En dag med udeliv. Leg og igen leg med trampolin, vandballoner, og sprinklervand.
Snart samles familie Espensen.
Vi skal have fætre her på menuen. De ser ikke godt ud, de lugter. Men de smager så englene synger.
Lørdag af den slags vil kun blive hyggelig 
Mand, hvor er jeg træt.
Dagen er ikke engang slut. vasketøj snurrer i maskinen. Maden er lige straks klar. Hele familien prøver at tilpasse sig til tilværelse siden Jonas blev opereret. Det er ikke en akut operation. Vi vidste det godt. Men at tilpasse sig til skemaet var pokkers svært.
Dagen i dag er godt nok den første af den slags.
Vi havde lagt planer – først børnehaven hvor ungerne bliver afleveret, dernæst videre til handel og så hjem, rengøring og tøjvask. derefter hente børn. Det lød for nemt.
Men da vi kom til børnehaven blev vi mindet om at vi skulle være med til et møde. Vi kom halv time forsent. dernæst var planerne væltet helt. vi kom hjem uden indkøbene, rengøringen var noget sværere at komme i gang med. Tøjvask går sin gang men at lægge tøj sammen var sådan en uoverskuelig opgave.
Aftenen er netop begyndt, og det på en weekend. Jeg må oppe mig et par timer mere.
Positivt set er det weekenden – et eller andet sjovt kan der komme ud af
Ungerne er hentet hjem fra børnehaven. Weekenden kan nu begynde.
Ungerne får hver en glas mælk med nesquick. Det er noget som børnene elsker at få. I mens kan jeg lige tage en smøgpause. Victor, han var uheldig at spilde glasset. Jeg var meget hurtigt på pletten og få tørret kakao op.
Det endte med et par omgang hvor kluden skulle skylles og tørre op igen. Victor han var også hurtigt på aftrækket: “Du, jeg vil ha en glas kakao”
Jeg svarede høfligt som muligt: “Kan du ikke vente lidt. Jeg har lidt travlt her.”
“Altså jeg gider ikke vente hele dag!”
Snart sælger jeg ungen….
Mosteren her fortalte forleden dag at hendes selvrens ovn skinnede så flot. Min trænger sådan også til en ongangs skønhedsbehandlingeg fandt manuale frem og læste. Der var pludselig en ting jeg ikke forstod. Jeg var bombesikker på at min ovn havde en eller anden knap der fik selvrensfunktion i gang. Men, i manualen stod der simpelthen ikke noget om.. Jeg har altid brugt min knofedt og kræfter på at gøre ovnen rent. Jeg gider ikke mere.
Med et faldt 10-øren. Ovnen jeg har herhjemme har ikke funktionen 
Men derimod ovnen fra det gammelt hjem, vi flyttede fra for halvandet år siden. Det er nu jeg fortryder at jeg ikke tog ovnen med derfra
Nå, på med handsker og gå i gang, Malene. Sæt lige også en ny ovn på ønskeliste.
De sidste par dage har været hektisk. Jeg skulle til det ene sted og videre til det andet sted. Meget er sket at jeg nu læner mig tilbage og tager en pause og se tilbage. Indrømmet jeg husker ikke meget af hvad jeg lavede i tirsdags, mandags endda også weekenden.
Jeg skal have tid til tænke tilbage. og langsomt dukker der et par ting frem.
Men min daglig dosis, ved at læse blog, er blevet forsømt en hel del
Jeg priser mig lykkeligt at jeg har Google til at hjælpe mig
Jeg har godt nok brugt Goggle Reader en stykke tid, men fra i dag er siden min startside. Et par minutters i nettet kan nemlig nås med et par bloglæsning, end at gennemgå hver og enkelte blog.
Min daglig dosis er nu dækket ind, måske har jeg overdoseret det?? Kan det lade sig at gøre?? Hvad vil der så ske?? 
Dør jeg?
Jonas er allerede kommet hjem. Han smed krykkerne allerede fra starten. Han kunne ikke finde ud af at bruge krykkerne på den rigtige måde.Han valgte til sidst at selv klare sig på egen hånd. Som sagt og gjort – han halter en hel del.
Men nu til lidt sladder – da vi kom hjem fra hospitalet var han ikke længe om at sige:
“Jeg er sulten” og samtidigt vidste han ikke hvad han havde lyst til at spise. Han fik lidt mad og lidt godt til aftenTV. fint nok med mig
I dag har jeg været til jobsamtale. Det er som en mundtlig eksamen, de spørger, jeg svarer.
I skrivende stund ved jeg ikke om jeg får stillingen. Jeg har ingen fornemmelse for det. Jeg fandt også ud af at der var andre ansøgere, naturligvis. Men at der var mindst 3 døve ansøgte overraskede mig. Jeg håber på at det er mig der er heldig. Men nu må vi se et par timer mere. Jeg skulle få svar senere i dag.
Kryds fingrene
UPDATE: Jeg fik ikke stillingen
De ved ikke hvad de glippede
Bedre held næste gang, nu skal jeg op på hesten igen
nu sidder jeg her på arkaden og venter. Venter på tiden. Jonas er nu under kniven. Han skal opereres for menisken. Staves det rigtigt?
Det er godt nok synd for ham men jeg ved med sikkerhed at han ikke må køre bil i de næste uger. Ved i hvad det betyder? Jeg kan enten efterlade ham derhjemme. Eller bestemme hvor vi skal køre, hvilket retning..
Det kedelig er at han nok må sygemelde sig de næste 6 uger.
Jeg er også spændt på hvor pivet, han bliver efter operationen, men omsorg, det får han naturligvis med.
Vendt hjem fra Vodskov med en god fornemmelse i maven. Alt var så hyggelig. Vejret, skoven, samværet med de andre døve.
Det var ellers meningen at vi kun deltog i skovturen. Efter endt skovtur var der gudstjeneste. Vi var ikke interesserede at deltage. Men drengene, de kære små ville absolut være med. Så, vi var inde i kirken. Mathis så på præsten og spurgte: “Hvorfor har du kjole på?” Han fik svaret senere, under kaffebordet.
Victor fandt det spændende at læse i Salmebog, kigger op til far og spørge: “Jeg forstår ikke den her, forstår du?”
Farmanden han sidder og beherske latteranfaldet og svarer: “Faktisk forstår jeg heller ikke teksterne!”
Victor kigger igen i bogen og sagde så:
“Pyt, snart skal jeg begynde i skolen. Så skal jeg nok lære det”
Taget under kaffebord
Jeg behøver vel ikke fortælle at de havde i agt at underholde de tilstedeværende.
Nu pakker vi tasker og smører madpakker. Vi skal på tur. Vi har fået tips at der er arrangeret en skovtur. Vi snupper chance så længe der er godt vejr.
Denne gang skal vi mødes ved Vodskov Kirke. Derfra skal vi udforske Hammer Bakken med en naturguide.
Det bliver sjovt, sikkert.
Mathis kommer til mig og spørger på det mest perfekte tegnsprog: “Hvordan siger man “HJEM” på tegnsprog?”
Malene er hende der skriver bag bloggen. Malene, der deler 2 drenge, Victor på 7 år, Mathis på 5 år, med Jonas. Vi fire bor i Aalborg, og lever et liv der en gang i mellem kan være værd at dele med læsere. Malene, hun.. Hun er forresten mig. Det var fakta! Mere om mig her
Tine... 
