Onsdag i dag kan føles som om det var en fredag – alle snakker jo om en fridag i morgen. Jeg glemmer det. Ikke fordi jeg IKKE vil have en fridag – det vil jeg naturligvis også som alle andre mennesker. Men jeg husker det bare ikke.

Ungerne opfører sig som om det er fredag. De ved at børnehaven lukker i morgen og dermed er der dømt hygge i aften i følge dem. Jeg overvejer endnu

Ungerne elsker simpelthen at være i haven og finde alt muligt at lave. De finder altid noget der er glimrende at tage med i legen – hvad de dog finder på. Det ender selvfølgelig også med at alting ender på græsset og så bliver de med et glemt – ligesom cyklen her.

Krukken her var noget som husets tidligere ejere har efterladt. En krukke som vi ikke forelskede os i med det sammen. Vi fyldte den med mange, mange skår, ovenpå nogle muldjord. Krukken skal i hvert fald ende på losseplads. Den var planen i efterår 2006.

Men den står åbentbart på det perfekt sted, at vi lægger mærke til at den simpelthen overrasker os, med klematis og tulipaner. Så snart den overrasker os, har vi svært ved at smide krukken ud. Det ender måske med at vi stadig ser den på et hjørne om 10 år. Vi nænner alligevel ikke smide den ud… Ikke i dag i hvert fald….

Efter at være hjemme efter bisættelsen, er det hyggeligt at færdes ude i haven og lufte tankerne.

Græsset duftede frisk og der er dråber alleverden.

Lupiner holder på dråberne. Også helt ud i kanten. Gad vide hvormange dråber lupinerne kan bære?

Snart kommer ungerne hjem – derefter er der dømt familiehygge. Forhåbentlig er alle drengene med på familiehyggen

Jeg er en af dem der altid fylder jakkelommer med de mest nødvendige. Cigaretter, lighter, pung og mobil. Bukselommer har jeg mine nøgler.

I den sidste ende går det naturligvis ikke. Lommerne bliver ødelagt.

Løsningen er en taske. Jeg har mange tasker men at gå rundt med en taske på slæb er ikke lige mig. Her fik jeg så en taske – en lille rygtaske der sagtens kan fylde op med de førsagt nødvendige ting samt lidt til.

Mit problem er at huske tasken. Alene på 2 dage har jeg forelagt tasken flere gange. Til alt held blev tasken fundet.

Jeg skal lære noget nyt fra i dag: HUSK den!!

Nu om lidt skal jeg ud af huset og tage ind til en bisættelse. Tasken skal selvfølgelig med. Jeg skal bare lige huske at tage den med hjem. Det er vigtigst

“Hvorfor skal morfar køre hjem?”

“Fordi mormor skal bruge bilen”

“Hvorfor skal mormor bruge bilen?”

“Fordi hun skal passe Lasse, Anne-Sofie og Marie-Louise”

“Hvorfor?”

“Fordi Onkel Henrik vil gerne ud og løbe”

“Hvorfor?”

“Fordi han vil ikke være stor, tyk og fed”

“Hvorfor?”

“Han vil hellere holde sig i form”

“Hvorfor?”

Jeg er ved at blive træt af MathisÂ’evige HVORFOR

“Han vil ikke ligne far!”

“Det vil jeg heller ikke!” 

Victor laver mange kunst fra børnehaven og herhjemme. Billederne skal gerne hænge op. Victor har spontant valgt væggen her og tapet de fleste billeder op. Med stolthed sagde han: “Nu kan alle se hvor dygtig jeg er!” Og dernæst med sørgmodighed: “Men nu er der ikke meget mere plads..”

Jeg fortalte ham at væggen ved siden af, en dobbelt så store som den her kunne bruges.

Med julelysene i øjnene sagde han: “JA, men jeg har ikke så mange billeder til at fylde væggene ud. Pyt da, jeg laver bare flere”  

Igår og i dag var vi alle ude i haven var dejligt. Trampolin er taget i brug. håndkraft lige så. Vi har fældet og forsøgt at fjerne træstubbe. Den ene og sidste var pokkers svært at få fat i da stammen er næsten helt rådne men rødderne skal gerne være med rub og stub. Vi er alle for udmattede til at fortsætte. I stedet for kigger vi bedene igennem og sortere ukrudt fra.

Her fandt jeg de første anemoner – wee. 

Forhåbentlig kommer der mange flere anemoner. Jeg må væbne mig med tålmodighed – pokkers svært!

En held at vi stadig har søndag til at nusse om haven. Havemøbler står for tur. Jeg var ude at tælle. Mand! Vi har hele 10 havestole og 3 haveborde. Der er nok at tage fat i.

Jeg var inde og se motorcykler  Vejgård.

Der var sandelig mange menneskder, og underlig nok er alle klædt i sort, stort set.

Jeg mødte ingen jeg kendte. Det gjorde nu ikke meget. Jeg interesserede mig alligevel ikke for motorcykler. Men det undrer mig faktisk at alle lignede hinanden. Jeg tror måske at da jeg lagde mærke til en stor bike. Dernæst ser jeg måske 20 andre der har mage til den jeg netop lagde mærke til.

Jeg sagde så derfor at jeg “allerede har set det hele”

Men en bike har ingen andre vist. En slagsen man hurtigt lægger mærke til

Nuttet.

En anden ting jeg lægger mærke til ved bikerne. Hjelmene, de bliver mindre og mindre og ligner for tiden en slags som Paul Teutul fra Orange County Choppers har. Det er måske moderne for tiden?

Hvis jeg skal være ærligt, så vil jeg hellere være i Odense. for der har SignRiders, MC klubben for tegnsprogsbrugere, træf. Okay jeg går glip af noget i denne gang. Men næste gang har jeg sikkert en chance for at snuse lidt ved SignRiders

Det er lidt pinligt.

Jeg har fuldstændig glemt at vi har en glaskugle der venter på os.

Victor talte om det forleden dag. Mine gamle huskede mig på det. Men jeg glemte det gang på gang. Men i dag huskede jeg det. De små grå celler er der endnu

Oh, hvor er den superflot

Orange, lidt af grøn og klare hvid glas. Jeg blev overrasket da jeg opdagede at den er noget tung, end det så ud til at være.

Jeg har allerede nu bestemt, uden Victors viden, at den skal hænge i stuen. Vil han protestere – okay han får sin vilje om 15 år. Inden bestemmer jeg – BASTA!

Victor og jeg hyggede os ved computer i går. Vi skrev nogle små ord som DØR, SKAB, REOL og SPIL. Vi printede og laminerede ordene. Til sidst hang vi ordene op til rigtige steder.

Jeg talte med Victor og vi aftalte at vi skulle øve os om at stave os til ordene. Victor er efterhånden dygtig til at stave/skrive MOR, FAR, VICTOR og MATHIS. Der skulle andre boller på suppen.

Victor var meget glad for de nye ord at han med det sammen øvede sig.

Senere kom han tilbage og sagde at han kunne stave sig til SENG

“G-N-E-S”

Hmm… Vi skal vist have et par ting på plads først

Snart kommer ungerne og Jonas hjem.

Jonas skal haste videre til et møde. Ungerne og jeg skal så være alene hjemme et par timer. Det er ikke et problem – men det er såå længe siden jeg var alene hjemme med ungerne. Jeg skal hygge mig med ungerne i de få timer.

Måske skulle vi få gang i spilleskabet? Nu må vi se hvad ungerne har lyst til.

Og så skal jeg liige beherske mig for det er jo mandag i dag… Kender jeg dem ret er de udkørte, totalt..Men hygge det skal vi!!…