Træt inden bededagen

I aftes var jeg så træt at jeg stort set ikke kunne noget som helst. Jeg ville hygge mig ved TV. Victor havde brug for hjælp ved computeren. Jeg sad ved siden af og lod ham kommandere og styre forløbet. Jonas og Mathis hyggede sig med hver sin. Jeg kunne ikke mere til sidst, at jeg sagde til Victor at jeg var for træt til at hjælpe eller finde på noget sjovt til computerleg. Jeg ville sove. Victor var målløs: Nu før os andre?

Jeps. Alle i huset har en fri dag i dag at der var ingen sengetid på en torsdag inden fridagen.

Det underlige var at jeg som var høflig opdraget meldte godnat til alle de friske i huset. Reaktion fra dem var: NU. Klokken er kun ni.. Ja OG!?

Gik så direkte i sengen – det fordi jeg var træt. Der var overhovedet ingen anden grund til at gå i seng. Men helt ærligt familien fulgtes med og lille halv times tid senere lå vi alle og SOV. Vi var alle trætte på en torsdag aften

Men nu er vi klar til bededagsstrabasser.

God bededag til dig

Sorteringen jeg ikke skulle begynde på

Jeg begyndte at se lidt på tebreve jeg har i gemmerne.

Jeg må sige at jeg næsten besvimede af bare synet. Jeg drikker næsten ikke te, siden jeg skiftede over til kaffe.

Men jeg bad venner og bekendte om at gemme tebreve til mig. Og jeg fik mange. Ordet mange kan fortolkes forskelligt. Jeg fortolker det til ca. 500 stk. Er du enig?

Nå men.. Det her er en lille udpluk af tebreve.

I en farvelade som jeg kan li det. Det kræver bare en tid til sortering. Så meget tid som halv time kan jeg velsagtens ofre.

Det endte med at jeg brugte mere end 2 timer på at sortere 30+ forskellige. ud af 14 ækser. Allesammen af Pickwick. Mens jeg sorterede nåede jeg at veje at 100 tebreve ville veje 58 g. En æske kan indholde 250 breve. Om det er nyttige oplysninger er da op til den enkelte.

Jeg gider ikke at tælle. Det er der alt for mange til. Jeg tror nærmest at jeg har i alt en billion og noget til. Og så kan jeg også se hvilke breve er populært. Umiddelbart er det frugtte som er det foretrukne hos venner og bekendte. Lipton er der næsten ingen breve af.

Nå men nu er sorteringen overstået og jeg kan begynde på et projekt i løbet af weekenden.

Fartet tiden væk

Jeg kan ikke følge med. Min feeder oplyser mig antallet af ulæste indlæg hos blogs som jeg fast læser hos. Tallet vokser for hver gang jeg kigger ind i feederen. Det viser bare at jeg har haft travlt med alting og ingenting. Jeg husker simpelthen ikke hvad jeg har lavet de sidste par dage. Blot har jeg fartet rundt og gjort dit og dat.

Det er også først i går jeg erfarer at på fredag er der en helligdag. En fridag forud er noget lækkert at tænke på. Men det var en af Mathis´ børnehavekammerats far der mindede mig om fridagen.

DOH!

Nå men så kan vi lige så godt tage hul på whist i aften og så planlægge hyggehygge og igen hygge til weekenden. Vi skal måske medtage disse her med i planlægningen. Eller også skal jeg begynde på teposer? Tidligere i dag er jeg hos mine gamle og der har de tomme teposer som jeg så snupper og får lavet en ring. Hokuspokus – en æggebæger er skabt af 10-12 teposer. Flere poser kræver det ikke Medmindre man skal lave flere æggebægere.

Pakket og klar

Om et lille øjeblik bliver jeg hentet.

Vi skal køre en pæn lang tur til Hedensted, hvor vi gør ophold på Castberggård. Der skal vi overnatte til i morgen. Der er repræsentantsskabsmøde arrangeret af DDL. Jeg deltog for en del år siden.

Jeg ved med sikkerhed at jeg ikke kommer til at kede mig. På dagens program står der snak, diskussion og igen snak. Lige noget for mig.

I mens må drengene klare sig herhjemme.

Heldig mig

I formiddags klokken halv ni  kom mine gamle og hentede mig og kørte mig til City Syd. Mit mål var at tage ind hos Skab-selv eller noget i den retning. De måtte være velegnet til at finde en løsning med den ødelagte skuffe. Det viste sig at det var sandelig held og held hele vejen igennem.

Men først skulle vi mødes med en anden der havde en aftale med min far om indkøb sammen. Fint nok. Vi ankom kl 09 og var mere end klar at tage centeret med storm. Men Anni, hende far skulle mødes med gjorde opmærksom at forretningerne først åbnede kl ti, hvilke vi vidste godt men glemte det i forbifart. Nå men så var der 1 times venten. Træls ja, men heldig for os.

Klokken 10 tog vi så ind til den der Skab-Selv og spurgte til råds. Manden derinde kunne konstatere at han ikke kunne hjælpe da det var en gammel model, og endda en ukendt model hos dem. Heldet var at manden der stod bag os i køen kendte manden som ekspederede os. Ekspeditenten spurgte manden så om han kunne hjælpe. Manden kom næsten masende på en pæn måde Han kiggede nærmere på skuffen, diskuterede med ekspedienten. De kendte hinanden godt kunne jeg mærke. 

Nå men det endte med at manden spurgte om hvor længe jeg kunne undvære skuffen Jeg svarede at jeg så gerne at det gik hurtigt. Manden tilbød at ordne skuffen og aflevere den hjemme hos os inden for 1 uge. Da slog jeg til med det sammen. Et tilbud som dette siger man ikke nejtak til.

Nå men det var i formiddags. For 1 times tid siden kom manden alligevel forbi og afleverede skuffen i fineste stand.

Er det ikke den slags men kalder held i held

Time-syge

Efter at have været en tur i byen tog jeg hjem bare for at nå et par andre ting mens der endnu var mulighed modtog jeg SMS fra Victors skolelærer der fortalte at Victor ikke havde det godt og ville hjem og lindre sig selv rask til Cirkus i morgen. Cirkus som klassen arrangerede henne i skolen.

Selvfølgelig var vi omstillingklar og tog ind og hentede ham så snart det var muligt. Nu sidder han og hygger sig inde i stuen og påstår hårdnakket at han nu er  rask pga kakaomælk han fik serveret havde hjulpet. Jeg ved ikke rigtig om jeg skal tro på det

Umiddelbart er det time-syge der er på færden i dag, da han har det godt nu, efter en par timer foran Xbox og levende lys som Victor kan li.

Køkkenønsker

Om et øjeblik bliver jeg hentet og fragtet til City Syd. Der har de flere køkkenforretninger.

Jeg vil ønske at det er nu jeg siger at vi skal have NY KØKKEN. Det skal vi faktisk ikke. En af vores skuffefront er gået i stykker og stort set umuligt at reparere. Hver gang vi skal have gaffel, skeer eller knive skal skuffen skubbes ud på en bestem måde ellers falder fronten næsten af. Træls.

Det jeg er mest spændt på er at køkkenet er fra 1972, sidste år hundrede. Wauw. Hvad så. Findes der stadig reservedele  rundt omkring? Jeg ved det ikke. Jeg håber det da. Men på den anden side.. Hvis der ikke findes reservedele. Betyder det måske et nyt køkken.

Jeg håber på at de har ekstra skuffer på lageren så den er hurtigt klaret. Nyt køkken tager tid og penge. Men vi har da lov at håbe på den ene eller anden

Dobbeltgængere

En gang i mellem får vi at vide at vores drenge ligner hinanden. Nogle gange bliver vi spurgt om drengene er tvillinger.

Det er nok en del af vores skyld for vi plejer at købe ens tøj til ungerne. Det vil være så nemt at købe dobbelt af trøjer og bukser i stedet for at fare rundt i byen og lede efter tøj til den ene eller den anden dreng.

Nå men i dag kan vi erklære dem for tvillinger for en lille stund.

Mathis mistede sine fortænder i sidste forår. Victor mistede hans første fortand for en måneds tid siden. Den nye fortand var ikke kommet endnu at han allerede nu har mistet den anden fortand her til morgen. Jeg håber på at jeg får et billede af drengene uden fortænderne. Det vil de ikke være med til her til morgen

Bedre held en anden gang.

Dagens opladning

Mandagen er dagen hvor jeg er alene med de små bettemænd.

Fint jeg klager bestemt ikke at have eneret en enkelt dag ugentlig. Men i dag er også dagen hvor min energi er gået sin vej. Jeg orker ingen ting i dag. Jeg sidder bare og sløver og lader tiden gå.

Jeg har planer for dagen i dag men dropper alt og tænker: “Disse kan sagtens vente til i morgen.”

Fik sat greb på kisten, jeg malede hvid forleden dag. Men fortrød hurtigt og pillede greb af. Jeg har ombesluttet mig at kisten eller sykassen skal males hvid indvendig også. Når jeg får ladet min energi op skal der svinge pensler igen.

I morgen kan jeg ikke udsætte min lille sviptur i byen. så hellere sørge for at være i byen allerede halv otte og få mig en omgang morgenmad og så… Måske lade tiden gå en stykke tid og vente på byen vågner op og får bylivet i gang. Der skal jeg sørge for at ordne passet. En af dem jeg har udsat i måneder. Vil jeg til Berlin, er jeg simpelthen nødt til at lette r..

Nå men det er også snart tiden til aftensmad. Noget som jeg hader mest er at stå ude i køkkenet og kokkere noget spiselige. Opvask tager jeg gerne men ikke gryderne. De giver mig allergi!

Så i dag står det på rugbrødmadder Basta!

Brushes

For længe siden fik jeg lavet via photoshop en brush af Mathis. En resultat, Mathis var stolt af.

Men Victor derimod var misundelse stort. Jeg lovede ham siden at lave et specielt til ham. Det gjorde jeg så i dag. En brush af himself i regnbuefarve, at selv jeg ikke kan stå for det.

Victor var også den der er sværeste at tilfredsstille. Han har krav. Nogle gange var kravene svære at opfylde.

Denne gang var farverne forkert. Det skulle ikke være i regnbuefarver. Og så den der røde, er da ikke rødt!

Jeg ignorede ham bare: “Vil du have den eller ej?!”

Lige nu beholder han papirformatet. Jeg har mit i computeren.

Men jeg lavede videre en brush af ungerne og deres mohawkes. Et flot resultat syntes jeg. Det kan være at jeg fortsat vil eksperimentere med brushes. 

Så længe ungerne ikke er kommet over gårsdagens strabadser. De havde besøg af kammeraterne som overnattede her fra fredag til i går. Rigtigt hyggeligt at have 4 aktivt drenge der var fulde af ideer og energi.