Victor kommer ind ad døren og det første han sagde lige efter “Hej”

“Jeg vil gerne have at Anne kommer og besøger os!”

“Anne? Hvorfor!”

“Fordi jeg er sulten!”

“Sulten?, hvad har Anne med det at gøre?”

“Altså jeg vil have chokoladekage!”

Nu faldt ti-øren. Anne kom og besøgte os i søndags. Der bød vi på chokoladekage.

Og nej. Han får ikke chokoladekage i denne omgang

Da Victor kom hjem fra Børnehaven Bambi og ivrigt beder om min opmærksomhed.

Jeg kigger interesseret på ham.

Victor: “Prøv lige at se her…” og hive bukserne ned..

Var det en voksen mand, ville jeg måske lige stoppe ham. Men ham her, lillemanden, var stændig og viste mig hans seneste kunstværk.

Nu lyder det mærkelig, ikk.

Han har bare fået den ide at male sig selv på benene. Jeg aner ikke hvad han gjorde af bukserne i mens han malede

Sluttelig skulle han afslutte med ordene: “Jeg er altså nødt til at gå i bad i dag!” )

Det skulle ske igen. Det burde ikke overraske mig, at Jonas igen endte på hospitalet…

Jeg sad og hyggede mig med Anne hjemme hos hende selv. Der indkom en SMS besked fra Jonas som jeg opdagede alt for sent. Han skrev:

“Hej. Jeg er i sygehuset. Jeg keder mig. Hvad laver du nu?”

Dette opdagede jeg efter 3 timer. Det gav klart bekymringer. Det er heller ikke længe siden han blev udskrevet derfra.

Jeg sendte SMS igen og forhørte mig om jeg skulle vende hjem igen eller i det mindst kunne fortælle hvad han dog fejlede.

Der kom igen en SMS lang om længe skrev han:
“Jeg er kommet ud vi ses når vi er hjemme”..

Jeg opgav og troede at han var på vej hjem. Jeg valgte at tage hjem. Hjem til et tomt hus!??? Jonas var sandelig taget tilbage på arbejdet.

Det gav mig til at tænke mig om.
1) Han kedede sig på sygehus – ergo han ventede længe – ergo det er ikke så alvorlig.
2) styrke på at vende tilbage på arbejdet – det var måske småskader, rifter. Mændene kan være lidt af piveskid.

Endelig kom han hjem og jeg var mere nysgerrig efter hvad der var sket med Jonas end at interessere mig for børnenes vel.

Jeg kunne ikke se noget forandret. Nå ja han har den hvide plaster på den ene lillefinger. Ja bare en lille plaster på lillefinger. Forklaringen fremlagde af himself:
Han skar sig, det gjorde ondt, det blødte meget, en dyb flænge og ovenikøbet kunne fingeren ikke bøjes. Dermed afgang til hospitalet.

Hvad så? hvordan har fingeren det nu?

Jah, en plaster og et par indsprøjtning. Nerverne i fingeren var lammede – indsprøjtningen gjorde at nerverne fungerede igen normalt.

Så var den vild spændende historie slut.

Ordene Sygehus / hospital / Skadestue / Lægevagten kan få mig op på mærkerne og slippe alt hvad jeg har i hænderne og så er det smårifter….

Ellers var det da godt at det ikke var værre

I weekenden var Jonas i gang med at slå græs, som mange gange før. Men da skete det der at maskinen ikke vil starte. Flere forsøg og kiggen på maskinen hjalp ikke. Igen måtte vi en tur hos Almas. Vi vil klage for de havde repereret maskine i juni måned. Det kan jo ikke passe at den bryder sammen så kort tid efter.

Ud og hente en trailer og monterer maskinen i traileren ordnede Jonas. Jeg kører ud til Almas. Jeg har forberedt mig at klage. De skal ikke kræve at vi igen betale. Jeg har krav på at det bliver gjort ordentlig denne gang.

Hos Almas vil de se på maskinen.

Hvad sker der så. De har søreme magiske hænder at de med 1. forsøg starter maskinen????!!!

I 2 lange sekunder står jeg der og måber.

Manden der smiler bredt og smågrinede. Gad vide hvad han tænkte…

Næste gang bliver det Jonas der tager derind. Jeg skal nødig blive til grin igen.

Jeg er superglad for at blive mindet om at der nu er 4 måneder til jul.
Ja JUL.

Jeg ved ikke om jeg skal sukke eller glæde mig til jul allerede nu.

Men at gå i gang nu om lidt kan jeg vel. Jeg kunen begynde på at hive julekasserne frem og se frem til den tid.
Jeg kunne også gå i gang med ønskelisten – så det kan blive så lang at det bliver svært sikker at jeg får det hele

Jeg kan måske planlægge en søndag hvor familien samles og laver julekonfekt, julebag, julemad og naturligvis også det allervigtigste Julegrød.

Snart kan vi se i aviserne om julemarkeder rundt i landet, juletræsfældning og mange æbleskiver og gløgg.
Nå ja Julekortene. Jeg må hellere gå i gang nu. Min fødselsdag i september springer vi over. Jeg har jo ikke tid til meget andet end jul.

HÆ hÆ, det havde du ikke regnet med Glenn. Men tak for påmindelsen.

Ekstra Bladets side 9-pige ligger fremme åbenlyst. Mathis peger på pigens numse: “Det er en numse..”

Jeg svarer ikke andet end et “ja”

“Jeg har en numse!”

“Ja du har en lille numse” siger jeg så.

“Du har en stor numse!”

“Eh, hva´”

“DU HAR EN STOR NUMSE”

Det var lige før jeg beder ham at råbe højere. Jeg tror ikke naboen hørte det. )

Mathis er begyndt at lege goddag/farvel. Han cykler lidt rundt og giver hånden til enten mig eller hans far og sige Goddag / farvel.

Det er der ikke noget specielt ved det. Men nu har han netop tilføjet fødselsdagene.

Han cykler rundt og giver hånd og siger “Goddag / Farvel” Han giver så luft-gaver ud.
Jeg hopper med på legen og pakker gaven ud og udbryder “NEJ, hvor flot… Hvad er det?”

“Øh… En stor bil”

Overdrevet lykkelig ejer af en luft bil takker jeg Mathis for den flotte gave. Nu ødelægger han min gode humør ved at sige:

“Altså bilen er i stykker!”

Hvad er meningen???
)

Nu er det sådan at jeg har travlt.. Meget travlt faktisk. Drengene kommer snart hjem. Da skulle jeg faktisk være klar med taskerne. Vi skal til sommerhuset i weekenden.

Åh .. Jeg er ikke begyndt at pakke. Men jeg når det sikkert.
Jeg har brugt formiddagen på at ændre lidt på siden her.

Som noget nyt har jeg lavet et “FyrLøs”

Nej jeg er ikke skydegal. Men vil gerne svare alle spørgeJørgenerne på spørgsmålene Jørgenerne stiller mig.

Det er nyt – men det er vellykket ved jeg endnu ikke. Det skal gerne afprøves

Æh, det er vist nu jeg skal i gang med at pakke.. Ha en god weekend

I lø’rdags overnattede vi i Brøndby. Da vi skulle til fødselsdag hos børnenes oldemor om søndagen.

Det var hos nogle venner som også har en lille pige, Selma.

Sovepladserne skulle diskuteres. Det skulle være så praktisk som muligt idet vi voksne ville hygge os mens ungerne sov.
En af ideerne var at alle børnene sov inde i Selmas værelse. Men mine drenge ville ikke gå med til det

Mathis argumenterede: “Altså, hun er en dame!”
)

Det endte med at vi lånte deres soveværelse. Luftmadrasser til børnene blev lagt ind i soveværelset og drengene var tilfreds. Men lille Selma var ikke tilfreds. Hun ville sove inde hos drengene.

Alt i alt forløb det fint. De sov kort efter de blev lagt i seng. Vi voksne hyggede os med snak, så billeder og drak lidt irish coffee. aftenen forløb rigtigt hyggeligt. Det blev noget sent da vi skulle i seng. Men det gjorde ikke meget. Det vigtigst er at nå at snakke om mellem himmel og jorden.

I nattens mulm blev jeg vækket af Victor. Han skulle tisse. jeg skulle hjælpe ham i de fremmede omgivelse. I midt i vækningen vågnede Mathis. Det var ikke så mærkelig idet vi larmede lidt.

Victor tissede færdig, og jeg skulle også på toilettet i den tro at Victor og Mathis atter lå i deres luftmadrasser. Men efter jeg kom ud af lokummet kunne jeg skimte at Dorthe, værtinden, også var vågnet hun havde et barn ved sig. Ved nærmere syn, så jeg at det var min MATHIS????

“Hvor er far?” spurgte Mathis. Han ledte efter far og valgte så at lægge sig ind hos Dorthe.

)

Han sov resten af natten med sin rigtige far..

Hyggen hos Dorthe og Thomas skal gentages.

Mathis fortæller til pædagogen Pia:

“Far er syg!”

“Nårh, hvad fejler ham, Mathis?”

“Han spiser for meget!!!…”

)