Selvstændig og uafhængig
Endelig er datoen kommet.
Jeg ved nu, at jeg får min PC med installeret Videotelefon klar til brug om nogle dage. Jeg har faktisk fået apparatet for halv år siden. Men jeg kunne ikke bruge den, da min netudbyder krævede ekstra betaling for at åbne port. En længere historie, jeg ikke gider at nedfælde
Jeg skifter derfor snart til en anden udbyder og dermed kan bruge Videotelefon med direkte opkald til videotolkeservice.
Det betyder at jeg herhjemme kan ringe ud af huset og til tolkeservicen. Derfra til en hørende modtager. Tegnsprogstolken på skærmen tolker og formidler samtale uden jeg skal bestille en fysisk tolk som stort set skal bestilles ugen før. Lidt kompliceret omgang, når samtale kun måske varer 5 minutter.
Tidligere har jeg måtte køre ud af huset og ind til Kulturcenter som også i forvejen har en videotelefon. Jeg måtte låne deres videotelefon. Men så skal det også være i deres åbningstider. Jeg dermed tilpasse mig til kulturcenter og tolkeservices åbningstider.
At være afhængig af andre, tilpasse mig til de andre, er ikke lige det bedste jeg ved. Nu om nogle dage kommer videotelefonen, og jeg tilpasser mig til videotolkeservices åbningstider.
Jeg kan bagefter sidde herhjemme og ringe til mine kolleger eller til mine kunders arbejdsgiver og aftale et besøg, derefter ringer jeg igen til servicen og videre til tolkeudbyder og bestiller en tegnsprogstolk til besøget. Jeg bliver mere selvstændig og uafhængig af andres hjælp.
Jeg glæder mig vildt meget til at tage telefonen i brug.



