vi ikke.

Jordbærlikør blev smagt her til aftenen. God likør, noget som jeg kan drikke lidt mere af. Det kan varmt anbefales.

Jeg tror lige jeg skal bede Jonas at tage ind og hente flere jordbær til den næste portion.

Når man har 400…

… Kærester.

Det lyder måske uinteressant hvis man ikke ved at dette her er en dialog mellem mor her og sønnen på 6 år.

Sønnen: “Mor, jeg har 400 kærester!”

Mor: “Så mange, Skal alle sove her?”

Sønnen: “Nej. De skal da bo her! Oppe i loften!”

Mor: “Nå okay. Er du klar over hvor meget 400 kærester spiser?”

Sønnen: “400 pølser og 400 brød!”

Mor: “Det betyder at alle kun får 1 pølse og brød til hver!?”

Sønnen: “Ja, og ketchup!”

Mor: “Hvad med drikkelse?”

Sønnen: “Vi har colaer!”

Mor: “Nogle af pigerne kan måske ikke lide cola?”

Sønnen: “Jamen vi har kun det så skal de drikke det!”

Mor: “Hvad med bordplads, har vi nok af det?”

Sønnen: “Vi har altså mange borde herhjemme!”

Min konklusion er at det hele er gennemtænkt!

Gensynet

Vi så gamle DVD´er med privat optagelser. Det er altid sjov at gense gamle optagelser.

I dag så vi en DVD fra 2006. Mathis var fyldt 1 år. Victor 2½ år sådan cirka. Vi var på tur til Hee i Vestjylland. Her så vi Victor på blå/rød motorcross hvor han trillede rundt med gummistøvler. Mathis derimod hyggede sig med Kirsten, der var midt i 50´erne. Fint nok at vi alle hyggede os.

Men..

Mathis sad ved siden af og smågrinede af sig selv og sagde og spurgte:

“Hvorfor gjorde jeg det?”

“Jeg kan høre dig kalde på mig!”

“Var Emil (legekammerat), blevet født på denne tidspunkt?”

“Hvor var far?”

“Var det dig der filmede”

“Er ham der ikke Kirstens mand?”

“Hvor gammel var Victor?”

Jeg kunne blive ved…

I optagelserne kunne vi bl. a. se Victor sidde og spise is. Han guffede is med fornøjelse. Men da han øjnede kameraet sagde ham den lille fyr så: “Isen er ulækker!”

En anden gang var det Mathis der havde en lille trekant-dej, vi var ved at lave chokoladehorn. Har I gættet det?

Mathis skulle opmuntres til at rulle dejen til en horn med chokoladestykker inde i. Men det tog lang tid for den lille purk der rullede en lille del og rullede så tilbage og klappede let på dejen. Sådan fortsatte det i en stykke tid indtil han fjernede chokoladestykkerne og rullede dejen helt. Farmanden tog så den færdigrullet horn fra bordet. Mathis puttede lynhurtigt chokolade ind i mundet.

Afslutningen på Tall Ships Races

Mens ungerne hyggede sig i Legoland sammen med deres farmor og farfar, lånte vi lejligheden til at se afslutningsfyrværkeri fra Tall Ships Races.

En lejlighed på 13. etage var der gode muligheder at se fyrværkerier uden at brække nakken bare for at se det hele.

Her fik vi også taget gode billeder.

Man kan læse at der var fyret 950 kg fyrværkeri. Det var ikke så lidt på 10 minutter.

Lugedag

Om et øjeblik kommer ungernes farmor og farfar til morgenmad. Derefter skal de sammen med ungerne en tur til Legoland.

Ergo har jeg og Jonas en fridag til frit benyttelse. Vi har allerede planlagt oprydning. Det lyder måske kedelig. Men det er oprydning og sortering i alle gemmerne vi har i huset. Det har vi ikke gjort siden vi flyttede hertil. Det er ikke så mærkelig at vi mangler plads i huset. Der er fyldt op med ragelser i opbevaringssteder. Det bliver spændende hvor meget vi smider ud. Vi gik i gang med stuen forleden dag. Det fyldte 3/4 trailer. Det er meget! Nu mangler vi bare den sidste rest af stuen og resten af huset.

Det lyder måske mærkelig, men vi glæder os at gå i gang bare for at luge ud og genfinde ting og sager vi ikke har set i længere tid. Spørger du hvornår vi flyttede ind i huset. Så var det i november 2006. Snart 4 år siden uden at have set i gemmerne.

Her må jeg tilstå at det ikke er første gang. Jeg boede engang i en lejlighed og stablede flere billeder og rammer i en hjørne og sådan har det stået i 3½ år før en veninde kom forbi. Hun blev træt af at se billederne i hjørnet og sagde: “Hjørnet med billederne kommer jeg helt sikkert til at se igen næste år.” Der fik jeg taget mig sammen og set billederne igennem. Vupti så er hjørnet ryddet, nogle af billederne hængt op og resten smidt ud. En lille prik på skulderen hjalp.

Denne gang er det bare fordi vi mangler plads.

MUMS

Victor fik lyst til at lave pandekager.

Vi andre var med på ideen og fik bagt nogle pandekager og spist det hele op sammen med is og syltetøj. Himmelsk. Senere i dag kan vi få lasagne på menuen. Det ønsker Mathis på hans fødselsdag. For min skyld helt ok. Men så skal vi have chokoladehorn til dessert. Det glæder jeg mig til. Chokoladehorn til kaffe. Man kan ikke sige andet end MUMS.

Fik jeg fortalt at jeg bagte en jordbærtærte i aftes. Det bare fordi jeg har lyst. De nærmeste ved at jeg sjældent står i køkkenet og kokkere. Men i aftes fik jeg lyst og bagte bunden, lavede creme og pyntede med jordbær. Er jeg ikke bare dygtig?

Helt ærligt jeg LYVER. Jeg fik hjælp til bunden, creme og jordbærpynt. Simpelthen fordi jeg ikke kunne finde ting og sager i køkkenet og heller ikke have tålmodighed med cremen. Jordbær kunne jeg sikkert selv – men de andre ville hjælpe til så.

Vigtigst af alt er at alle sagde at det smagte godt. Skulderklap. Beviset er at det hele blev spist op.

Ønsketænkning

Lige nu er Mathis og Jonas taget ind i byen og hente en cykel. Mathis glæder sig vildt at det ikke kan gå for langsom til at komme ind i byen.

Men på det sidste har Mathis´ ønskeliste ændret sig lidt. Han ønskede sig mere en skateboard end en cykel. Jeg og Jonas har allerede besluttet at han skal have en cykel og ikke en skateboard. Det er også fordi vi ved at en skateboard vil finde vej hertil en af dagene. Det ved Mathis bare ikke

Jeg spurgte Mathis her til morgen om han var ked af at ikke få en skateboard til hans fødselsdag. Det var han lidt smule, men fortsatte: “Men jeg kan bare ønske mig den til næste år. Eller også jeg spørger Emil (en 5-årig legekammerat) om han vil købe en til mig!”

Licens til cykling

Mathis elsker at cykle. Men han er ene om at cykle. Victor kunne ikke cykle.

Men i dag er det den store dag for Victor. Han kan pludselig cykle på egen hånd, uden støttehjul. Nu slipper vi andre også at løbe og holde på cykelstangen, mens Victor øver på at cykle. Det er forpustende efter 15 minutter.

Nu ser vi ikke meget mere til ungerne. De skiftes til at cykle. Vi har kun 1 drengecykel som altid har tilhørt Victor.

Den anden cykel kommer i morgen, da Mathis har længe ønsket sig en ny cykel til fødselsdag. Gæt så hvem der fylder år i morgen

Colatørstig

Mathis kom en morgen og spurgte om lov at drikke Cola.

“Nej, klokken er kun NI. Man drikker ikke Cola om morgen!”

Nogle timer senere kom Mathis igen:

“Er det stadig kl. ni?”

Sorte såler

Da jeg var i Berlin købte jeg en par klipklappere. En sort en der passer min fødder, Behagelig at gå i.

Jeg betalte og begyndte at bruge den da jeg kom hjem. De var totalt behagelig at gå i at jeg slet ikke havde noget at klage i.

Nu er det sådan at de afgiver farver.

Rigtigt gættet, jeg har sorte såler på fødderne. Jeg som tvinger ungerne på at vaske fødderne inden sengetid for de har så beskidte fødder. Nu siger de at mine er meget værre end deres. Og søreme har de ret. Jeg sad i aftes og skrubbede fødder. Lige meget hvor meget jeg skrubber er de sorte såler der stadig.

Jeg er sikkert ikke den eneste person i verden der har oplevet noget beklædning der afgav farve.

Jeg har for nogle år siden en blå tørklæde. Det endte med at jeg fik sådan en BLÅ hals. Tørklædet vaskede jeg mange gange men blev ved at afgive blå farve. Jeg stoppede at bruge tørklædet, da en spurgte om jeg er blevet slået eller noget i den retning.

Tror hellere at klipklapperne skal en tur i vaskemaskinen.