Sådan!

Vi fik brugt lidt tid på at lave opslagstavler til ungerne. De valgte stof, Det er med omtanke hvad de ville have udstillet i deres værelser.

Man ser hurtigt hvad de hver interesserer sig for.

Det eneste vi nu manger er at få disse hængt op.

I øjeblikket har vi fået lavet 3 i alt. Den første er i hør og hængt op i husets hjerte. Jeg mangler en mere inde i mit kontor. En tavle vil være en hjælp til alle små papirlapper jeg har flydende over hele skrivebordet. Jeg mangler blot en væg til tavle. Det kræver at rydde op i kontoret. Jeg skal måske i gang nu.

Det er søreme dejligt at vi får lov at sove en time længere. Og det på en søndag

Victor kom og vækkede os og sagde at vi har sovet længe. Klokken var 08 i følge vores vækkeure.

Ah.  Fik I også sovet 1 time længere?

Jeg kigger ud af vinduet og måber:

“Det sner….. Med store fnug….”

En hvid lag dækker næsten vores indkørsel.

I aftes var ungerne kommet i nattøj. Tandbørstning er klaret. Planen er at gøre ungerne klar tidligt på aftenen, dermed kan de nyde fredag aften længere. Weekenden er jo begyndt.

Børnene ville se tegnefilm i soveværelse. For min skyld ingen problem. Men vi skal lige først putte-lege-snakke lidt først.

Det gjorde vi mange fredag-aften.

Denne gang blev det sådan set lidt usædvanlig. Fredag aften kl 20 lå vi alle 4 i vores seng og snakke-lege-putte hinanden.

Mere skete der ikke før i morges jeg stod op kl 05.30. Ikke fordi jeg blev vækket som mange gange før. Vi lå alle 4 i seng og sov sammen. Det er en sjældenhed herhjemme. Det er også sjældent at jeg ikke blev forstyrret en eller to gange i løbet natten.

Jeg er meget frisk lige nu og tilfreds og vigtigst af alt udhvilet. Men i aften vil jeg gerne være oppe lidt længere

Mathis fylder lommerne med alt. Kapsler, sten, pinde og hvad ved jeg.

Mathis kommer gladelig hjem og fortæller at han fandt en stor sten. EN anden gang var det nogle større sten. 3 gange var det flere tykke pinde.

Det irriterer mig lidt at han tager stort set alt med hjem.

Men hvad gør man når drengebarnet kommer og siger: “Jamen, mor de er allesammen til dig!”

Jeg er klart tvunget til at udbryde:

“Årh Mathis, Tak. Du er en skat. De er smukke.” og leverer kys og kram.

Mathis fik for år tilbage en tand trukket ud. Der er ikke kommet en ersatning siden.Mathis venter på det. Da Victor har været igennem 2 rokketænder og fået rigetige fine tænder frem.

Mathis derimod går og venter. Der vil ikke skade ske at vente.

Men i dag er det sket at han hoppede, jo højere jo bedre. Han mistede balance og faldte og ramte fliser. og slog den anden fortand løst. Hvad så? En tur til tandlægen og få den trukket ud også. Mathis fortalte far at han GRÆD meget længe henne i børnehaven, flere trøstede.

Til mig sagde han, det gjorde lidt ondt. Han græd næsten ikke!!!???? Nå, men jeg kan vel sige at han er en sej gut.

Ja nu har han et bred mellemrum, og det ses tydeligt når han smiler.

Charmerende ikk?

Mormor får nok et føl, når hun kommer forbi engang i aften

Kl. 06.30, vækkede Mathis mig og bad om hjælp til at tørre ham bagi.

Halvvågnet stod jeg op og gik ind i badeværelset og mødte Mathis bukkende forover. Et par plade toiletpapir efter var han rent.

Pr refleks begyndte jeg på mine morgenrutiner. Jeg satte mig på toilettet og tissede mens Mathis stod foran mig og smilede bredt:

“Det var godt jeg vækkede dig, så kunne du lige nå at tisse.”

Jeg har en god ven!

I næste uge kan jeg vente en pæn sum penge fra min skatteven.

Jonas grinede smørret, da jeg fik et brev, attesteret til mig. Det var fra pas- og kørekortsektionen. Han mente at det var nu jeg skulle få et klip.

Det var det ikke. Min pas skulle bare fornyes. Hæhæ. Jeg er heldig.

Det er nu jeg skal sige: “Den der ler sidst, ler bedst”.

Jeg behøver vel ikke fortælle at jeg ikke har hørt fra politiet siden.

Dagen var stresset og afsluttede så flot med et cirkusforestilling.

Victor og resten af indskolingen har øvet sig til dagen i dag. De viste forestillingen hele 2 gange. Tidligere på dagen var publikumet resten af skolen og skolens medarbejdere. Sidst på eftermiddag var det forældre og søskende der fik lov at overvære forestillingen.

Sikke nogle søde børn der var med til at fuldende cirkuset. Alle børnene har hver flere roller på sig, det betød at vi kom til at se den ene barn i flere forklædninger.

Et drengebarn – et glad barn kom hver gang ind på manegen og sagde: “Stop mor, ikke flere billeder. Stop med at fotografere!”

Et andet gav thumbs up til sin far.

Victor her. Han var en tiger, der kunne gå på 2 ben???? Han GAD ikke kravle rundt som alle andre tigre.

Victor var også en klovn, en stærk mand, der kunne løfte vægtstang, med flere kiloer. På en tidspunkt rettede han på sig høreapparat med den ene hånd og stangen under arm.  I den anledning blev en af forældrene inviteret ind på manegen og fik opgave at kvase en kartoffel. Tænk – ingen af forældrene kunne det. Alle børnene viste stolt at de KUNNE kvase kartofler uden at få sved på panden

Nå ja han var også en klovn, der drillede en anden klovn. Men Victor, han gik vist over stregen, for den anden klovn sagde “Stop, jeg skal have hatten tilbage.”, Victor lod sig ikke overgive så nemt at der var en voksen der måtte blande sig ind.

Der var også jonglør på scenen. Men Victor var ikke til at se. Jeg fik bagefter at vide at Victor sad surmulende om bagved og ville stændigt ikke mere cirkuspjat. Han indvilgede heldigvis at være med til det sidste.

Han havde fået nok af klovne, jonglørtallerkner, tigerudklædning. SLUT!

Indskolingen har vist brugt 2-3 måneders foreberedelser til at lave en rigtig flot forestilling at jeg roste Victor, da jeg puttede Victor. “I morgen er der ikke mere Cirkus på skema. I morgen starter den normale skolegang, som du kender fra tidligere. Matematik, Historielæsning, arbejde med dansk og skrivning”

Jeg forventede vist at Victor glædede sig til at det. Men han sagde så:

“Tror du ikke at vi kan lave cirkus, bare 1 gang mere?”