Er meddelelsen rettet til isbjørne?

I går gik turen til Frederiksund og snusede lidt til byen. En lille gågade og hele 2 legetøjsforretninger er den rene himmel for Mathis. Lidt fornøjelser fik han med hjem.

Hjemad skulle vi en tur ind til Jægerspris slot. Men varmen var overvældende at vi alle orkede ikke være der. Det eneste der ville hjælpe på varmen var kolde drikkelser.

I morges planlagde vi at tage en tur til København Zoo. Men inden vi tog afsted skulle vi lige tjekke mailen. Den lille sortesag gik i sort. Strømmen virkede fint men alting inde i maskinen var gået i sort.

Egentlig skulle det ikke gøre noget, vi kunne sagtens undvære internet og mail nogle dage. Men problemet var at adresser og bookingnummer til færgerne ligger i mailboksen. Sorten skulle bare reddes fra de døde og det prompten.

Huset her havde heldigvis telefonbog, hev den frem og studerede på den gammeldags måde. Måden slår aldrig fejl må jeg sige

Problemet er at vi feriere i Nordsjælland og bogen her indholder for det meste af Storkøbenhavn. Et sted i syden vist nok har de El-giganten, som lige skulle ligge i nærheden af Zoo. Afgang til Elgiganten og de skuÂ’bare i gang med genoplivning. Manden derinde skulle bare lufte batteriet. Så var alt i orden… øhmm… ja… det skal jeg huske til næste gang

Afgang til Zoo – umuligt at finde en parkeringsplads i nærheden af Zoo. Det endte med at vi parkerede mindst 10 km derfra, det føltes da sådan. Men det var hurtigt glemt så snart vi var inde i haven.

Mange mennesker både store og små.

Man kan se at Mathis nyder livet med sin nyindkøbt Cars-Solbriller.

Midt på eftermiddag – efter vi nogenlunde har set det hele faldt Mathis næsten i søvnen på trækvognen. Han orkede ikke mere den lille purk. Ja nu var det her jeg følte at bilen lå for langt væk.

Vi skulle bagefter hente Victor på børnelejren. Men vi var for tidligt på det at vi kørte mod Helsingør og så sig lidt om – i 2 minutter før vi drog videre mod Gileleje langs Øresund.

Undervejs havde vi næsten en mulighed at komme over i Sverige, men denne gang blev det ikke til noget. En anden gang så.

Bitte små gamle huse var der på begge side af vejen, hyggeligt at køre langsom igennem og kigge til højre og venstre samt rattet og vejen – uha, at have styr på mange ting uden at der skete en ulykke.

Vi nåede lejren og mødte en glad dreng, der har glædet sig til at komme hjem. Men først skulle aftensmad indtages og kage som Victor var med til at lave sammen med en anden dreng Samuel. Victor havde det umiddelbart så godt at han næsten ikke har savnet os familien. Det var mere mig der havde problemet med savnet. Jeg gik rundt og tjekkede mobilen i tilfælde af Victor havde problemet på lejren.

På vejen hjem fra lejren fortjente vi alle en aften-softice med drys til

En lang og dejligt dag er ved at afrundes med en god kop kaffe

Mathis er heldig at have en hel sten for sig selv. Man kan næste sige at stenøen ejes af Mathis for en stund.

Vi har det godt på stranden. Men nu går turen til svømmehal – der må de have rutschebane. Lidt spænding må der til.

Vi var ved vandet i aftes og kørte hjem ved 22 tiden – vandet er så dejligt.

Det startede med en lille soppetur og endte med at drengene, på billedet, måtte vende våde hjem.

Vi blev inviteret til at spise i Jyllinge af MathisÂ’mormor og morfar.

I bilen fortalte Mathis til mormor:

“Bedstemor er min bedste ven”

Mormor: “Er det mormor?”

Mathis: “Nej…”

Mormor: “Mener du farmor?”

Mathis: “Nej, det er ikke mormor, det er ikke farmor, ´heller ikke farfar og morfar.”

Mormor forvirret: “Hvem er det så – hvad hedder hun?”

Mathis: “Hun hedder bedstemor, hun er min bedste ven, fordi hun gav mig modellervoks”

Mormor blev ikke klogere på hvem bedstemor er og spørger til det til MathisÂ’mor.

Svaret er enkelt.

Bedstemor er såmænd MathisÂ’OLDEmor. :-)

Sidder nu i haven i nordsjælland og nyder vejret. Mindrenyder brændenælder og myg. Der er rigelige myg, som kan være irriterende.

Vi kom hertil efter at have sejlet hele 3 gange – Århus-Sjællands Odde – Rørvig-Hundested – Sølager-Kulhuse. Ingen af os blev søsyge, men ungerne kunne til sidst ikke holde ud at stå ud af bilen og alt det venten vi skal ved havnene.

I dag skal vi til Gileleje, hvor Victor skal afleveres. DDU arrangerer en børnelejr, som Victor naturligvis skal opleves. Derefter kører vi en lille tur rundt omkring. Mathis skal bare følge med om så han kan li det eller ej

Vi er så godt klar til afgang i morgen tidligt. Vi skal i den næste tid opholde os i Nordsjælland. Lige på stregen faktisk.

Vores bil mistede nummerpladen  

Jeg ønskede ikke at få en bøde pga. mangel på nummerpladen – en snak med politiet skulle få løst det hele. Hvis nu vi blev stoppet af politiet, må vi vel tage det med på vejen og tage tidligere hjem???

Og så skulle ungerne have nye gummistøvler, faktisk ikke helt nødvendig, men de gamle er med for. Lidt for varmt til det vejr der nu huserer Danmark. Vi skulle have et par på str. 27 og et par str. 28. Sværere er det ikke men En vis mand kom hjem og blev sandelig overrasket over at få hele 3 støvler i str 28, den sidste i str 27. Vi nåede at bytte ene støvle ud til den rette str. Alt skulle nu være på plads.

Nu er det bare at få en god nats søvn og forvente at ungerne er morgensdag en omvandrende vækkeur. Det klarede de til en guldmedalje i de sidste par uger, bortset fra en morgen hvor de havde tømt skabet med slik, knust en glas (de påstod at glasset eksplodrede???)

Denne uge er jeg alene med ungerne i dagtimerne. Jonas har endnu ikke ferie. Den starter først på mandag.

Mandags kan jeg virkelig ikke huske hvad vi lavede. Men jeg husker tilmed at jeg gik meget tidligt i seng, kl 19 og ikke senere. Fra 19 til næste morgen.

Igår tog vi en tur til Jumboland. Mine gamle holdt mig selskab. Gudskelov for det. Ikke fordi stedet er kedelig men jeg indrømmer blankt at jeg har to krudtbundter der skal styres

Mathis kom barfødder tilbage til vores bord. Jeg så på fødderne og spurgte efter hans strømper. Han er en mester til at smide strømper væk. Han fortalte: “jeg har taget dem af og gemt dem”

Han gør det i god mening. Det ved jeg. Men gemme strømper et sted som Jumboland er for fantasiløs. Jeg bad ham så at hente dem tilbage. På mystiske vis fik han hukommelsestab og huskede ikke hvor han havde gemt strømper. I borgen? Ved karussel?, ved rullebane? Muligheder er mange. Jeg måtte så kravle ind i borgen og lede. Mathis lovede at hjælpe med at finde. Men havde travlt med at lege med andre børn. Jeg kravlede langsomt og flere miniputter overhalede mig. Det gjorde skam ingenting. Strømperne blev fundet på den anden ende af lokalet – modsat borgen.

Victor ville have mormor med i borgen. Men mormor kunne ikke og svarede pænt: “Nej tak jeg er for gammel”
Selvfølgelig skulle han spørge mig som den næste. Jeg gad ikke. Ikke lige på den tidspunkt hvor kaffe var sat på bordet. Jeg tøvede, Victor sprugte: “Er du også gammel?” “Nej, men…” Victor var hurtigt på banen: “Er du så ny?”

Jeg er absolut ikke gammel til den slags leg i Jumboland! Men jeg er heller ikke nybegynder

I dag gik turen til Bangsbo Dyrehaven. Man kunne opleve dyr i det frie. Jeg så ikke meget. Jeg havde jo to små søde sten- og barksamler.. Min hørelsen er heller ikke så god. Men mit syn fejlede ikke noget

Fra Dyrehaven gik vi målrettet til Naturlegeplads, som skulle ligge en lille kilometer fra. Det endte med at vi gik en omvej ubevidst. Men vi nåede målet og spiste medbragte frokost inden ungerne forsvandt et sted på legepladsen. Jeg ærgrer mig i dag at ikke have taget nogle billederne derfra. Jeg synes faktisk at legepladsen er glimrende, nyt og lidt anderledes. Sjovt for både børn og voksne.

Fra legepladsen til bilen og kørte videre til Cloostårnet.

Wauw for et syn deroppefra. Skyerne overalt – piftet op med blå himmelpletter. Vejret i dag var perfekt til turen deromkring.

Cloostårnets top er delt op i 3 etager. Elevator op til den første etage og derfra trappe til den næste etage og næste igen. Fra ungernes side var det bare op og kig ud af vinduet sådan halv sekunder og så ned igen. At se ud i horisonten og nyde det man ser – det er de for uinteresserede i *SUK*

Men enden på Cloostårnets tur var kiosken. Hvad kunne man få der? IS. Lige i ungernes interesse. Der skal ikke gå mere spildtid, før de kan få deres favoritis i sidste ende.

Bangsbo har meget mere at byde. Ud fra det jeg så idag har det været interessant og lysten at vende tilbage og se resten vil jeg meget gerne. Fortet er blevet anbefalet. Pikkerbakken kan være dejligt en sommerdag. Mulighederne er mange.

Alle der følger med bloggen her ved at der sker ting og sager her.

Vi har på det sidste brugt meget tid på at pleje haven, tyndet ud. Nu er der stort set kun favoritterne tilbage.

Jeg har på det sidste været overbeskyttende over for brombær. Sidste år fik vi KUN 7 stk. Sådan skal det ikke ske igen. Ekstra vågen øje ved busken. 

Så ja. Børnene ser jo hvad voksne gør og gør så ligesom de voksne gør bare på det forkerte tidspunkt, på det forkerte sted. Det skal jo ske en gang i mellem. Ungerne var umiddelbart på det forkerte sted, eller også jeg og Jonas var uopmærksom i nogle få minutter.

Busken er næsten halshugget! Så at sige. Jeg har talt og ser at der er små 10 brombær tilbage der skal have ekstra beskyttelse mod terroristerne vi har i huset.

Jeg skal vist sige: “Bedre held næste år..” *ARGH*

Vi ser en kunstner i Victor for tiden. Han tegner, temmelig meget. Han kan komme og spørge efter papir. Får han lov at tage et par stykke ark charmerer han sig til 10 stk. måske. Virker charmen ikke snupper han måske 5 stk, og to minutter senere kommer han med sine hundeøjne og charmere sig til flere.

Han kan udstille sine tegninger som måske kun består af prikker – mange prikker, der resulterer sig til nogle ødelagte farvetuscher. Jeg spørger om det er snevejr han tegner. “Ja” smilede han bredt. Den næste er også med prikker: “Er det også snevejr?” “NEJ, regnvejr!”

Jeg kan også være dum at ikke kunne se forskel på snevejr og regnvejr.

Den næste var hurtigt at tyde: “Det er da en båd, en sejlbåd?” “JA” svarede han stolt og viser hurtigt den næste som igen ligner en båd. Jeg spørger om det er en båd. Men svaret var “Nej, et brød” ??? Næste tegning er enten en båd eller et brød – jeg gættede mig frem. Men nej, det er en stol.

Vi ser måske en picasso i ham

Og ikke nok med det. Han har fundet et gammelt digital kamera fra gemmerne. Vi har glemt alt om kameraet. Men siden Victor fandt det frem, fik han lov at lege lidt med det. Der kom 100-200 billeder, taget af himself.

De to første aner jeg ikke hvad skal bruges til. Det vil han nok sige det samme om mine billeder

Den sidste er tydeligvis ikke taget af ham selv men det viser hvad han mener, at andre leger med “hans” kamera.