Glemsomhed

I morges stod jeg og ventede på SMS fra arbejdet i tilfælde af at de havde brug for mig som vikar.

Der indkom ingen SMS at jeg havde dagen for mig selv ingen aftaler gjorde at jeg overvejede at jeg skulle kontakte Lotte og tilbyde kaffe og rundstykker – bare os 2 piger der kunne holde hinanden selskab et par timer, eller også kunne jeg gå i gang med kontoret som jeg havde planlagt i længere tid. Jeg gik i gang med at rydde og omrotere kontorelementer at der gav lidt plads til alt andet der opbevares her i min lille pulterkammer.

Hele morgen, formiddag og eftermiddag begravede jeg mig i kontoret og arbejdede mig målrettet til det jeg gerne vil nå. Midt på eftermiddag hentede jeg børnene og kom i tanke om at jeg faktisk alligevel havde en aftale kl 12.00 og det værste er at JEG arrangerede aftalen. Og det ovenikøbet var med Lotte og en 3.

Jeg må sende en undskyldningen og give en omgang rundstykker samt kvajekage til.

3 x gevinst

Snart skal vi alle være klar til afgang. Vi skal til Døves Kulturcenter. Der har de banko på programmet. Vil det ikke være fedest at jeg gentager mit held som sidste gang.

Og ikke nok med det. Bankospillet slutter vist sidst eller først på aftenen. Tanken om at daffe hjem og gå i gang med aftensmad er uuholdelig. Vores held er at vi er allerede blevet inviteret til aftensmad.

Tyder det ikke på at heldet er med os i dag

På den igen

Jeg blev vækket ved at mærke noget koldt på sengen. Jeg kunne sagtens flytte benene ind under den varme dynen. Men jeg måtte bare se efter hvad det kolde var for noget. Jeg mødte så audi, fiat, mercedes, politi-, og lastbiler på vores seng? Ungerne har tilsyneladevis hygget sig mens vi sov. Det har de ikke gjort længe.

De hældte kassen med biler ud over hele sengen. Deres forklaring var at bilerne også skulle sove.

Hærværk eller leg med vand blev der ikke noget af i denne omgang. Og det er KUN godt

For lidt siden kiggede jeg på espensens.dk og der mødte jeg en sjovt tilfælde at præcis idag for 2 år siden oplevede vi noget af det sammen

Ingen tøj

Vi sidder og farvelægger malebøger som jeg hentede ned fra nettet.

Motiverne er blandt andet af Ariel, Den lille havfrue. Mathis har set tegnefilmen mange gange og det er først nu han udbryder:

“MOR, hun har ingen tøj på!”

Smilets lune

Inden vi slukkede lys i børneværelset, talte jeg og Mathis om tænder, for Mathis skal snart få trukket en tand ud.

En snak frem og tilbage og en lille kigger på mine tænder.

Mathis: “Den her tand er i stykker!”

Mor: “Nå er den i stykker? Pyt da jeg har da mange andre tænder.”

Mathis: “Den her er også i stykker!!”

Mor: “Er det alvorlig?”

Mathis: “Ja! Der er flere ødelagte tænder!”

Mor: “Har jeg INGEN sunde tænder?”

Mathis: “Nej!”

Mor: “BUHUUUU” (Lidt overdrevet)

Mathis: “Rolig, der vil komme nye tænder!”

YT

Jeg har simpelthen ondt af de nye bilejere der netop købte bil i år eller sidste år. Store flotte og sikkert også noget af prestige at have en Audi, Volvo ved sig.

Er man en bilkender vil man genkende hvilke årgang bilen er fra. Sådan en kender er jeg ikke. Desværre jeg ser bare på nummerplade og skønner derfra hvor gammel eller i den sags skyld hvor ny den er.

Nu for tiden ser jeg hele tiden de nyere biler der færdes rundt omkring der har nummerplade der starter med YT – Hvordan skal det forstås?

At bilen er yt, eller….

…

Om et øjeblik sidder vi alle ved bords og spiser gammeldags danske bøf med brun sovs og kartofler til. Der er år og dage siden vi spiser danske bøf.

Og ikke nok med det. I ovnen bages en kokos-chokoladekage der skal indtages i aften.

Der skal hygges til guldmedajle. Ikke fordi vi fortjener det. Men vi trænger sådan til det.

En ødelagt telefon

Under aftensmaden i aftes, sad vi alle rundt om bordet og spiste – eller rettere Victor spiste. Vi andre var færdig. Victor er altid længe om at blive færdig. Han elsker at snakke og lege rollespil.

I aftes var han inde i noget som at tale i telefon og samtidigt snakke med os, altså spille som om han lige kan klare flere ting på en gang.

Jeg sagde flere gange “Spis..”

Han fortsatte til jeg spillede med og tog “telefonen” og klappede dem sammen og lagde den til side og sagde “Spis nu!”

Victor var lidt fortumblet efter min behandling af telefonen at han sagde:
“Argh, Se nu. Nu har du ødelagt telefonen! Det er ikke en mobiltelefon. Det er en vægtelefon. Nu bliver jeg altså sur fordi du afbrød mig og ødelagde telefonen!”

Jonas brød ud i latter. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.. Nå ja, det eneste jeg kom i tanke om: “SPIS”
)

Charmetrolden

Mathis er charmerende og kan sno om lillefinger på alle.

Det beviste han igår.

Han var en tur hos tandlægen i går.

Lægen så på hans tænder og sluttede af med at sende Mathis ud og lege med assistenten, en sød dame, mens lægen ville snakke med mig.

En lille snak frem og tilbage var vi færdig.
Ud på gangen så jeg Mathis omkringet af 4-5 kvindelige ansatte.
De talte og snakkede med Mathis. På deres ansigt kunne jeg se at de alle smile op til 5-øren. Mathis nød det naturligvis.
Normalt får hvert barn lov at tage en stykke legetøj efter besøget. Men Mathis var en heldig asen at få flere legetøj med hjem.

Tandlægen og assistenten snakkede med Mathis og sagde at snart, om en måneds tid, skal Mathis igen komme og sove lidt hos dem for der skal trækkes en fortand ud. Mathis glæder sig, sandt at sige. Og så skulle der ikke drikkes mere juice!
Hans favoritdrik må så lægges på hylden en stund.

Efter besøget skulle vi til Døves Kulturcenter, hvor jeg så skal ind til et lille møde. Mens jeg er i mødet har han sin mormor og morfar i nærheden. Dem kunne han også sno om lillefinger. For så snart han kom ind i centeret bad han om juice og det fik han med det sammen!

En lille charmetrold, en anelse formeget måske