Victor og jeg, vi har hygget os så meget at vi talte meget sammen i løbet af dagen.

Victor: “Du har blå øjne! Hvad farve øjne har mine.”

Jeg svarede klar og enkelt: “Blå”

Victor så forundret: “Stadigvæk?”

Gad vide hvad han tænkte. Gad vide hvad han har fået fortalt????

Lørdag uden plan ved vi altid hvad vi skal gøre brug af lørdagen.

Jeg valgte at slænge mig foran TV, en sjældent gang jeg får lov at beholde TV for mig selv. Ungerne legede sammen uden større skænderi, hvilket passede mig godt.

Mathis på 5 kom og spurgte:

“Mor, må vi godt lege med voksenspil?”

I den sekender ledte jeg efter svaret. Hvaffor en voksenspil har vi i huset? Er det den slags sex-spil, eller sex-legetøj? har vi da det i huset? Hvor legede ungerne  nu?

Jeg forholdt mig roligt og spurgte så om hvad er det for et spil de ville lege med, hvor ligger spillet hen?

“I jeres skab! Må vi det?”

Hjertet røg næsten ud. Mente Mathis skabene i vores soveværelse. Jeg kender godt nok ungerne til at rode i skabene men troede faktisk at fasen var overstået.

“Mor! Må vi det?” ventede Mathis.

Jeg gav op og måtte se hvad det er for et voksenspil de ville i gang med.

Og hvad så? Jeg er sandelig blevet klogere! Den der såkaldt spil, er bare vore egen Myretuen. Det som vi rigtigt var glade for at vi låste spillet sammen med andre spil inde i skabet, alene af den årsag at der er mange smådele, der helst ikke skulle blive væk under leg.

En kaffetørstig som jeg ved at der er friskbrygget kaffe ude i køkkenet.

Jeg vil hente en kop kaffe og ser så 6-årig Victor stå ved vasken og hælde alt kaffe ud.

“Victor. Hvorfor hælder du kaffe ud?”

“Altså jeg vil heller ha´ te!”

En dreng der ikke drikker kaffe og HELLER IKKE TE…

*SUK*

Victor er kreativ, det beviste han i dag. Han ville lege ved kopimaskinen vi har stående herhjemme, ingen alarm herfra,da alt papir i bakken er naturligvis kladdepapir så her skal vi ikke klage. Men han kunne finde på at kopiere kryds og tværs han fandt blandt bunker vi har hjemme.

Han har fornylig fået en kalenderbog som skulle fungere som lektiebog. Bogen kunne man lægge billeder ind. Naturligvis kunne Victor se mulighederne blandt mange af billeder som vi fik taget i årene løb. Han fandt et billede som han gerne vil have ind på lektiebog. Jeg gjorde store øjne og prøvede at tale ham fra netop billedet. Men mine forklaringer og argumenter prelede af ham. Han ville absolut have en kopi af Jonas klassebillede fra 5. klasse.

Ikke godt…Ikke godt og jeg ser ingen formål med det. Nå men han nåede i hvert fald at tage kopi af billedet.

Sluttede legen her? Næh nej, han skulle lige fortsætte med kopimaskinen. Den kan nemlig meget. Victor demonstrede hvis man taster 10 og trykker START, så kommer der bare papir ud af maskinen uden at kopiere noget som helst (der var intet på glaspladen). Victor demonstrede videre. papirene der netop kom ud af maskinen kunne bare bruges igen ved at lægge dem ind i bakken. Sårenemt! og så skulle man taste 10 igen og få samme morskab igen.

Excuse me, hvem andre end Victor kan se det sjove ved at gentage legen?

Jeg så hen til min 6 årig dreng, Victor og spurgte om han vidste hvor meget jeg elsker ham.

Victor: “Du ELSKER mig meget, ligesom jeg ELSKER dig”

Jeg spurgte drilsk videre hvordan han vidste det. Svaret var meget uventet!

“Det sagde de da, dem i skolen!”

Her på kontoret sidder jeg på min flade og forsøger at komme i gang med det jeg planlagde for halv time siden. at rydde flere bunker papir der ligger rundt omkring.

Jeg orker ikke rigtigt efter en lang dag ude i haven. Vejret var ikke noget man råbte hurra for men behageligt frisk at være udendørs med støvregn ind i mellem.

I aften skal vi have ryddet Victors skoletaske for hvad ved jeg han brugte den til i sommerferien, og pakke tasken til skoleklar. Han skal begynde i 1. klasse i morgen. Naturligvis har han sørget for nye blyanter, farver, viskelæder, studiekalender og kontaktbog samt en noteblok med begrundelse af at han skulle skrive de nye navne ned. Termmelig god grund at blokken også blev lagt i indkøbskurv.

Jeg og Jonas har brugt tid på havearbejde nede på bunden af haven, der hvor solbær trives. Ungerne hjalp lidt til med luge ukrudt, rivning og krukkevask. Ellers er de på cykel og cykle lidt rundt omkring huset.

Jeg og Jonas er tilfreds med det vi nåede i dag.

Mathis: “Vi har alle arbejdet HÅRDT i dag. Derfor skal vi have cola!”

En rigtig god grund til at holde frokostpause.

Hele huset sover, hvilken passer mig godt.

Havkatten i Hals var vældig hyggelig sammen med min familie. 

Småfolk på alder mellem 5-7 skulle lige skabe opmærksomhed, ved at enten gå ud på terrasse eller lytte til ipod. Ledninger lige passende lange nok til 2.

Ipod var noget Mathis fik i fødselsdag forleden dag. han var mere end lykkelig at pludselig har en hel samling af børnesang.

Nu vi var i Hals skulle vi også se Kæben. Den som jeg huskede helt da jeg var lille. En lille skolepige, der var på lejr sammen med klassen til en af lærerenes sommerhus som havde beliggende i Hals. Hver gang vi skulle ind og handle lå Kæben ikke langt fra Brugsen.Lærerene fortalte at det var en hvalkæbe, som siden sad limet i min hukommelse. Nu hvor vi er i Hals skulle vi lige finde Kæben og vi fandt det!

Kæben er pludselig blevet mindre end jeg huskede kæben. Men lige så imponerende at have en hvalkæbe midt i byen, det ser man ikke tit.

Det var fredagen. Nu tager vi hul på lørdagen uden nogle form for plan for både lørdag og søndag.

Sådan. Teknikeren var her en tur og fixede. Nu er vi alle online og det samme tid. Sidst det hele fungerede var i slutningen af juni.

Nå men nu bliver der ikke mere tid til leg og surf. Vi skal ud af huset og spise på Havkatten, sammen med de gamle og min brors familie. Det bliver sikkert hyggelig med snak og grin. En god start på weekenden.

Hav en god fredag aften

I ugens løb har der været ting og sager der skulle gøres og programmet for hver dage skulle ændres at programmet blev strammere og strammere. I går stod det på hjemmearbejde dag efter en sviptur til København. Landede i Lufthavn Kastrup kl. præcis 10 og fløj hjem derfra kl. 13. Jeg er hurtigt!

Men så var der møder og sammenkomster som jeg skulle deltage. Med andre ord, jeg nåede det hele tilfredsstilende, samtidigt vidste jeg at der var en hjemmearbejde dag foruden at jeg levede med søvnunderskud.

I går dagen for hjemmearbejde. jeg burde juble og drikke hjemmebryggede kaffe og tage det hele på min tempo. Men nej. Jeg var mere faldefærdig og måtte tage en morfar i flere omgange. Jeg var mere zoombie end en levende menneske med forstanden i orden.

Det her indlægget bliver nok den sidste før TEKNIKEREN kommer

Jeg fik godt nok et SMS fra dem for 2 dage siden med påmindelsen. Jeg regner med at det bliver en god dag.