Hvad i alverden kan jeg bruge postkassen til?

I tidernes morgen var der kuverter og kuverter med spændende indhold og de mindre spændende indhold. Nu er det mere i retning af elektronisk kuverter der dumper i e-boks. Altså de mindre kedelige ender i E-boks. De mere spændende ender altid på min mail-boks.

Hvad så med den der postkassen jeg har stående udenfor?

Der fyldes altid kun med reklamerne. Der kan godt være spændende tilbud men alligevel. De fleste ender dog alligevel i papirkurven med det sammen. Med andre ord fylder reklamerne for meget i postkassen.

En gang i mellem ville jeg ønske at meddele folkens at jeg for en gangs skyld vil gerne vende tilbage til den gammeldags at få breve via postkassen. Men kun en gang i mellem. Jeg orker ikke at få flere breve på samme dag – flere breve har det bedst via elektronisk. Eller rettere jeg har det bedst sådan.

På den anden side.. Jeg gider slet ikke at frankere og poste et brev. Det vil være meget svært at få mig til at poste et brev. Det vil være meget nemmere at sende mail og så får vedkommende besked med det sammen. Det kan gøres med et par klik og tastearbejde. At frankere og poste inkl. ofte regnvejr, regntøj, en vandretur til de røde postkasser. Det tager tilmed også oceaner af tid at skrive, frankere og poste og gå hjem igen.

Elektronisk versus gammeldags… Jeg kan ikke bestemme mig…

I går da jeg hentede Mathis i Børnehaven Bambi, gav Mathis mig den skønneste, smukkeste, gennemsigtig plastik-hjerte.

Jeg var rigtigt glad for det at jeg lagde det i min bukselomme. Inden jeg skulle ud af huset i aftes sagde jeg til Mathis at jeg ville tage hjertet med ud og tænke på ham. Han burde fatte at jeg erklærer ham min kærlighed.

Han lavede store øjne da jeg sagde at jeg ville tage det med ud af huset og han skar masken rakte hånden ud mod mig og sagde:

“Giv mig det, du smider bare det væk!”

Her til morgen var hjertet pludselig væk. Mathis blev dybt ulykkelig.

Han lærte forhåbentlig at jeg skuÂ’tage og passe hjertet. Jeg kan nemlig gøre det bedre

Efter en uges tid uden ovn opdager vi virkelig hvor afhængige vi er.

Nul varme rundstykker

Nul hjemmebagt kager

Nul franskbrødbagning i weekenden

Nul hjemmelavede pizzaer

Det blev mig for meget at vi tog ind og så på ovne. Et held at vores faste hårdhvidevarer forhandleren er på stede. Han var så nemt at snakke med. Med specielle ønsker til den nye ovn, fremtryllede han nogle stykker frem til visning. Mega svært at vælge i mellem. Noget dyrere end vi havde regnet med. Et var sikkert. Vi havde øjet for den ene. Det er ligesom man bliver forelsket i den ene eneste. Men prisen var tårnhøj.

Forhandleren - han er min helt at sætte rabat til uden videre. Sparede et pænt sjat skillinger

Nu er ovnen kommet og allerede taget i brug. Men da montøren kom med den nye smukke ovn skulle der lidt drama til inden den blev taget i brug.

Montøren arbejdede lidt med ledning og sådan noget og satte strøm til. Ovnen blev tændt – og så kom der sgu røg ud af ovnen!!!!???

Montøren slukkede selvfølgelig hele molevitten og så lidt på ledningerne køkkenet og stuen lugtede brændt (kønt start hvaÂ’) Nå men montørens anden forsøg gik det smertefrit. Vi alle var tilfredse.

Montøren smuttede med et smil ud af huset og vi skulle lige flirte lidt med ovnen inden der skulle kokkeres. Men så skete der at ovnen tændtes og der skete strømafbrydelse og en sikring sprang. Gad vide at ovnen alligevel kun giver ulykker??

Nå men i følge vores dagens erfaringer skulle 2. gangs forsøg gå nemt til, og det gjorde det også.

Hallelujaaaa.

Så er det sket!

Victor prøvede vist grænser af i skolen.

Læreren har skrevet i kontaktbog i går at hun har været rigtig sur på Victor.

Han fik nemlig den ide at oversprøjte badeværelse med vand!!!

Som straf var efterfølgende en halv times rengøring i badeværelset.

Jeg er faktisk ikke så overrasket. Jeg vidste det ville ske på en tidspunkt. Men ikke at det skete på hans 8. skoledag. Endda sprøjte vand over hele badeværelset. Han har en eller anden forkærlighed til vand umiddelbart.

Jeg sidder på sofaen og zapper imellem de mange kanaler vi har i huset. Mathis og Victor er i færde med at lege bag mig.

Vi kommer til Disney Toon. Mathis er hurtigt til at stoppe mig. Han vil se tegnefilm.

Jeg: “Jeg gider ikke se tegnefilm..??!!”

Mathis: “Så flyt et andet sted hen og lad mig være i fred!” med eet smil i øjet.

Møgunge.

En snak med Mathis om at købe ny bil

Mathis: “Vi skal købe ny bil for den her er rigtig rigtig gammel!”

Mor: “Ja bilen er meget gammel, men det koster at købe bil. Vi har ingen penge lige nu. Har du penge til at købe bil til os?”

Mathis: “Nej, men Kulturcenter har mange penge!”

Til de udenforstående – Døves Kulturcenter er et værested for døve. Der kan man købe slik og lignende. Gæt hvem der har købt masse af slik derfra

Hold da ferie. Det er længe siden jeg var herinde sidst.

De små uddrag hvad der skete i den sidste tid.

Victor er begyndt på skolen. Han er umiddelbart rigtigt glad for at gå i skolen for efter den første skoledag kom han hjem og sagde: “Ja tak, jeg vil gerne i skole i morgen.”

Gæster i weekenden.

Jeg var på arbejde. og skal igen på arbejde senere i dag.

Sidste nyt er at i aftes mens jeg var på arbejde ville drengene herhjemme lave hjemmelavet pizza. Dejen blev lavet og fyldt op med det vi havde i huset.

Dernæst skulle pizzaen bages – MEN ovnen er vist gået i strejke, eller vi skal til at se os om en ny ovn *SUK*

Nu sidder jeg her og holder mig i selskab med bloglæsning som jeg frygtelig har forsømt i flere dage. Efter læsning og en god kop kaffe daffer jeg videre.

Sidder her og lege og pille lidt ved Espensens.dk.

Man kan næsten ikke se forskel.

Men det gode er at jeg faktisk leger mens jeg er på arbejdet. Børnlille sover nu og jeg har stort set computer og TV for mig selv – hvad mere kan man ønske sig?

Livet er dejligt.

I morgen er det sidste dag hvor Victor kan kalde sig en børnehavebarn. Han er godt nok begyndt på SFO. Men der leger de bare ligesom i børnehaven. Forskellen er at på SFO er der kun de store børn.

På onsdag skal han i skole. Hans første skoledag. Det bliver rigtigt spændende og selvfølgelig også noget helt nyt for os forældrene.

De sidste par dage har været nogle trættende dage. Ikke fordi der har været nogle grund til at være irriterende og frustration i blandt. Men jeg gik ned med træthed og sov tidligt. Jeg har været på arbejde. og med det må jeg sige at det var et marathon-arbejde (25 timer i træk) Det er inkl. sovevagt.

I dag skal jeg i gang med vikararbejde fra kl 14 og frem til 15 i morgen. Jeg regner med at jeg også bliver træt i morgen. Men pyt med det, jeg kan sagtens sove når jeg bliver gammel

Mens jeg venter på klokken ringer 14 bruger jeg tid på at overspille de gamle VHS til PC.

Søreme dejligt at gense gamle optagelser. Lige nu ser jeg optagelser fra min 21 års fødselsdag. Optaget i herrens år 1995.

Året hvor ingen af mine gæster havde børn. de gode gamle dage hvor alt skal festes igennem.

En dejligt gensyn med vennerne.

I aftes var jeg til en whistklub og spillede whist. Jeg havde ønsket og ville lære at spille whist. I aftes øjnede jeg muligheden.

Jeg fik også mulighed at finde ud af om det er noget for mig. Om jeg ville være en whist-spiller regelmæssigt.

Jeg kendte til reglerne. Men det var pokkers svært at huske dem alle sammen og så omskifte teknikken til at spille. Sku´vi spille Grand, er esset højest, Solonolo er esset lavest.

Klubben har deres form for at meddele deres makker på hvilke farve er man stærkeste med. (Endnu en regel)

I starten gik det godt og de var venlige at forklare hvad jeg gjorde forkert, hvad jeg skulle have gjort.

Men sidst på aftenen var jeg mere groggy og anede ikke hvad jeg gjorde. Jeg spillede bare med mine kort, uden forstand på teknikken. Men der fik jeg søreme fornemmelse af at de andre på bordet virkelige vidste hvad jeg havde på mig. Nogle sande tankelæsere.

Jeg kom med flere lange SUK da jeg opdagede at jeg dummede mig (hvorfor er det altid sådan at jeg opdager at jeg dummer mig efter at have lagt kortet ud?)

Nå men jeg må igen på hesten om 14 dages tid og se om der er sket en fremgang med mig og mit spilleevne.