| 31. oktober 2008 | 11:03 |
Jeg fik et brev i mandags hvor jeg blev tilkaldt til rådighedssamtale i dag kl. 09.00, hos min fagforening. Jeg kunne ikke se i brevet om der er bestilt tegnsprogstolk til samtalen.
Jeg sendte så en mail og gøre dem opmærksom på at jeg er afhængig af tegnsprogsstolk ellers vil samtalen ikke være en ordentlig samtale. Det var mandag aften. Jeg forventede et svar i løbet af tirsdag.
Men der kom ingen svar fra dem. Jeg undrede mig men ventede fortsat pænt
Onsdag var der stadig ingen svar fra dem.
Torsdag heller ikke. Jeg kunne brokke mig, men hvad hjælper det. Det er stadig en pligt at møde op og det gør jeg naturligvis.
Fredag morgen har jeg Mathis hos mig. Min plan er at jeg kører Mathis til børnehaven og så ud til fagforeningen. Inden printede jeg mailen jeg sendte i mandags.
Så klar og gjort, jeg troppede op kl 08.55 og viste dem mailen og det gav et svar:”Et øjeblik”.
Forklaringen kom og afklarede hvorfor jeg aldrig har modtaget mail fra dem. De sendte naturligvis svar tilbage men de sendte den først i dag kl 08.45. 15 minutter før samtalens start???? Aldrig har jeg hørt mage til siden de har fået flere dage til at svare tilbage.
Mødet blev aflyst og de vil finde en ny dato og dermed også bestille tolk. Jeg vil huske at spørge dem om de aldrig svarer på mail med det sammen.