Endelig er datoen kommet.

Jeg ved nu, at jeg får min PC med installeret Videotelefon klar til brug om nogle dage. Jeg har faktisk fået apparatet for halv år siden. Men jeg kunne ikke bruge den, da min netudbyder krævede ekstra betaling for at åbne port. En længere historie, jeg ikke gider at nedfælde

Jeg skifter derfor snart til en anden udbyder og dermed kan bruge Videotelefon med direkte opkald til videotolkeservice.

Det betyder at jeg herhjemme kan ringe ud af huset og til tolkeservicen. Derfra til en hørende modtager. Tegnsprogstolken på skærmen tolker og formidler samtale uden jeg skal bestille en fysisk tolk som stort set skal bestilles ugen før. Lidt kompliceret omgang, når samtale kun måske varer 5 minutter.

Tidligere har jeg måtte køre ud af huset og ind til Kulturcenter som også i forvejen har en videotelefon. Jeg måtte låne deres videotelefon. Men så skal det også være i deres åbningstider. Jeg dermed tilpasse mig til kulturcenter og tolkeservices åbningstider.

At være afhængig af andre, tilpasse mig til de andre, er ikke lige det bedste jeg ved. Nu om nogle dage kommer videotelefonen, og jeg tilpasser mig til videotolkeservices åbningstider.

Jeg kan bagefter sidde herhjemme og ringe til mine kolleger eller til mine kunders arbejdsgiver og aftale et besøg, derefter ringer jeg igen til servicen og videre til tolkeudbyder og bestiller en tegnsprogstolk til besøget. Jeg bliver mere selvstændig og uafhængig af andres hjælp.

Jeg glæder mig vildt meget til at tage telefonen i brug.

Victor har i dag været til Fårup Sommerland for første gang. Det startede hårdt i morges. Han havde ondt i maven, var i følge ham rigtig syg! Men han kom afsted.

Han har fået sig en oplevelse at han fortalte hvad han har oplevet på sommerlandet. Der var vandcykel, restaurant, rutschebane vandland, heste og han blev ved. Han har fået sig et kørekort, han fortalte at han fik kortet for han ikke ignorede rød lys på lystorvet som visse andre gjorde. Dem der ignorede fik ikke kørekort. “Nu kan jeg køre bil!” 

Han fik købt en engangskamera og tog umiddelbart billeder. Men skulle lige se hvordan kameraet hænger sammen at han pillede kameraet fra hinanden. Vi kan se et par billeder på film er gået tabt. Nu må vi se hvordan det går med de andre billeder.

Nå men legepladsen i Fårup skulle opleves at vi allerede nu har aftalt at tage derop en gang i sommerferien. Det er sandelig også i orden med mig. Jeg har et barnesind endnu

Lige ud fra luften fortæller Mathis at inde i Bambi er der en der er “TREDIVE ÅR GAMMEL!!!” Med store øjne forbløffes han over alderen. Jeg spiller med og sagde “OOORRRVVVV, hun ER gammel!”

Mathis fortsatte stille: “Men, mor, DU er ældre!!”

DAMN!

Vi snakker om hygiejne herhjemme ret ofte. Vi prøver på at lære børnene at vaske hænder efter toiletbesøgene.

“Man skal altid vaske hænder efter man har tisset” siger jeg ofte. Det har ikke hjulpet en dyt endnu.

I dag skulle jeg igen minde Mathis om at vaske hænder. Mathis har umiddelbart tænkt lidt på det for han spurgte: “bliver man lidt sur hvis man ser en som ikke har vasket hænder!?” Det svarede vi nikkende til.

Mathis fortsatte: “Blev din gamle arbejdsmester også sur på dig, hvis du ikke vaskede hænder?”

Vi har stadig ingen plan for sommerferie.

Det eneste vi ved er at Victor skal til Robinsonlejr, arrangeret af Danske Døves Ungdomsforbund, DDU. Victor glæder sig så meget at møde sine venner fra sidste år.

Mathis har også fødselsdag i sommerferie. Der skal gerne lave noget familiesammenkomst. Men umiddelbart har alle allerede lagt plan for sommerferie. Nå men en fest skal Mathis da have på en eller anden måde. Tænkeboksen er taget i brug. En fest for hele børnehaven har været på banen. Men så ville Victor også have en sommerfest for hele indskolingen.

Enten tager vi det stille og rolig eller også bliver det en festlig sommer. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at selv arrangere en voksenfest med grill til. Den slags som er forbudt for børn. Det  kræver lidt planlægning det her.

Nu er toiletbordet fremme igen.

En del maling er fjernet. Jeg vil tro omkring en trediedel er fjernet. Der er stadig lang vej endnu, Men vi nærmer os. ungerne vil også være med til at fjerne maling. En hjælpende hånd siger vi ikke nejtak til.

Efter at have fjernet lidt maling kan man se at det altid har været hvid, krakeleret hvid med rød, blå guld kant. Javel ja, vi skal fjerne flere lag maling. Men vi kan da glæde os at tilhørende skuffer er færdig. Det eneste vi mangler er bordet som tager en større omgang tålmodighed og særdeles plads i vores lille terrasse.

Mens jeg bruger armkræfter på at skrabe lidt maling af, sidder jeg og tænke på hvor i huset bordet skal stå. Det har jeg ikke bestemt mig endnu.

De sidste par dage har det været stresset at nå det ene sted til næste sted. Den luftige skema som jeg var med til at få op at stå blev noget stramt.

Stå tidligt op og ud af huset. Kom sen hjem efter jeg har udført mine ærinder.

I dag er så den første fridag uden noget plan.

Ja, så vågnede jeg alt for tidligt op. Klokken sagde 05.45.
Alle i huset sover endnu.

Det er helt ok at stå tidligt op så kan jeg lige nå en stund uden andre levende væsner skal komme og afbryde.

En kop friskbrygget kaffe og adgang til mailkonto er fint til at begynde med.

Jeg har altid sagt til mine drenge at de er mine kæreste eje. Så flotte at jeg ville være kæreste med dem, at jeg er kæreste med deres far, Victor og Mathis.

Det resulterede sig i dag, hvor Mathis spurgte om jeg og hans far er gift.

Jeg svarede nej til det. Så langt nåede vi ikke.

Min nysgerrighed gjorde at jeg måtte bore lidt mere i giftetankerne.:

“Er du bange for at jeg kommer til at kæreste med andre end far?”

“JA, du har en bror!”

En almindelig lørdag som i dag burde kunne bruges fornuftig, når vi engang ikke har børnene hjemme i nogle timer. De er blevet inviteret en tur til Cirkus Benneweis.

Nå, men vi sad så tilbage herhjemme og prøvede at planlægge hvad vi skal i dag mens ungerne var ude. Indkøbene skulle gøres. Men i morgen er der søndagsåbning, Handlen gad vi så ikke. Vi sad både ude og inde og hyggede os med snak om alt og intet, mens vi lader op til ungerne kom tilbage fra Cirkuset.

Nu er ungerne tilbage og de har vist fået en kæmpe oplevelse. I hvert fald Mathis. Han fortalte at han sad på en kamel, “En rigtig en, en levende en! Der er plads til 2!”

Jeg er nødt til at erkende at i Victors øjne er jeg simpelthen bunden

Victor kom ind og kommanderede mig ind i hans værelse. Han havde omrokket møblerne. Skrivebordet skubbet frem reolen flyttet ind på midten. Et par stole omkringet reolen og bordet.

Han fortalte mig at han ville lave en fest.

“En fest? Hvem skal komme?” spurgte jeg pænt.

Han viste mig flere kvadratiske papir, som han havde tænkt sig at skrive og få sendt ud.

“Nårh, invitationer…. Hvem vil du invitere” spurgte jeg videre. I tanken regnede jeg ud at han ville invitere farmor, farfar og alle andre familiemedlemmer som han talte om. Men denne gang fortalte han:

“Naja, N-A-J-A og Anna A-N-N-A…..” Han fortsatte hele indskolingen rundt.

Jeg så stolt til ham. Han var så dygtigt til at stave. Han fortsatte: “… og Marianne M-A…….”  Han kunne ikke stave til Marianne, en voksen som arbejdede på indskolingen. Victor rundede af med: ”Marianne hun skal komme med og passe på os!”

Jeg blev overrasket at Marianne skulle komme og PASSE på gæsterne og spurgte om jeg ikke kunne passe på dem i stedet for Marianne.

Svaret var nedslående:

“Du er kedelig!”

Se det i øjnene, Malene