De sidste par dage har været hårdt at komme i gennem. Tidligt ud af huset og hjem til aftensmad.

Dagene igennem er der udfordringer som jeg holder af at vende og dreje med mine kolleger. Sidst på eftermiddagen er det bare at suse ad motorvejen hjem til Aalborg En lille indkøb inden hjemmet.

Hjem til ungerne der med et talte i mundet på hinanden. De har et masse at fortælle. Jeg lytter med halv øre. Det tror jeg de ved, men de er ligeglade. Der skal fortælles, snakkes til alle er  tømt for taleemner.

Victor spurgte mig i dag:

“Hvorfor handlede du i Føtex? Kan du ikke bare vælge et andet sted at handle, så kommer du tidligere hjem!”

Min dejlige dreng fortalte mig at han har savnet mig. Ih det varmede helt.

De næste par dage bliver sikkert også nogle hårde at komme i gennem. I morgen til et kursus i forbindelse med arbejdet. Resten af ugen er der dømt hjemmearbejde og så kommer weekenden, hvor jeg blandt andet skal til fødselsdag, teater i Vejle og så en tur til Blokhus.

Ja jeg har travlt, men jeg glæder mig til alt det jeg skal.

Ude på terassen venter jeg på blåregn. Vi købte planten for 2 år siden. Den har endnu ikke blomstret. Men nu kan vi se små grønne knop. Der vil nok komme farve til om ikke så længe.

Min kalenderbog er min vigtigste redskab til at huske mine aftaler, ellers vil jeg være lost.

Hvis jeg kunne ville jeg så gerne have en der holder styr på mine aftaler. I ved den slags der kommer løbende mod mig og giver mig flere papirlapper og taler i en lind strøm med meddelser, hver gang jeg træder ind i mit arbejdsplads. En der ringer og laver kl 10 aftale og arrangere en frokostaftale ude i byen. Alt det ud fra mine kommandoer.

 Sådan en har jeg ikke.

Hvis jeg kunne, ville jeg slippe for at orientere mine aftaler. De andre vil gerne følge med hvad der sker inde i min arbejdsverden. Så længe jeg har en meget flexibel arbejdstider samt mange kolleger kan det være svært for enkelte at få talt med mig.

Min Jonas har også en gang i mellem brug for bil. Han har svært ved at finde ud af hvornår jeg skal ud i verden, eller jeg for en gangs skyld bliver hjemme og arbejder.

Det er her jeg får øje på Google Kalender. Skidesmart kalendersystem.

I går skulle jeg deltage i en intromøde om Google Kalender, og jeg tænkte: “Jaja, hvad skal vi nu med det når vi har en glimrende kalenderbog, og så mailer til hinanden.” Jeg kunne ikke se det smarte ved Google. Men efter 15 minutters præsentation, måtte jeg bøje mig. “Smart, fantastisk”

Med Google Kalender kan jeg indtaste mine oplysninger, Kalenderen kan jeg nemt dele med andre, mine arbejdskolleger. De kan kigge ind i min kalender og få en oversigt hvornår jeg er ledig. Derefter kunne de invitere mig til et møde på en ledig tidspunkt. Jeg kan derefter enten takke ja eller Nejtak til invitationen. Fantastisk smart! Hvis jeg kom til at sige Jatak til invitationen vil det stå på alle inviterede at jeg kom og automatisk sætter aftalen ind på min kalender – Vupti er jeg optaget på netop den tidspunkt.

Ovenikøbet kan systemet tillade mig at oprette 2 kalendere, eller flere, at jeg så kan holde styr på mine private aftaler uden mine kolleger kan følge med mine privat aftaler. Men Jonas kan derimod.

Google Kalender er stadig meget nyt for mig, Men jeg fik at vide at jeg kan få mine dagens aftaler sendt  på SMS til mig… Til mig. Det er lige det samme som en der kommer løbende og taler.  Jeg skal bare lige lære at navigere rundt og lære en vifte af muligheder.

Et par timer siden kom vi alle hjem fra skolens  “Byfest”. Et arrangement som Victors skole fik op at stå i et par årrække.

Det startede med emneuge hvor der værksteder at vælge i mellem så sidst på skoledagen var der mulighed for at snuse lidt til de andre værksteder. Victor var først på ugen inde hos butik, hvor man kunne købe legesager til småpenge. Hvor fik Lillemanden penge fra? Det var naturligvis hans løn. Han havde “arbejdet” på et avis. Han har interviewet og skrevet ind på computer og til sidst trykt avis hver dage i denne uge.

I dag  var afslutningen på Byfesten hvor alle forældre og søskende inviteret med.

Vi havde mulighed for at købe kage, kaffe, legesager, tombola og hvad ved jeg. Men vi skulle betale med skejsere. Skejserne skulle man købe sig til før man kan bruge Skejserne.

Mændene i huset har en side som jeg ikke har tidligere set.

De små mænd fik vist deres feminiske side at de købte sig til en omgang neglelakeri. En stor pige sad og lakerede negle. Victor var stolt af sine fine røde negle, jeg rystede lidt på hovedet men lod det være. Siden kom Mathis og ønskede også røde negle.

Ikke nok med det. Mathis færdedes velkendt rundt og opdagede et bord der var fyldt op med indpakkede gaver. Julelys i øjnene, og fristen var så store at Mathis snuppede en pakke og pakkede ud. Han kom jublende til mig og viste mig glædestrålende hans gave som var en rulle toiletpapir

“Mathis…. Hvor har du fåët den fra?” Mathis forklarede hurtigt at han fandt gave inde hos Tombola: “Og de har mange flere pakker!!!…”

Jeg fandt ud at Mathis bar´ snuppede pakken uden at betale. Jeg skulle selvfølgelig klare skærene og finde Skejsere frem. Så snart jeg fik betalt for toiletrulle var Mathis allerede i gang med en anden pakke.

Nå men Mathis havde en god dag og han FIK hele 4 pakker med hjem.

Victor deri mod forventede at vi fulgtes efter ham. En lille fyr der kunne sno sig i gennem menneskemængde uden problemer. Skulle jeg følge med måtte jeg næsten puffe og bane vejen lige bag Victor.

Pr kommando købte jeg alle ugens aviser, men så måtte jeg ikke læse en eneste avis. Nå ja, Vi nåede også en tur hos træværkstedet, hvor de store drenge fortalte at Victor også havde brugt lidt tid på træværkstedet et par gange. Som en stolt moder ville jeg hellere end gerne købe hans kunstværk. Men de store drenge fortalte at de fleste var hurtigt solgt. Victor så siden på mig: “Det er ganske fordi jeg er meget god til træ!”  Med andre ord skulle jeg være hurtigere til næste gang

Byfesten var en succes, Det beviste mine drenge mig. De VILLE IKKE hjem.

“Du, mor og Victor er søde” fortalte Mathis under aftensmad.

Mor her måtte blande sig lidt: “Men mor er sødeste, ikk?!”

Farmanden i huset prøvede at charmere sig ind hos Mathis: “Altså, jeg er da sødeste”

Mathis  tog den næste sætning:

“Ja far, DU er en stor mand. Når mor bliver lige så høj som dig, er I lige så søde”

Fandens. Hvordan kan jeg få de sidste 20 cm?

Hjemme hos os har vi stort set et kamera liggende, hvor alle har adgangen til det.

Det er ikke fordi alle skal have adgang til kameraet. Ungerne ved at vi ikke er så glade for at de piller ved kameraet. Vi ved også at vi løber en risiko at lade kameraet stående til frit brug.

Nu har jeg set billeder i hukommelseskort at nogen har leget med kameraet. Der er taget nogle mystiske billeder. Flere billeder af loften, reolen og skabene. En lille snak med synderen vil være på sit plads eller også give et par fif på at tage ordentlige billeder.

Nå men altså.. Det gode er at fotografen er fanget på fersk gerning.

Fotografen var så dygtig at tage billede af sig selv

Jeg skal bare brug tid på at genkende synderen. Det er indtil ikke lykkedes mig

Fotografen er lidt for snu…

Det er nu jeg mærker for alvor at jeg er tilbage efter en lang påskeferie. Ferien har været velfortjent. Men allerede fra dag 1 har der været tryk på. Aftalerne skal overholdes tidsplan også. Min indre tidsplan skulle gerne også overholdes ellers skulle der tænke hurtigt og tage alternative løsninger i gennem dagen. I dag har jeg gudskelov en hjemmearbejdsdag at jeg lige kan tage det som det kommer.

At gøre arbejdet på min tempo. Jeg skal nok nå det hele og lidt mere. En tidsplan der er fleksibel gør at jeg tager det hele med ro og nyder en kop kaffe mens jeg udtænker en plan. Skal jeg maile først eller skal jeg se på det andet. Skal jeg ringe ud af huset, eller kan det vente til i morgen.

Dagen vil blive godt. Jonas er hjemme. Jonas går hjemme nu, da han er blevet ledig. Kedelig situation at stå i, men jeg er lykkelig at han formår at gøre gæstetoilet færdig. De er nu i gang med at tapetsere.

Jeg glæder mig til at benytte mig af toilettet, det bare fordi det ligger lige ved siden af mit kontor. Badeværelse ligger på den anden side af huset. Og der er søreme langt at gå / løbe når det brænder på. I forstår vel hvad jeg mener

I aftes var jeg til en foredrag på kulturcenter, arrangeret af Tegnsprogsforeningen.

Der blev fortalt om ordet “Audisme”. Mange døve… Jeg vil tro alle døve har på en eller anden måde oplevet undertrykkelse grundet døvhed. Døve har tidligere ikke kunne forklare undertrykkelse for der har ikke været et ord at sætte på frustrationer blandt døve.

Ordet kom første gang i 1975, men der blev ikke taget mere til ordet. Ordet dukkede op igen i 90´erne af en amerikaner. Siden var det Dirksen Baumann, amerikaner, der igen tog ordet op og opdagede at døve ikke kendte til ordet. Han gik derfor i gang med at forklare ordets betydning. Det skabte røre og rygtedes til andre lande. Ordet er således kommet til Danmark. Der er diskuteret meget omkring Audisme. Ordet er ikke kommet i ordbog. Vi kan samligne det med Racisme. Racisme kom ikke umiddelbart med i ordbøgerne før ordet blev anerkendt. Ergo skal vi prøve at fremme Audisme. Hvordan skal vi gøre det? Den eneste måde er at forklare og udsprede begrebet.

Foredraget gav mig et a-ha oplevelse, ting som jeg syntes var uretfærdigtbehandlet blev handlet ud af uvidenhed. Hørende vidste ikke bedre. Jeg som døv havde ikke et ord/begreb  at forklare og holde fast ved den.

En interessant aften som jeg vil sætte tankerne på de næste mange dage

For de fleste er påskeferie slut. Men for min vedkommende er det ikke slut endnu. Jeg har ferie til på søndag.

Et par aftaler står i kalenderbog, ikke den store betydning for min ferie. Men resten af ferie nyder jeg for fulde drag.

Min mor hun var her en tur i går. Vi begravede os i slægtsforskning. Vi bladrede i arkivalieronline

På en tidspunkt skulle jeg lede efter min oldefar. Hvor var han i år 1890. Jeg bladrede i mindst 200 sider og beklagede mig lidt at han var svært at finde. Han havde gemt sig. Min kære moder, hun sad der og lyttede: “Er det min morfar, du leder efter?”

“Ja, din morfar, min oldefar.”

“Jamen, så tror jeg ikke du kan finde ham der. Jeg mindes at han havde arbejdet i Aalborg Amt i den tidspunkt….”

“… Og det kom du i tanke om først nu?”

Hurtigt efter fandt vi ham. Men vi grinede og havde det sjovt. Sådan skal en feriedag være

Nå men nu skal jeg lige tage hul på den her ferieonsdag

Jonas har et arbejdstøj hængende, med lommerne fuld af små værktøj.

Mathis “Stjæler” nogle gange værktøjet, og farmanden siger at det må man ikke for ellers vil farmanden mangle værktøjet når han tager på arbejdet.

Mathis´ børnehave har en ugentlig legetøjsdag, fredage, hvor alle børnene må tage en stk. legetøj med. Mathis er ikke helt tilfreds med ordning, der skulle findes flere fredage om ugen.

I går fik Mathis en flot gul tommestok, som han var meget glad for. Tommestokken lå inde i bilen, da han i aftes lå i sengen og sagde:

“Inde i bilen ligger der en gul tommestok. Hvis du henter den ind her i aften, så vil jeg sørge for at tage den med i børnehaven HVER dag.”

Mathis er en luskepeter

Jeg sidder hjemme og har ondt af mig selv. Ryggen har ikke haft det godt. Jeg skal en tur hos lægen senere i dag og se om der er en mirakelkur at hente.

Victor var nemt at aprilsnarre. Der var absolut snevejr i dag. Skolen lukker og hunden i stuen gøer. Han hoppede på det hele på bare 15 minutter. Til sidst var han ikke til at rokke. Han vil ikke tro på hvad som helst.

Nu er der vist sjov på gaden oppe på skolen. Victor har lært et par tricks hjemmefra.