Pinsens afslutning

Endelig endelig er der lige en tid til bloggen.

Jeg havde set frem til Pinsen med hygge og afslapning og nå nogle af mine små projekter. Men at tænke på at ungerne måske ville noget andet – havde jeg ikke troet var muligt. Der skal spilles Pixeline eller udenfor i den soldejlige vejr. Hvis ikke disse skulle vi være på mærkerne for ungerne så flere gange snittet til at ommøblere stuen til en reservat, hvor voksne ikke har adgangen. Nå nu vi var ved det. Hvem var det så der ryddede reservatet? Moi!

Det skønne ved Pinse var at vi tog op til Lønstrup. Mine gamle var inviteret med. Planen var at vi skulle derop og spise frokost og hyggede os i sommerhuset. Så snart vi var nået derop var ungerne umiddelbart hjemmevante i sommerhuset. De vidste præcis hvor Go-kartet var. De vidste også hvor de kan finde træklodser frem. De brugte timer på at hygge sig. Men der var nu en ting der manglede. Den som altid lå i den blå kasse ved skohylden. Kassen var der godt nok. Men indholdet var pist forsvundet. Brio-toget! Rigtigt gættet! Jeg var den der ledte efter toget forgæves. Alt for mine unger.

Nå men lidt var der da til at begynde med. Efter frokost skulle vi gå en tur. Vi valgte at gå mod Mårup Kirken og rundt om hjørnet derfra skulle vi bare hjem. En lille og ganske kort tur.

En kort tur endte med en megakort tur – havet spiste en stor del at der ikke var en længere tur at gå. Mens vi gik var vi alle stort set gået amok med at tage billeder. Mine små drenge havde hver sit kamera at håndtere. Det sker normalt ikke. Men vi lod ungerne håndtere hver sin spejlrefleks. De klarede det sandelig godt. Men folk der gik forbi gjorde sandelig store øjne, da de så 2 drenge på bare 5-7 år, der bar rundt på kæmpekameraer

Billedet er taget af Mathis.

Nå men undervejs kom vi til den der trappen som jeg regner med ikke betræde igen. Jeg gjorde det ikke denne gang. Sidst var vist nok i sommers eller i året før. Uhyggeligt at gå ned og kun har fokus på hver eneste trin hele vejen ned.

Man bliver helt svimmel bare ved synet.

Men jeg tager hatten af for dem der havde modet i orden. Flere gik ned ad trappen. Men så ville man kunne høre 25 øre falde. Der var meget koncentration.

Kan I se hende i mørk tøj. Hun er modigt! Hvis man er i tvivl er der 3 på trappen på dette billede og 2 op på toppen der vist overvejer at tage springet. Øh nej gå ned…

Nå men vi nåede målet. Mårup Kirke. Eller i hvert fald resterne af den.

Der er ikke meget af kirken tilbage. Men intet der fortæller at det her er en kirke udover de mange grav der er rundt omkring.

Taget bagved er klokken og ankeren er den til højre bagved.

Efter kirken tog jeg og mine gamle ind til byen og ungerne sammen med Jonas tog hjem. På hjemvejen tog Mathis og Victor tilsamlet over 400 billeder på lille ti minutter. Behøver jeg at fortælle at billeder var blandt andet af mælkebøtter, grusveje, græsstrå og stier. Tænk 400 billeder af “intetsigende motiver”.

Jeg og mine gamle fik set lidt af hvert inde i byen. Der skulle lige se ind hos keramikkerne, smukkeværksted og naturligvis også hos SuperSpar. Der skal gerne være kager til eftermiddagskaffe. MUMS.

Efter kaffe tog de gamle hjem og vi gjorde os klar til at pakke sammen efter aftensmaden. Derfra besluttede jeg at jeg ville køre over Løkken i stedet for mod Hjørring og derfra motorvej. Selv om motorvejen er nemmest men der skulle hygges lidt undervejs. Men lige så snart vi nåede Rubjerg hulkede Mathis, for han kom i tanke om at han glemte hans elskede tigerdyr, tøjdyret som er den allervigtigste i hans liv. Suk en 180 graders sving og tilbage til Lønstrup hentede vi tigeren og umiddelbart også alle andre tøjdyr som Mathis havde medbragt. Pludselig var klokken allerede ni og solen var på vej ned. Jonas havde ondt, han kom til skade med den ene fod. Victor sad bag mig og ville snakke. Det kunne jeg ikke mens jeg kørte. Det blev mig for meget at jeg med en hurtigt beslutning kørte mod Hjørring og transporterede os hurtigt hjem.

Det var søndagen. I dag stod det på at sortere 400 kedelige billeder. Men Victor og Mathis var ovenudlykkelig at have et album klar til visning i skolen.

Nu er det tid til TV og kaffe.

Fra reception til et sygt barn

I går gik jubilæumsreceptionen i luften. Meget morsomt at være en del af. Med forberedelser og planlægning og desværre også misforståelser, som blev løst i sidste øjeblik. Jonas havde ville være med. Men med børnene ville det ikke gå. Vi små planlagde at Jonas alligevel kom med børnene iført nattøj og køre hjem allerede ved 20 tiden. Men sådan blev det ikke. Meget ærgerligt at Jonas ikke fik oplevet denne her anderledes reception tværs over hele landet.

Jeg var på tæerne fra 08 om morgen og kunne endelig vende hjem kl 23 om aftenen. Jeg var møg træt. Jeg kan derfor også være lidt frækt at tage en 1. barns sygedag i dag, til mit held måske. Mathis har fået skoldkopper. I mandags var der en lille plet som kløede irriterende.

Næsten morgen, tirsdag morgen kl 06 var der kommet 1 til ved navlen. Kl 09 er der allerede kommet flere. Så i dag er der ikke andet at gøre end at jeg bliver hjemme og pleje et sygt barn. Det passer mig godt.

Jeg har endda lovet at tælle hvor mange han har nu. Men tror hellere jeg venter lidt for de bliver ved med at dukke op.

Kort ferie

Kristi himmelfartsdag. en længere ferie til en familie som os. Og hvad har vi lavet?

Ingenting.

Vi sløvede, var til en fødselsdag, til handel. Resten af tiden sad vi foran TV og spillede Wii, X-boks, ellers var der computer. Vejret var ikke tiltalende at vi valgte at blive indenfor.

Jeg havde ellers planlagt at sysle med knyttebånd. Men sådan blev det ikke. Jeg blev stort set syg torsdags. Jonas led af hovedpine fredag.

Jonas er blevet spurgt om a t arbejde i dag. Dagen som jeg også skal til et bestyrelsesmøde.

Jeg kan allerede nu sige at holde et møde på en søndag er det værste jeg ved. Ungerne bliver sendt hos bedsteforældre. Der får de nok det hyggeligt.

Mens vil jeg gerne drømme om en par dage hvor jeg holder mande- og drengefrit.

Haltende ferie

Jeg er stort set kommet til skade – ikke alvorlig. Jeg har fået kramper på musklerne på den ene lægmuskel. Det er ikke noget som lige går over. Denne gang gør det fårking ondt. Jeg halter nu meget og ikke kan støtte på den skadet ben. Det føles i hvert fald at jeg har en bidsk hund på slæb.

Tidligere i dag måtte jeg gå  humpe fra arbejdet til børnehaven. Naturligvis havde jeg Victor ved foran mig. Og han haltede falsk!! ???!!!! Var det virkelig nødvendig at gøre nar af en stakkels skadet mig!?

Nå men det er altså ikke verdens undergang. Jeg har måtte set til at drengene der i øvrigt er alene hjemme sammen med mig. Jonas er ude af huset. Drengene humper noget overdrevet rundt. Jeg tvivler lidt at jeg virkelig halter eller humper meget. Jeg håber bare at det snart går over. Jeg har ferie og jeg har ikke tænkt mig at halte i ferien!

Forresten, ved nogen, noget om hvad dagen efter Kristi Himmelfartsdag hedder?

Alt begyndelse er svære

Næste uge er der en større arrangement som jeg har en delansvar med. Jeg har ansvar for det tekniske del i Aalborg Tegnsprogsforening. Jeg fik besked på at bruge Skype. Jeg tænkte. Nå endnu et prorgram at rode med. Det er godt nok et program som jeg har brugt før men ikke meget at det hurtigt blev afinstalleret. Det er det samme med Camfrog, MSN, ICQ og alle andre chat-programmer.

Nå men til arrangementet skulle man bruge Skype og jeg valgte at lege lidt med det herhjemme. Man skal helst være velforberedt. Lidt problemer skulle der altid. Men problemerne blev hurtigt løst at jeg kom i snak med det tekniske ansvarlig, Jakob. Vi skulle afprøve webcam som jeg har herhjemme. Men min erfaringer med webcam har ikke været gode. Der var altid problemer og dårlige kvalitet, at de ikke bliver brugt. Men Jakob kunne umiddelbart se at jeg lige skulle ændre lidt på indstillinger. Og søreme ser man at der er tilsluttet et gammelt kamera til computeren. Indstillingerne ændres og så skulle det være klaret. Men så nemt skulle det åbenbart ikke være. Nu er det pludselig en sort skærm at se mod før snevejr.

Ved I så hvor problemet ligger?. Det er nu I skal trække på smilebåndet!

Jeg vil ikke bekendtgøre det men når man ved at man vil grine af den der latterlige smålig problem man hidser sig op for. Så skal man bare gøre det ikk!.

Jeg fokuserede mig på indstillingerne til webcam og glemte alt andet, blandt andet at åbne dækslet til webcam.

SÅ! Sig så at du slet ikke grinede!

Ude er godt hjemme bedst

Vi kører hjem. Om et øjeblik er vi  midt i Storebæltsbroen. Der kan vi vinke farvel til Sjælland og så pløjer vi os igennem fynske motorvejen målrette Jylland. Vi savner hjemmet. Vi savner børnene. Vi savner vores egen seng, vores TV og vores sofa. Vi har været ude og de3t har været godt men hjemme er altid det bedste sted at vende tilbage til.

Det er godt jeg har min baby der holder mig selskab mens Jonas styrer rattet.

Når jeg trykker på UDGIV er vi midt på broen. Der vil vi også sige tak for denne gang SJÆLLAND.

Observationer fra Ørestad

Vi er nu strandet i Hotel Cabinn Metro.

Vi kom til Odense på en passende tidspunkt hvor vi hurtigt var i gang med at spille Whist – en whist-turnering for døve. Det mest dejlige ved turneringen var at gense og møde nye og gamle bekendte. Nå men så snart vi begge var færdige med hver vores runde skulle vi hurtigt ud af Odense og videre til København, Ørestad. Der smed vi vores tasker og tilbehør fra os og kørte videre til en Sushi-restaurant, Letz Sushi. Et hyggeligt sted. Jeg som i øvrigt aldrig har spist på en Sush-restaurant var det en oplevelse.

Efter restauranten ville det være hyggeligt at gå lidt rundt i Christianshavn. Men trætte var vi allerede og så glemte vi også vores kameraet for vi opdagede bagefter at vi var på en gammel bydel hvor der var sjove ting at se.

Nå men vi tog billeder fra vores hotelværelse som i øvrig er på 14. etage. Vi kunne se Broen, Fields, Vindmøllerne og Sverige. Vi knipsede flere billeder hjem. Det er bare det at vi har ingen mulighed at redigere billederne ergo ingen billeder i denne omgang.

Og nu sidder vi og slappe af med en kop kaffe. Vi skal snart videre til Lynge og fejre en komfirmands store dag. Ellers har vi hørt fra vores bettemænd derhjemme at de hygger sig – de passer godt på barnepigen. Det er godt, så ved vi at de er i trygge rammer.

Fredags plan

Jeg er hjemme sammen med Victor. Han er meldt syg – lidt varmt og ondt i maven, halsen og hovedet.

Nu ser jeg en dreng der gladelig sidder ved siden af mig og spørger: “Hvad laver du?”, “Må jeg være med?”, “Skal vi hygge os?”

Klokken er kun ni og han har det allerede så godt at jeg overvejer at sende ham i skolen. Sådan at jeg kan komme på arbejdet og få de sidste ordnet inden weekenden.

Nå men nu hænger jeg på en “syg” dreng, og jeg kan lige så godt gøre mig klar til weekenden hvor vi skal til Odense først, derefter til konfirmation i København.

Naturligvis skal drengene ikke med på weekendturen. De bliver hjemme og passer huset og barnepigen der også overnatter herhjemme.

God fredag

Tak for i dag

Jeg er totalt smadret.

Efter en miniferie med tur til Blokhus som afslutningen. Ja vi var der i går. Vi kom hjem til aftensmad så.. Så var vi alle mere trætte og ikke orkede noget som helst efter en masse Vesterhavs luft.

I dag startede jeg så på min første arbejdsdag. Kan I forstå at jeg er smadret nu? Nej vel! Meget mere skulle der til før trætheden kommer snigende. I dag er det mandag. Ergo er jeg alene med børnene.

Så snart vi træder inden for:

“Mor jeg er tørstig”, “Jeg vil ud og lege”, “Kan vi få en ostehaps eller et æble?”, “Hvad skal vi spise?”, “Hvornår skal vi spise”, “Jeg gider ikke lektier i dag”, “Mor, jeg skal tisse!”, “Hjælper du med tegnefilm” og jeg kan blive ved 8-O.

Halluleja er ungerne puttet og lagt i seng. Jeg tager ind og flader ud foran TV. Jeg gider ikke andet i dag!

Glade farver

Man bliver helt varm om hjertet når man ser de glade farver der nu er i flor.

Himlen har ikke være mere blå i lang tid. Næsten skyfrit. Men godt nok for mig. Ungerne er nu i haven og hygger sig med bold eller som Victor nu gør – plukke blomster. Pileurten fandt jeg i dag. Jeg huskede ikke hvor jeg fik sået pileurten og så ikke en skygge af den sidste år. Jeg troede at den forsvandt for næsen af mig. Men nu er den dukket frem og jeg glæder mig til den dag den blomster.

Med andre ord, vi hygger os på en lørdag, fri dag og på den første dag i maj.