Hjemmearbejdsdag er lige mig.

Valgte at arbejde hjemme. Oveni købet sove længe for en gangs skyld.

Nu frisk og udhvilet og klar til at gå i krig. De fleste småting er gjort. Andre ting snupper jeg i min tempo. Det hele skal nok nås, uden at stresse mig. Jeg skal ud at køre ved 12 tiden. Derefter har jeg mest af alt ud og shoppe. I ved den der shoppetrangen er ved at trænge på igen. Jeg elsker det. Jeg skal bare finde ud af hvad jeg vi mangler i huset.

Hvis vi ikke mangler noget, må jeg hellere finde på undskyldninger for at shoppe unødvendigt

I dag bliver det en lang dag. Arbejdsskema siger fyraften kl. 19.00

Det er ikke et problem for mig at slutte af kl 19.00. Jeg møder op senere end plejer. Jeg nyder nu en kop kaffe og surfer lidt før jeg sætter kurs mod Århus.

Jeg har planer. Det har jeg altid. Min ide er at smutte snart og få mulighed for at smutte ind hos frisøren, hvis det kan lade sig at gøre. jeg venter nu en SMS tikke ind med et “JA” eller “NEJ”

Hvis det hele passe sammen vil det være pærenemt at tage ind og arbejde og så ud i byen og få studset håret lidt, derefter tilbage til arbejdet. Siden kører jeg hjem til Ålborg. Hvis det hele endnu en gang passer sammen kan jeg nå det sidste del af generalforsamling. Jeg tror det ikke. Men det kan være jeg er heldig. Jeg er jo en superwoman, der sagtens kan få det hele hænge sammen og nå hele vejen rundt.

Når jeg så slapper af en stund, kan det være jeg ikke et øjeblik kan finde hoved og hale. Nu ved I hvordan jeg ter mig når jeg er i den lune hjørne

UPDATE

Selvfølgelig nåede jeg det hele Yes.

Jeg opdagede for lidt siden at bloggen har været oppe at køre i hele 4 år.

Ufattelig at jeg har skrevet meget om alt og intet, at jeg en gang i mellem læser de gamle indlæg og trækker på smilebåndet. Men at der allerede er gået 4 år, havde jeg ikke ventet.

Indlægget for 4 år, netop dagens dato. Victor har heldigvis gjort den ene gang at smide hue i. Men hold da op hvad man finder i WC-krumme , legetøjsbiler, hele toiletrulle, endda 2 ruller på en gang, tandpasta og håndklæde(r).

Hjemme efter en lang dag hyggede jeg mig med mine unger. De fortalte naturligvis hvad de oplevede i dag omkring fastelavn.

Mathis havde i år besluttet at være en ridder. Jeg døber ham Ridder Tandløs.

Victor har besluttet at være politimand. Han øjnede en kasket med ørefon (hedder det det?) med mikrofon til. Lige noget for ham.

De har selvfølgelig også stået model for fotografen. Det var desværre ikke mig

Jeg fortalte hvad man gjorde i gamle dage, om katten i tønden.

“Katte blev smidt ned i tønden. En lang kø af både voksne og børn, der ville slå til tønden.”

“… Mor….”

Jeg fortsatte: “Alle slog til tønden uden at tænke på den stakkels kat. Det larmede og gjorde katten bange.”

“… Mor”

Jeg lod ham ikke afbryde min fortælling: “Så snart tønden var slået ned, stak katten af, eller døde af skræk. Hvad ville du sige?”

“Hvem vandt. Et voksen eller et barn?”

Tegnsprog siges at være farlig, man kommer til skade. Jeg har set beviset, endda også oplevet det.

Jeg klaskede min højre håndryg mod Victors bryst ved et uheld (han kom i skudlinen, mens jeg talte med Jonas). Han tog ikke skade af det. Men jeg vil nok få varig mén, siden jeg fik en kæmpe blodsprængning vist nok, eller var det fibersprængning?

Det skete for lille 15 minutters tid siden. Siden er hånden lindret med en pose frosne grønt. Men nu er det meste håndryggen næsten rød og næsten hævet til det dobbelt.

Det gjorde NAS, og gør stadig AV.

Jeg var tidligere på dagen i Herning. Kom hjem for en times tid siden. Siden har jeg bestemt at jeg gerne vil bruge lidt id ved min computer, rydde lidt op i kontoret (det trænger hårdt).

Men sådan er udsigten ikke i øjeblikket. Ungerne har savnet mig (det varmer). Jonas trænger til voksensnak efter en dag med ungerne.

Mens en ny kande kaffe brygges sidder jeg her og venter på kaffe og nyder en blog eller to. I aften skal jeg fasttømre mig i kontoret og få indhentet det forsømte.

Nå ja det var kaffen jeg kom fra. God søndag

På vej hjem fra Børnehaven har jeg Mathis ved siden af mig.

Jeg holder hans hånd i min en stykke tid. Jeg spørger ham:

“Ved du hvem der elsker dig højt?” og knuger hans hånd.

Han tænker længe. Jeg spørger igen:

“Kender du noget som elsker dig meget højt?”

Endelig kom svaret fra ham:

“Det må være Pia!”

Jeg er skuffet!

Ungerne er for længst sendt til Lønstrup. Jonas hos venner.

Jeg er alene hjemme. Jeg klager bestemt ikke.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst var hjemme HELT alene, kobler omverden fra. Nå ja, bortset fra nettet altså

Jonas tog afsted allerede ved 16 tiden. Han sagde inden han smuttede at han ville være hjemme et sted mellem 20-21. Nu siger Frøken Klokke halv elleve. Det beviser blot at han hygger sig. Det gør jeg også, for engangs skyld har jeg TV for mig selv og jeg zapper fra en til anden uden at rigtig bestemme mig for hvad jeg vil se. Det er nu ikke et problem at zappe mig frem og tilbage. Det er spørgsmål om at følge med det hele.

Jamen altså det er altså for hyggelig at være i min egen sko

Jeg er blevet udfordret af Fru Lind.

1. Gå ind på mine billeder/mapper.
2. Vælg den 6. mappe.
3. Find det 6. billede.
4. Sæt billedet ind på bloggen og skriv lidt om det
5.Send utfordringen videre til 5 venner.

Jeg fandt så billedet her.

Der hersker ingen tvivl, hvornår billedet er taget.

Desværre er det ikke muligt at se hvem barnet var. Men jeg kan med min hukommelse sige at det var Mathis der lagde hovedet til farmanden.

Mathis var netop den dag så syg at han havde det bedst hos far. Mathis og Jonas var sammen hele dagen den dag. Mon det var derfor Jonas så irriterende ud. Jeg ved det ikke. Jeg husker det ikke.

Udfordringen lød også at jeg skulle sende udfordringen til 5 andre. Jeg kan ikke komme i tanke om hvem der ikke er blevet udfordret.

Hvis du har lyst at hoppe med på vognen – gør det

Det har været en lang dag, må man sande.

Dagen i dag og i morgen er en af dagene, som man ikke må blive syg. Det vil være katastrofal. Jeg blev ikke syg, tværimod. Mathis blev syg at Jonas måtte blive hjemme med arme Mathis.

Jeg var allerede der sent på det siden jeg pludselig skulle aflevere Victor på Aalborgskolen. Lang om længe kom vi ud af huset. Jeg kom hurtigt af med Victor. Det var så den, Århus kaldte. Jeg kom med lille ti minutters forsinkelse. Det gjorde nu ikke meget. Jeg kom først alligevel

Nå men. Århusarbejdet forløb rigtigt godt. Jeg kiggede over til min bil, der holdt lige der hvor jeg forlod den. Alt var i den skønneste orden. Indtil… Ja, naturligvis skal der en men…

16.15 præcis gik jeg ned til bilen. Jeg havde tænkt mig at sætte kurs hjemad idet jeg havde en aftale i Aalborg halv otte. Men der var masser af tid at jeg ikke tænkte nærmere omkring det. Jeg kom til bilen og opdagede at der søreme var lys på. I alt den tid bilen stod der lydigt, har lyset hele tiden været tændt.

 UPS

Hvad så?

Ja, rigtigt gættet, jeg kunne ikke starte bilen efter flere forsøg. “Øh, hvad nu??”

Jeg kunne gå ind i Arbejdsmarkedscenter, der hvor jeg arbejder for tiden, efter hjælp. Men problemet her er bare det at huset lukker officelt 16.00 Folk derinde kunne fortsat arbejde. Men folk udenfra kan ikke åbne dør og gå ind.

Stedet var næsten øde. Lille mig stod ude på parkeringspladsen mutters alene. Jeg valgte så at sende SMS og bedt om at ringe efter Falck. Jeg havde vist et SMS nummer til Falck. Men det er der aldrig når man har brug for det

Nå men SMS er sendt afsted. Ingen reaktion, sendt til en anden også derfra var der ingen reaktion. Jeg stod der som en fjols og ærgrede mig at ikke have slukket for lyset tidligere på dagen.

Til al held kom en af chefernes sekretær. Hun vil med glæde ringe efter falck. Gudskelov for det

Falck ville komme 1 times tid senere ergo ville den redde mig fra nøden ved 18 tiden. Pludselig var der ikke meget tid til at nå mødet i Aalborg.

Nå men jeg kunne alligevel ikke gøre ret meget andet end at vente og tage det som det kommer.

Falck kom til mit held allerede ved 17.20. Redderen skulle ordne det hele. Jeg betroede med det sammen redderen at jeg glemte at slukke for lyset. Et par minutter senere var min bil klar til afgang.

For at gøre historien kort. Jeg kom hjem efter mødet.

Så er det søreme dejligt at komme hjem til frisklavet kaffe samt nybagte kage. Min dag og aften er reddet

Men det har lært mig en ting

Sluk lyset, fjolset!