Løgstør tur/retur

For en stykke tid siden, kørte jeg til Løgstør over Nibe. Vejret var pragtfuld at jeg bestemte at køre hjemvejen over Nibe også. Ja så skete der at undervejs passerede jeg en rundkørsel der sådan drillede.

Hjem fra Løgstør så jeg ud over naturens bedste side og glemte som altid at koncentrere mig om vejens retning til til jeg kom til en bro som jeg umiddelbart ikke erindrede at passere tidligere. Jeg fandt senere ud af at det er Aggersundbro. På det øjeblik anede jeg ikke hvor Aggersund lå. Men overrasket blev jeg, da jeg fandt ud at jeg pludselig kom til den tidligere Hjørring amt. Amtet der lå nord for Limfjorden. Så meget vidste jeg. Jeg vidste også at Nibe skulle ligge syd for Limfjorden – Hvad så? Hvad gjorde lille mig. Jeg kørte selvfølgelig tilbage til rundkørslen som havde 3 udgange. Den ene til Aggersundbro, og den anden til Løgstør. Den 3. må være den rigtige og det mest logiske at vælge. Vejen her førte mig halvvejs til Års. Ja Års der lå læggere væk fra Nibe. Jo længere jeg tænkte geografisk fornemmede jeg at jeg var galt på det IGEN, at jeg valgte at nyde det mens det varede. Jeg kørte bare ud ad landevejen og tænkte: “Det er længe side jeg drejede til venstre…” Den første mulige drejede jeg til venstre prompte. Med andre ord kom jeg langt omkring. Jeg huskede naturligvis at tage billeder.

På en eller anden måde kom jeg pludselig ind til Nibe alligevel. Jeg anede ikke hvilke rute der gjorde at jeg alligevel fik mit ønske opfyldt.

Det mest grinagtigt var at målet med turen til Løgstør var at jeg skulle købe en ny mobil, der har indbyggede navigation. Den skulle bare oplades først.

Nyt hjem

I længere tid har jeg tumlet med at flytte fra den ene webhotel til en anden. Ikke fordi den ene er dårligere end den anden. Men serveren er ikke hvad den har været. Sidst jeg var inde og talt med en support derfra var tonen noget ubehøvlet. Da var beslutningen taget. Jeg skal flytte.

Nu er jeg kommet godt på plads herinde. Der er ikke meget at se. Men jeg kan pludselig se at der er gået en kommentar tabt under flytningen. ØV – sorry Lotte.

Nu må vi se om vi falder til i de nye omgivelser

Poker

I aften kommer der et par gutter hertil. Jonas har arrangeret og åbnet døren til en pokeraften. Der er forberedt jetoner og kort klar til spillet i aften. Jeg er ikke interesseret. Måske lidt smugkig bliver der til. Men Jonas er som altid sød at tænke på lille mig der sidder helt, næsten alene. Han sørgede for at invitere en af gutternes dame med, hende holder jeg selskab med i aften.

Børnene får en særgæst – det er Byggemand Bob. Alle må være tilfreds. Prikken over i´et er stegen der afgiver duften i hele huset.

Aftenen kan ikke være i bedre selskab

Dagens program

Nu er der et par fridage i sigten.

Jeg har lagt planer. Måske lidt for mange planer – men heller flere planer og håbe på at nå det hele.

Først og fremmest skal støvlerne frem fra skabet. Vi skal ud og grave – eller rettere jeg står og kigger til mens Jonas graver. Vi skal fjerne noget jord med henblik at lave en lille frugthave samt en terasse.

Efter udelivet, skal vi indendørs og ordne papirarbejdet. Det der kunne gøres på 5 sekunder, hvis man gjorde det med det sammen. Men reglen glemmer vi altid. Nu er bunken et størrelse som vi kan kalde timers gørelse. Vi kunne sagtens spare mange timer på det. Men altså det kunne også være lidt hyggelig at se papir igennem sammen.

Glædelig gensyn

Jeg var i Zoologiske Have sammen med børnene fra arbejdet.

En af drengene trippede og var urolig. Han skulle på toilettet og jeg hjalp ham med at finde et toilet. Men de første vi fandt var låst at vi gik og ledte en tid. Til sidst fandt vi en bygning hvor, der på facaden stod “TOILET”

Drengens øjnene blev større og julelysene var til at se i øjnene. Han løb og skreg for fuld hals: “Toilet, YES – YEAAAHHHHH”

mobilprøve

det er en prøve. Lige nu sidder jeg sammen med victor og ser stuart little, eller rettere jeg leger med min nye mobil. Og sørme kan jeg skrive et indlæg. Det bliver nok også nogle af de korte indlæg, ellers vil man nok få en tommefingerskade.

Ventetiden

Det er NU vi tager hul på¨vores vinterferie. I bloglandet læser jeg at ferie er ved at afslutte for de fleste vedkommende.

Min begynder nu – næsten jeg har sagt ja til 2 arbejdsdag i næste uge? Det skulle jeg måske ikke have gjort. Men det gode er at Jonas også har ferie. Jeg kan måske sætte ham på nogle opgaver

Ungerne har….. (SMUT) ikke ferie i denne omgang – vi har stort set planer om at tager fat om haven. Vi begyndte småt på det. Det gøres færdig, forhåbentlig af Jonas. Han får snavsede fingre og jeg knokler uden at få snavs på fingrene. det er næsten for godt til at være sandt (jeg driller bare JOnas )

I aften får vi gæster, Sabine og Miguel. Vi har ikke set hinanden i længere tid at det vil være hyggelig at gense dem. Ungerne glæder sig vildt at de spørger: “Hvornår” For at holde dem hen, spiller vi Postmand Per i TV. Det hjælper vist lidt

Stegen er i ovnen og det er nu vi sidder og nyde ventetiden.

Politiets opgave

Mathis er for tiden meget fascineret på politiet.

Under kørsel taler han om færdselsregler:

“Man må ikke køre for stærkt, ellers bliver politiet meget sur!”

“Ja det vil de sikkert.”

“Ja, de vil komme og skyde!”

 Jeg fortsætter lidt for sjovt:

“Tror du ikke at de hellere vil komme og banke os når vi kører for stærkt?”

“Så vil far ordne dem!”

UHA

Udelivet

En spontant ide gjorde at vi alle fire flyttede udenfor. Ungerne legede, mens vi andre skovlede og gravede huller i haven. Et træ flyttet, en del af haven ryddet for stedsegrønt. Hele ideen var at give traileren en fast plads.

Formiddagen blev brugt til dette samt 2 omgange til lossepladsen.

Med andre ord har vi alle være nogle flittigmyrer at vi med en god samvittighed kan læne tilbage og se tegnefilm Biler. Hjemmebagt chokoladehorn og kaffe til.

Eftermiddagen kan ikke blive bedre. Ungerne, med røde kinder, er nu helt færdige med at træde udenfor. De vil nemlig ikke være med mere. Forståelig – for jeg VIL heller ikke mere!

Klippet igen..

Jeg troede ikke at vi skulle til det igen

Har man gjort det en gang skulle det også være den sidste gang. Men sådan kan vi ikke regne med, så længe Victor skal med i beregningen

Jeg fik ikke fortalt hvordan det gik ved fastelavn i går.

Victor ville ikke klæde sig ud – men klædte om henne i børnehaven. Gudsketak og lov. Her fik mine kære unger lov til at udfordre deres kræfter og slå til tønder. De blev ikke kattekonger. Pyt være med det.

 Men vi som kender Victor – kan nogle dage være, ifølge ham, så kedelig, at han prøver på at muntre dagen lystig op. Det er bare godt. og det gjorde han naturligvis.

Han øjnede en SAKS – ja hvad skete der så??? IGEN…

Jeg kiggede på ham og spurgte hvorfor han dog gjorde det.

“Bliver du da ikke glad?!”

 Jeg forsøgte virkelig at smile tilbage……