Mathis glædede sig helt vildt og gik glad ind og charmerede sig hos assistenterne.

Tandlægen sad og fortalte hvordan det skulle gå til og Mathis skulle have maske ved næsen hvilken Mathis ikke var trygt ved. Men gik med til det.

Assistenten skulle fortælle historie mens masken med lattergas skulle virke. Men hvaÂ’gassen gik ikke ind hos Mathis – Han var næsten immun for lattergas at Mathis i stedet for skulle have lokalbedøvelse. En hård kost for Mathis at få flere stik af den nu onde tandlæge. Assistenten forsøgte at snakke beroligende til Mathis og jeg strøg ham blidt. Men intet hjalp. Til sidst var Mathis så følelsesløs omkring mundet af bedøvelsen at lægen så gik i gang med det han skulle – at trække en tand ud. Mens det stod på fortalte assistenten at når det hele er overstået skulle Mathis få hele 3 gaver.

Lige så snart lægen var færdig med sin opgave var Mathis ikke længe om at gøre krav på gaverne.

En tandpasta, en bold og en lille kiste med tanden indeni. Mathis var meget tilfreds, men mente nu at tandlægen og assistenten er de ondeste i verden

Efter hjemkomsten er jeg, mor her, pludselig den ondeste mor i verden for jeg forbød ham at drikke noget som helst den næste time efter anvisning af tandlæge. Jeg ville så gerne forkæle den lille modige tandløse. Men gør heller det rigtige. 

Nogen tid senere kom farmanden hjem og så var den time allerede gået. Farmanden serverede en glas kakao til hele børneflokken. 

For Mathis var jeg stadig den ledeste mor i verden

Det er i dag det sker.

I dag skal Mathis hos tandlægen. Jeg forbereder ham på at jeg kommer og henter ham senere i dag.

Han glæder sig – til at få en maske og sove hos tandlægen. “Det bliver rigtigt sjov” siger Mathis.

“Sygeplejersken er sød”

“Jo…”

“Victor skal ikke med”

“Nej…”

“SUPER GODT”

Jeg håber inderlig at han stadig mener at det var sjovt efter tanden er trukket ud.

Jeg har altid sagt at jeg ønskede mig flere timer i døgnet. Jeg ved at det er stort set umuligt at få timerne foræret sådan her og nu. Men lige er mit problem sådan at jeg en gang i mellem får nogle få fritimer. Skolen har ikke altid brug for mig. Elevhjemmet ligeså. Her burde jeg være så fornuftig at tage de få fritimer i brug.

 I øjeblikket har jeg sådan set ikke styr på døgnrytme at jeg roder mellem dag og nat. I natten ved 04 tiden kom Mathis og beklagede sig at have tisset i seng. Efter han var ordnet lå han igen i sengen og Victor blev vækket og skulle en tur på toilettet. Helt fint med mig. Men efter 2 drenges behandling er jeg allerede friskvågnet og og kæmper om at falde i søvn igen. Det var trods alt midt om natten. Jeg kunne ikke – lå så på sofaen og fik TV tændt.

Ungerne og Jonas stod op på klokkeslettet og jeg var allerede i gang med morgenmad. Efter de var gået gjorde jeg mig klar til evt. tilkaldelse. Men ventetiden, den er farligt noget, den gjorde mig søvnig at jeg håbede lidelig at blive tilkaldt inden kl 08 så skulle jeg nok få dæmpet søvnmangel. Men jeg blev aldrig tilkaldt at jeg med et gik ud som et lys og pludselig var det klokken et. Tiden til at tage ind og handle og hente ungerne hjem. Mine fritimer smed jeg ud af vinduet. Om lidt får vi gæster Yngst deltager er drengen på 2 år. En sand underholdende dejlig snakkesalig dreng. Aftenen bliver godt. Fritimerne får jeg sikkert igen en anden gang 

I aftes sad Jonas og jeg og lagde puslespil.

Vi har købt en Wasgij. Hvis man læser wasgij baglæs så står det jigsaw som betyder puslespil på engelsk. Det er logisk. Men spillet er ikke så nemt alligevel.

Vi har købt den her . Og resultatet skal være hvad det forestiller mig bagved mig. Ergo skal vi finde ud af hvad det er Livredderen midt på billedet ser.

Det betyder faktisk at vi ikke kan bruge billedet på kasse som en hjælpende hånd. Vi nåede ca en fjerdedel og tror at det er noget med oversvømmelse med nogle mærkelige sødyr der kommer ind mod stranden.

Jeg fik set en lignende på arbejdet. De fortalte at det var svær noget selv for voksne. Jeg troede dem næsten ikke da jeg ville blære mig med at jeg var en mester i puslespil. Men jeg må erkende og bøje mig for dem. Det er altså svært men også så sjov, hyggelig og afslappende (næsten)

I aften fortsætter vi når børnene er lagt i sengen.

Jeg bestilte forleden dag en VISA-kort. Et tilbud jeg ikke kunne modstå.

Kortet kom efterfølgende skulle en pinkode komme. 1 uge efter konstaterede vi at det var mærkelig noget at koden ikke kom. Men så længe vi har vores gode gamle hævekort skulle vi ikke klage.

Men i dag skete det at automaten slugte hævekort. Jeg skulle kontakte en medarbejder i banken.

De fortalte mig at mit hævekort var ubrugelig da jeg har mit VISA?? Hævekort er lukket og VISA uden pinkode – sikken et rod jeg har rodet mig ud i.

Et opkald til banken og forklarede dem situationen viste det sig at banken havde sendt en spærret VISA til mig. Var kortet spærret ville de selvfølgelig ikke sende pinkoden. Hævekortet blev automatisk lukket for i deres system har jeg nu VISA.

 ALTSÅ – en ommer…

Hvad så nu – Jah, jeg må lære at huske bankens åbningstid i de næste 10 dage. Det er år og dage siden jeg sidst var inde i bank for at hente penge.

Under aftensmaden sidder vi alle og snakker om dumhederne.

Jeg forklarer ungerne at når de laver dumheder og ikke stopper legen når vi forældre siger at det er slut med legen. Bliver de ved med at lave de samme dumheder kan mor eller far blive lidt vred og sende dem ind på værelset en stund. De skal så blive på værelset og tænke lidt.

Mathis lytter åbentbart godt efter for han slutter af med:

“Ja, og når JEG bliver sur på dig mor. Jeg smider dig ud i traileren.”

Vil jeg være en politimand!”

“Nårh, hvorfor vil du det, Mathis?”

“Hvis 2 biler støder sammen, så vil jeg være meget MEGET sur og… Vred.. Og… GAL”

Nu ved jeg ikke om Mathis gerne vil være sur, vred og gal – eller nyde synet af at se 2 biler hamre ind på hinanden…

I aftes var vi inde i Pizzaeria som lå ved siden af Døves Kulturcenter og hentede pizzaer. Meningen var at vi slipper for madlavning og hygge os over en omgang pizza på Døves Kulturcenter.

Ungerne var ellevilde at spise pizzaer. Men den 3. dreng, Simon, kom med sin mor. De har allerede spist hjemmefra. Simon var derfor frisk og energisk på at lege. Mine drenge har lært at man skal sidde ved bordet til man var færdig med at spise. De har ikke lært at skynde sig at spise færdig. Det endte altså med at mine drenge spiste så langsom og kiggede langt efter Simon der allerede har fået nogle gode legeideer.

En par gange måtte jeg sige “spis, hurtigere så kan du være med i legen.” Det gik ikke. De var pludselig mætte at der var meget overskud af pizzaer at de mindede mig om at tage pizzaer med hjem, at de så kan have de resterende pizzaer med i børnehaven (Madpakke) For min skyld ingen problem.

Så nu her til morgen sørgede jeg for madpakke mens ungerne fik tøj på. Jeg nåede at pakke madpakke inden de var klar til afgang. Mathis åbnede pizzakasser og så ALLE pizzaer var væk.

Hvad skete der så?

Argh han vrælede højlydt og tårerne trillede ned. Kønt start på dagen

“HVOR ER MIN MADPAKKE?”

“Den ligger i din taske, Mathis”

“NEEEJJ, JEG VIL HA` PIZZA!”

Jeg satte mig på hug og forklarede at det hjælper ikke at tudbrøle uden at vide hvad der indholder i pakken. Jeg fortalte videre: “Du og Victor har fået hele 4 stk pizzaer i madpakken. Far får ingen pizzaer! Er det ikke supergodt?”

“HA, ingen pizza til far! HA”

Der blev hygget igennem aftenen. Der kom godt nok en pænt antal helt op mellem 15-20. Først på aftenen var der 3 herlige drenge mellem 2 – 4 år der underholdte hele huset. Der skulle spille fodbold, tagfat gemmeleg og legoklodser flød en stor del af rummet. Ungerne tog hjem ved 20 tiden og resten af tiden blev der snakket om alt mellem himmel og jord.

Alt i alt er det gået godt at jeg er svært tilfreds med at få etablereret muligheden for døve i Aalborg. Jeg fik fortalt af en at hun fik hele 4-5 SMS i løbet af kort tid. Jungletrommerne har gjort det godt.

Det er nu tid til søvn..

Godnat

Måske ikke..

Med nogle timers varsel fik jeg arrangeret en åbningsaften på Døves Kulturcenter nu her til aften.
Måske kommer der kun 5 døve. Måske bliver det en succes at der kommer 50 og se på TV?

Døves Kulturcenter plejer ikke at være åbent tirsdag aften. Men i aften er det specielt for der er valgkamp og og så ovenikøbet tegnsprogstolket på det digitale kanal.

Mange døve her i Aalborg har endnu ikke anskaffet sig en boks. Det er så ærgerligt så længe de ikke ved hvad de går glip af.
De sidste par dage har jeg fulgt med i valgduellen mellem Thorning-Smith og Fogh. Partirunde med alle lederne fra partierne. Jeg må sige at det var så spændende at følge med for det er for mig første gang at forstå hvad det egentlig drejer sig om. Det der står i avisen er ikke lig med hvad jeg får fra TV med tegnsprogstolk.

Jungletrommerne er begyndt via SMS, forhåbentlig når det langt omkring at flere kommer til Døves Kulturcenter at vi kan få en god aften med gys og politiske diskussioner.
Men stort set om der kun kommer 5 eller 50 er mig ligemeget men os som har det samme interesse og samme handicap vil få en oplevelse i aften.

I skrivende stund ved jeg nu at der kommer 3. Vi er godt på vejen