Nu er vi klar til at byde 11 familiemedlemmer velkommen til buffet.
Vi fejrer Victor og Jonas´ fødselsdag. Jonas fylder år på torsdag. Begge fejres på en gang så er den ged barberet.
I februar skal vi alligevel til flere familiefødselsdage.
Flere fødsesdage i januar og februar hver eneste år kan være hårde måneder at komme igennem. Men så er der flere lange pauser resten af året.
Bare for sjovt sagde jeg til Mathis at jeg endnu ikke har fortalt vores lille hemmelighed til far.
Mathis er tilfreds at jeg endnu ikke har ´sladret´. Men han fortsatte:
“… Men jeg er altså ikke kæreste med Freja mere. Det er Karen!”
“Mathis, må jeg fortælle far at du er kæreste med X”
“NEEJ, det er pinligt!”
“Nåh, jamen far og jeg er da kærester. Alle ved det!?”
“JA! Det er da pinligt!”
Endelig fredag hvor vi kan se frem til en weekend med familiesammenkomst. I morgen lørdag skal vi hos ungernes farfar og farmor. På søndag er der morgenbuffet hjemme hos os. Vi fejrer Victor og Jonas fødselsdag.
I dag skal jeg til Århus og hente en sofa til en fabelagtig pris. Vores gamle fejler ikke noget. Men sofaen skal have sin mage ved siden af. Der vil jeg tro at der er plads til os alle sammen. Lige nu har vi 2 mands sofa som alle sidder eller lægge sig på. Det er umuligt så længe vi er 4.
Når den nye sofa er kommet hjem vil der nok ske et par omrokering i stuen. Hvad de andre vil sige til det, er ligegyldig. Bare der er plads til os alle.
Nu er jeg alene en par timer, uden manden og børn. Jonas er taget på arbejdet. Jeg husker ikke at have fortalt at Jonas er begyndt at arbejde på et hotel inde i byen som Altmuligmand/vicevært. Det passer mig godt for alt det der huslige pligter har været temmeligt forsømt siden jul.
Nåmen idag er også den store dag hvor Sabine lander i Aalborg engang sent i aften. Jeg lovede næsten at rydde sne her i Aalborg. Det ser ud til at jeg ikke kan overholde halvaftalen. Det sner atter i Aalborg. Så må vi håbe at Sabine og Miguel har noget varmt at tage på 
Nå men jeg må vist starte på det kedelige huslige pligter.
God dag til dig
Mandag morgen med søvnunderskud.
Mathis har vist nok ørebetændelse. En tur hos læge senere i dag skal bekræfte det.
Victor stod op halv fire og vækkede mig et par gange. Han ville ind under min dyne, hvilket jeg afviste, da han skal lære at sove i hans egen seng. Surmulende Victor fik så ideen at spille på computer. Faren i huset stod op efter at have set hele huset var tændt??? Der sad Victor foran computer og spillede indtil faren i huset kommanderede ham ind i hans seng igen.
Nå nu er der ventetid til lægekonsulationen åbner kl 08.00. Derefter kan jeg planlægge min dag. Det bliver vist ikke som jeg har regnet med.
Endelig er vi blevet færdig med billedalbummet med billederne fra Victors fødselsdag.
200 billeder blev taget. De dårlige slettes fra, 130 billeder til rådighed. Og det tog umanelig lang tid for Victor at udvælge billeder. For min vedkommende vil det være nemt at bare vælge dem allesammen og trykke på PRINT. Nemt og enkelt. Men ikke for Victor. Han vil gerne have tiden til at gå ved at vælge med omhu hvilke billeder der skulle vises frem henne i skolen. Jeg sidder musestille hvor Victor kiggede grundig på hver eneste billeder. Min tålmodighed er sat på prøve.
Så langt så godt kunne jeg få trykket PRINT og printede ca 50 billeder ud og få det hele bundet sammen a lá det vi lavede til Sabine.
Fint. Det næste trin er at putte albummet i skoletaske – klar til at vise frem på skolen. Men umiddelbart syntes Victor på en eller anden måde at albummet IKKE skulle vises frem, da det tog lang tid at lave albummet at det kunne ske at albummet blev revet fra hinanden henne i skolen. Det ville ikke være godt, at han nu overvejer om albummet alligevel skal blive hjemme. Jeg som står tilbage og tænker: “Mig som har stået ved hans side hele vejen igennem, skal også se til at han overvejer at annullere fremvisningen.”
Den sidste barn blev hentet for halv times tid siden.
Det er nu vi lige kan slappe af før vi skal i gang med aftensmaden.
Kammeraterne kom kl. 14. Inden nåede vi at lave boller og lagekage til servering.
Dagens forløb var ikke helt som ventet. Men ikke noget vi vil klage over. Men vi har erfaret at X-boksen er hittet blandt børn på 7-8 år.
De skiftedes med at spille. De nåede også at skændtes om gamepad at Jonas og jeg fik lavet aftalerne med ungerne at skiftes hver ti. minutter. det fungerede godt nok. Men midt på eftermiddagen måtte vi slukke for konsolen. De har været der og spillet. Det kalder vi ikke for en fest
De marcherede godt, hvis bare vi sagde:
“NU skal vi lege elefant-legen!”, “NU skal vi have kakao med boller!”, “Nu skal vi lege Tampen Brænder!” Ellers ville de stadig blive stående og spille fortsat som om intet vær hændt, slugt ind i Lego-verden.
Nu skal vi hygge os med resten af fødselsdagsslik, resten af lagkagen (Kun en kvart blev spist) 2 drenge spiste en del, resten var kræsne 
Nå men så er der rigeligt til aftenskaffe.
Jeg husker som det var igår, da en bette dreng blev verdensborger.
Dagen i dag er det præcis 7 år siden Victor kom til
Dagen i dag skal fyldes op med flag, boller, lagkager og kammerater på besøg.
“Mathis, jeg hørte fra børnehaven at du nu har 7 kærester!?”
Mathis fniser højtlydt og nikker bekræftende.
“Må jeg få vide hvem de 7 kærester er?”
“MOORRR, jeg kan ikke have styr på alt og alle!”
:-)
Malene er hende der skriver bag bloggen. Malene, der deler 2 drenge, Victor på 7 år, Mathis på 5 år, med Jonas. Vi fire bor i Aalborg, og lever et liv der en gang i mellem kan være værd at dele med læsere. Malene, hun.. Hun er forresten mig. Det var fakta! Mere om mig her
Det... 
