Grill-søndag

Om et øjeblik får vi gæster. En veninde med unger til.

Mine drenge er ellevilde. De husker sidste gang de var en tur hertil. Alle hyggede sig. De store børn kan hygge sig med mine små drenge. Men de kan også trække sig tilbage og hygge sig med computer eller hvad de nu finder her hjemme hos os.

Jeg tror og skønner at alt vores legetøj både voksne- og børne-legetøj bliver brugt. Det er da også i orden for en gangs skyld.

Men en er sikkert vi opholder os alle udenfor i den dejlige skyfrit vejr. I haven er der i forvejen også meget læ at vi drypper af sved på en eller anden måde.

Denne gang har jeg lagt en nogenlunde plan om hvad vi skal nå. Ja, en masse skal snakkes igennem En masse skal forberedes, en masse skal gøres. Men om vi når det hele må tiden vise.

Aftale mellem os alle er at der skal grilles. Hun med sin kartoffelsalat og vi med kød under grill skal nok gøre lykke hos alle.

Hav en god pinse søndag

Piger i Lønstrup

Mens vi var i Lønstrup opdagede jeg at Lønstrup enten har flere kvindelige forretningsejere. Eller også er de temmelig pige/dame-glade.

Nu har jeg ligesom taget billeder af navnene. Jeg ved så også at jeg glemte at tage af “Olivia/Oliver” og “Dorthe Friis Galleri“

Pinselørdag

Vi har været til Lønstrup igår.

En dejlig dag med med rigtig god vejr. Guderne har været med os

En rask gå tur har der også været tid til. Mens man er i Lønstrup, skal man ikke gå glip af Vesterhavet. Ned ad trappen gik vi. Indrømmet. Jeg var hunderæd at gå ned ad trappen. Jeg klammede mig til gelænderen. Nede for foden af trappen kunne Victor se at det var galt, at han tilbød hånd. Sødt

Læg lige mærke til månen. Månen var der kl ca 14

Mens vi var i Lønstrup skulle bilen have en kærlig hånd. Ungerne og farmanden gik i gang med at vaske bil. Drengene var heldig at fik lov at håndtere en højtryk punpe. eller hvad det nu hedder.

Mathis lod som om han skulle til at skyde med sin gevær.

En god leg mens vejret er til det.

Men ikke nok med det. Der er også mulighed for go-kart. Man skal bare træde pedal, så kører det stærkt. Det er endnu bedre at man bliver skubbet. Men først skal der lige diskuteres hvem der skal skubbe og hvorhen.

Efter en omgang grill tog vi hjem ud ad landevejen. Hjemvejen var ungerne bagi så stille og så er der ro.

Begravelsesprocedure

Mathis og jeg talte om døden et par gange. Det gjorde vi igen i dag, for vi var inde på emne på “begravelse”, noget der optager Mathis for tiden.

Men så kom Victor hjem med “mariehøns”, hjemmebagt boller, glaseret med rød glasur og pyntet med chokoladeknapper og lakrids-snørebånd som ben. Victor havde kun 3 stk med hjem. Nå men vi skulle alle dele sagde Victor. De 2 bettemænd fik en hel hver. Mor her må deles med farmanden i huset.

I den anledning spurgte jeg Mathis om hvad der ville ske med Mariehønen, jeg og farmanden delte om

Mathis: “DØØØØØD”

Jeg roste ham: “Ja, hvad sker der så” for at holde fast på emnet tidlere på dagen.

Mathis: “Så græder vi……. Og så skal vi grine!”

… Jeg forstod ikke pointen med det sidste…

Hvordan fødes man?

Vi skulle til Døves Kulturscenters fødselsdag forleden dag.

Mathis: “.. Mor, hvorfor har kulturcenter fødselsdag?”

Jeg med min pædagogisk: “Det er blevet 1 år ældre. Det er det samme som dig. Du blev født d. 22. juli. År efter fejrede vi din 1 års fødselsdag, år efter fejrede vi din 2 års fødselsdag”

Mathis: “Hvordan blev jeg født?”

Mor her: “Ud herfra” og demonstrede kort hvordan det foregik.

Mathis: “Ud af tissekone? Aj, hvor mærkelig!!”

Jeg trak på skulderen og sagde ikke noget til det…

Sidst og ikke mindst skulle det komme fra Mathis: “…. thihi, hvordan blev Kulturcenter født.. “

Han har det fra mig!

Tonede bilrude

Lige nu står der en og tone vores bagrude.

Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal sige til det. Det er ikke noget som jeg vil være vild med, hellere ikke hade. Det er bare noget som alle de andre drømmer om. Inkl. Jonas.

Jonas fik en godt tilbud at han ikke kunne modstå.

De hygger sig begge og jeg står bare på sidelinie og betragter værket. Jeg ved endnu ikke om det er noget fede noget, eller bare noget som bileutiastisterne vil elske at have.

Huset er i hi

Huset er stadig stille. Syvsovere sover fortsat. Det passer mig fint.

Kaffe er brygget og jeg drikker i stilheden.

Lige om lidt vil en af drengene stå op. Pludselig vil vil sikkert have 2 små utålmodige drenge der pludselig mener at morgen er lang. De ved at de bliver hentet af farfar og farmor. De skal på tur, til et sted, de er vilde med. Et slaraffenland for ungerne.

De skal til LEGOLAND.

De skal lege, hygge sig til de falder trætte om. Ungerne bliver afleveret i morgen. De skal bo på et hotel med udsigt til Legoland.

Vi forældre er nogle værre drillepinde. Vi driller dem ved at forklare at der er sket misforståelse. Farfar og farmor skal hente os forældre. Ungerne bliver hjemme og passer huset i mens.

De hoppede ikke på limpinden

Men Mathis fortalte forleden dag at i Legoland må man tage så meget is. I mine ører lød det for godt til at være sandt. Jeg mente at der skulle betales, måske var det farfar der trådte til og betalte for isen uden Mathis så til? Nej, var svaret. Man måtte tage så meget is man kan spise.

10-øret faldte. På hotellet er der naturligvis buffet og en lille del af buffet er der is. Doh

Mens ungerne drager ud i oplevelsernes verden sidder jeg og Jonas hjemme og ikke ved hvad vi skal. Vi små talte om at tage ind til shoppecenter, blive hjemme og flyder ud for en gangs skyld, eller udnytte tiden på at rydde skabene vi sjældent bruger. Vi er ikke nået til enigheden hvad vi skal.

Vi tager det som det kommer.

Søndagsudflugt

I søndags var vi alle i Blokhus. Feriehytten summede af 40-50 døve der lystig snakkede. Drengene kededeig og længsel efter byens is var stor. Farmanden inviterede drengene på tur. Farmanden tog naturligvis kameraet og skød det her billede, da Victor fortalte at han ville døbe sig selv. Det startede faktisk med at han drillede lillebror og kastede sand. Det var ubehagelig for Mathis at få kastet sand i hovedet. Victor valgte så at straffe sig selv med en omgang sanddøbning. Tossebarn.

Da drengene var tilbage fra byen og en omgang is, ville jeg ud til Vesterhavet. Der var næsten ikke et øje at se ude ved Vesterhavet. Et par måger og lidt til. Havet brusede over sten og ral. Havet trak sig tilbage og begyndte forfra. 

Det blæste, men ikke så meget at man begynder at brokker sig over det. En frisk vind fra vesten er hvad man kan forvente ved Vesterhavet.

En gåtur på strand kan man altid finde noget, et fund måske. Jeg var ikke heldig, eller rettere jeg var slet ikke interesseret i en fiskehoved, fiskepind, halvspist fisk.

Men jeg fortrød at jeg ikke tog nogle af de tykke grene med hjem. De kan være dekorativ hjemme i haven. Sådan kan det gå. Bedre held en anden gang.

Vesterhavet venter

Det er nu vi skal gøre os klar til afgang. Denne gang kører vi mod Vesterhavet, Blokhus.

De andre er allerede klar. De glæder sig til afgangen. De venter på mig. Jeg er stadig i morgenkåben. Jeg skal bare tage mig sammen.

God søndag