Isbryderen Elbjørn

I søndags skulle vi ud og spise. Valget faldt på Isbryderen Elbjørn.

Hele familien var samlet 5 børn samt 6 voksne. En fint og hyggelig stemning med børnene omkring sig. Vi sad og spiste nede i maskinsrummet. Lidt underlig fornemmelse for der var stadig lugt af olie. I rummet var der rummelig plads og kan sagtens være plads til 40-50 personer. Men der var mange MANGE ting rundt omkring i maskinsrummet det kan være fascinerende at kigge rundt og diskutere hvad dit og dat brugtes til.

Mens vi var på Elbjørn skulle vi lige tage en kig på museum – hvilket jeg desværre ikke nåede eller rettere jeg overså museet.

For ungerne var det en oplevelse at tage på opdagelse på båden. Min niece på 11 år fik lyst at prøve glaspusteri. Det var muligt at prøve det. Victor stod og var så betagende af processen at han meldte at han også ville prøve. Han klarede det fint og fik lavet noget så flot glas som vi ikke har hjemme lige nu. Men glasset skal hentes en gang i denne uge. Efter endt pusteri sagde Victor: “Se bare, Jeg kan godt!”

Ryd op!

Kender I det?

Vi kommer alle hjem fra arbejdet og børnehaven. Ungerne finder hurtigt noget at lege med. Ingen problemer her. Ungerne får den der ide at slæbe et par legetøjskasser fra legeværelse og ind i stuen. Helt ok med os. Men at hælde hele kasseíndholdet ud over hele stuen. Ikke særligt smart, men jeg kan med stolthed fortælle at de kender rutinen at rydde op efter sig – sådan nogenlunde.

I dag gentager historien igen. De får siden besked på at rydde op i stuen. De slæber kasserne tilbage i legeværelset. Jeg er tilfreds. Stuen ser rimelig ryddelig igen. Men at se efter hvad ungerne er i gang med i legeværelset, giver mig sandelig gråhår.

De hælde de selvsamme kasseindholdet ud over hele legeværelse. Der har de meget svært ved at forstå ordrenes betydning: “Ryd venligst op i legeværelset” Der skal en kamp til at få dem til at rydde op. Ind i mellem med gråd og skrig. Standhaftig som mig nåede jeg mit mål.

Men mand hvor blev jeg træt til sidst

???

HvaÂ’pokker skete der?

Spist en time

Vi stod op til den rette tid og gjorde som vi plejer om søndagen. Ingen problemer der.

Vi har masser af tid. Vi skal ud og fejre mine forældres 40 års bryllupsdag som faktisk er først i morgen. Men vi samles i dag. Det bliver hyggelig. Men for lidt siden modtog vi en SMS der fortæller at denne besked er en time forud. Det gik en prås op for os at det er nu vi skal stille uret 1 time frem. Og hvad betyder det for os?

 Vi er sen på det.

Vi når det sikkert. Men nu haster vi os videre i programmet

En god dag til jer derude, med 1 ekstra time eller …. kan vel være ligemeget

Husk så det!

Forleden aften var Jonas og jeg meget trætte at vi ville sende ungerne tidligt i seng. Vi trængte sådan til voksen-tid.

“Nu er det sengetid!”

Victor blev forfærdede: “Hvorfor?”

En lille forklaring fulgtes: “Du skal sove og være frisk til børnehaven i morgen!”

Victor var tilfreds med svaret men ville vide om vi også skulle sove. Vi skulle gerne være friske til arbejdet næste dag.

Jonas sagde så at det skulle vi ikke fordi vi først skulle have aftenkaffe. Så skulle det være i orden med Victor
Men Nej, Victor fortsatte: “Og så tager I også slikskålen frem ikk!”
“Øh, ja, måske” smilede Jonas tøvende. Men så skulle den historie være slut. Der burde ikke komme mere fra Victor.

Naturligvis tog vi fejl igen…

“Husk så at rydde op efter jer! Jeg kunne stå tidligt op og spise resten!”

DAMN vi blev afsløret

Fællessag

Brødrene er fælles om alt, det at lave drengestreger eller holder sammen mod de voksne.

De kan endda varme hinanden på en eftermiddagslur.

Jumboland

Med 2 friske børn tog vi ind til Jumboland.

Der levede de i deres eget slaraffenland hvor de næsten måtte alt.

Der var vi heldige at møde en anden døv der lige kan holde selskab, for nogle gange kan det være lidt ensomt at sidde ved bordet og ikke kan spotte egne unger. Jagten efter ungerne var næsten ikke nødvendig, men et vågent øje er en nødvendighed 

Nu er alt energi opbrugt at de sidder og lader energien op, mens de hygger sig med at se nogle billeder fra Legoland. Billederne blev taget i efteråret.

Nu kan Jeg og Jonas lige puste ud for et par energibundter tærede på kræfterne. Snart skal Jonas i gang med aftensmaden og jeg… Øh ja jeg får vist lov at slappe af en stund.

Jonas spurgte ungerne om vi engang skal ind i Jumboland igen: “Jaaaa, mange flere gange” sagde Victor.

Turen var en succes

Rygende snefnug

Her i Aalborg er det begyndt småt at sne.

Ikke meget at fortælle hjem om.

Men nu har Sabine og Miguel spurgt om at komme forbi..

Og nu er de i gang med at sætte gang i Weberen. Om et øjeblik griller vi nogle kød og det i snevejr..

Hvor er han?

Vi var alle en tur til Døves Kulturcenter. Der kunne vi få en kop kaffe samt hyggesnak med andre der også fik ideen at kigge forbi der. Ungerne fik lokket et par voksne til at spille kort. En rigtigt dejlig dag. Men ind i mellem var ungerne som altid på drengestreger. I dag var ingen undtagelse.

Jeg stod udenfor for at ryge. Bare sådan men så kom min far ud og fortalte at han ikke kunne finde Mathis. Det var da mærkelig at Mathis sådan lige kunne forsvinde. Han er heller ikke en dreng der kunne finde på at forsvinde. 5 minutter senere kom min far atter tilbage men fra den anden udgang. MathisÂ’morfar var for alvor nervøs. Jeg blev lidt bekymret, lidt altså for jeg skulle lige først aflaste mine gamles bil for vores ragelser.

Efter at have vinket til min mor der var ved at køre hjem så jeg en bette dreng ca 50-70 meter væk fra mig. måske 100 meter fra Kulturcenteret. Drengen har godt nok det samme tøj som min Mathis har på i dag.

Drengen har begge hænder i bukselomme og færdes hjemvant ude på P-pladsen.

Et eftersyn afgjorde jeg at det ER Mathis, helt alene på P-plads. Efter jeg kom nærmere fortæller jeg at hele huset ledte efter ham – især morfar.

Lidt skældud skulle der også for man skulle lige give besked til de voksne hvor man ville hen. Lidt snak frem og tilbage.

Meen, jeg har ikke fået svar på hvorfor han nu pludselig fik den ide at færde ude  på pladsen og endda helt derud hvor vi aldrig parkerer (meget længere væk )

Mathis: “Jeg kan bare ikke finde fars bil. Og jeg ved godt at jeg skal passe på biler!”

En forskrækkelse for alle involverende, men den endte lykkelig heldigvis.

Kaffebrygger med mangler

Forleden dag købte vi stort ind og dermed garanterer at huset nu er fyldt af kaffe.

Vi kan derfor forvente at få frisklavet kaffe.

Men sådan kan det ikke gå.

Jonas ønsker altid at have friske kaffe når han er hjemvendt fra arbejdet. Det kan jeg ikke love i dag medmindre jeg opper mig og handle IGEN

Tænk at der er flere ting der hænger sammen hvis man ønsker kaffe på bordet.

Ønsker man kaffe må man lige huske filterne… ARGHH