Ungerne blev sendt hos morforældre og blev underholdt af dem. En tur til tivoli blev der til.

Vi fik fortalt at de havde prøvet forskellige ting. Kålormen var fedest mente Victor, men bette Mathis brød sig ikke om det, og måtte igennem 3 omgange før han fik lov at komme væk fra ormen.

Victor prøvede et par andre ting, blandt andet hestekarrussellen og ballonkarrusellen. Her var ballonkarrusellen slet ikke sjovt. Man fik ikke mulighed at nyde morskabet, for regnen kom, og det styrtregnede. Intet kunne stoppe regnen og måtte bare igennem omgangen. Det var ikke så sjovt. et par timers hygge og sjov var godt for ungerne.
Og hva´…. De glemte det allervigtigst!!! Fotokamera

Mens de fornøjede sig knoklede mor og far her. Vi gjorde rent, støvsugede, støvede af, bankede måtter og vaskede gulvet over alt i huset. Vi var nogle flittige. Vi nåede også at pakke tasker klar til landevej.
Det hele for at komme hjem til et rent hjem, det kan vi alle li´.

Imorgen skal vi på miniferie. Væk fra byen.

Forhåbentlig har vi husket det hele. Det eneste vi lader blive hjemme er regnen!

Victor glæder sig til at komme på ferie. Han påbyder at vi skal huske hans badebuks – ellers skulle man køre hjem efter badebuks. Vi har selvfølgelig pakket buksen ned.

Ha’ det godt så længe…

Under morgenbord ser vi at Mathis har en rød mærke på pande og på arm. Sikkert en myggestik. Men Mathis har sin egen forklaring på de røde mærke. På panden faldte han henne i vuggestuen (selv om han nu har ferie de sidste 14 dage derfra.)
På armen var det Miguel der bed!

Far: “Har Miguel bidt dig?”
Mathis: “Ja!”
Mor: “Er du nu sikker på det?”

Han tænker sig lidt om..

Mathis:”Miguel har hamret på det!”
Mor:”Har Miguel hamret på armen?”

Mathis kan måske se at forklaringen her duer ikke mere. Han siger dernæst med glimt i øjet:”Det var Bine!” (Bine=Sabine)

Mathis her er en mester på at give andre skyld

Nør man er i Lønstrup er det godt at få taget mange billeder. Det gjorde jeg, da jeg sidst var der.
De fleste aftner knipsede jeg i forbindelse med solnedgang.

Farverne bliver anderledes i løbet af aftenen. Jeg holder af det orange røde farve det virke beroligende.

Sekunder før solen forsvandt ud i horisonten tog jeg billedet her. Det var et held, for siden forsvandt solen bag skyerne. Det er jo ikke det sammen som at forsvinde ned i havet.

En af dagene havde jeg planlagt at gå ned til stranden og få taget et par skud. Jeg vidste at ved sommerhuset var der en trappe ned til stranden, som på billedet her. Men den har de umiddelbart taget ned. Jeg måtte så den anden vej ned, altså mod byen og ind til stranden derfra. Det gjorde nu ikke meget. Jeg kendte stien godt.

Men jeg fik en chok da jeg kom en stykke ad stien.

Det er søreme langt ned til stranden. Det er måske lidt svært at bedømme afstanden, Men hvis man kan se den hvide kasse. Det er den slags man bruger til at opbevare fisk. Hvad så nu? Kigger mig omring og finder den anden ende af stien…

Hmm, jeg er vel nødt til at gå udenom og nå hen til den anden enden af stien eller i hvert fald der hvor stien igen begynder. Man sagde tidligere at i gennemsnittet rykkede klitten ind mod landet ca 1 meter ærlig. Men de nye meldinger siger nu at der rykkes nu ca 1,4 meter ind mod landet. Det er meget bare på 2 år er der pludselig forsvundet 3 meter.

Jeg når i hvert fald stranden og kigger op mod der for en del af stien forsvandt.

Man ser at klitten tager alt billedet.

Set fra Mårup Kirke.
Storslående…

Vi har tidligere på sommeren været en tur til Vildtfarm Nord.

Der var der ikke meget at berette hjem om. Der var en masse af dyr at se på. Men de fleste var inde i deres lune hjem siden det regnede den dag.

Vi prøvede så et nyt sted der ligner lidt Vildtfarm.

Desværre regnede det også. Hvad har vi regnet med denne her sommer

Stedet har beliggende ved Løkken eller nær bestemt en lille by, Vittrup.

Family farm fun park.

Der var mulighed for at ride på pony, køre med traktor, deltage i kaninkonkurrence, bade og cykle på vandcykel. De har også en rimelig god legeplads. Der var endda mulighed at spille bold og basket

Da det regnede tog vi ikke os af vejret – vi snuuppede bare regnetøjet og ud på landevejen. Det første der mødte os ved farmen var selveste en påfugl. Det havde jeg ikke regnet med.
Dyrene har de ikke mange af som Vildtfarm. Men der var mulighed for at fodre kaniner, gedekid og endda klappe på dem. Grise, får og æsel er der at se på.

Ungerne nød turen på søen. Men Victor der var så betaget af gravemaskine her. Jeg ved ikke hvor mange tier vi har brugt på maskinen.
Mens regnen kunne vi sidde indenfor og få nogle kop kaffe/te, mens ungerne legede på legepladsen.
Ja det var noget svært at hive dem hjem derfra

Mens drengene er ude at køre og hente dit og dat.
Jeg udnytter muligheden at få scannet alle negativer jeg fik fra Aalborgskolen.

De gav mig en mappe med negativer som jeg fik taget / lavet dengang jeg var en skolepige. Vi havde fotolære.

I mappen var der ca 8 – 10 negativer. Jeg brugte i dag på at scanne alle billeder ind. Jeg må sige at de fleste billeder kan jeg ikke rigtigt genkende eller også var der ting der slet ikke var værd at tage billede af, blandt andet min egen slidte basketsko. Jeg undrer at jeg pludselig kan genkende basketsko – det grimmeste jeg nogensinde har set.

Nogle få stykke kunne jeg godt li.

Jeg er bombesikker at billedet her er taget i 1988, for jakken her er simpelthen min “Blå Mandag jakke”.
Jakken er med store lommer, megastore at de kunne fylde mindst 6 kameraer. På min blåmandag kunne mine medkonfirmanter putte deres kameraer i mine lommer. Jeg så idiotisk store ud pga. alle kameraerne. De må sandelig godt sige at jeg var en sand ven dengang (Ikke fordi jeg ikke er det i dag )

Briller er smidt ud for længst. Jeg gik med briller i sølle 2 år før jeg gik over til kontaktlinser, fordi jeg kunne simpelthen ikke passe på briller. Jeg drev vist far til vanvid #-o

Smilet er lidt a la Mona Lisa, er det ikke
Ellers vil jeg tro at de fleste der kender mig i dag vil sige: “Jamen hun ligner sig selv”

Vi har endelig fået lænestolene tilbage. De var virkelig savnet at gensynet var stor.

Der blev sagt at der blev pillet og hevet fra hinanden. Da fjederne var for slappe. Der skulle nye fjeder ind, nye gjord og hvad ved jeg.

Resultatet blev meget fine og flotte. Jeg er meget tilfreds. Stolene skulle efter sigende holde næste 30 år.

Første gang jeg satte mig, fik jeg ganske rigtigt en chok. Sæden var så hård, man kan næsten ikke hoppe lange hop (det er den ikke beregnet til. Det ved jeg ) Men altså sæden er så hårde at de senere vil løsne op. Det håber jeg virkelig, for jeg har ikke glemt hvor bløde og ujævn sæde der var på det gamle.

Måske skulle jeg lige hoppe et par hop hver dage (uden børnenes påsyn altså) at fjederne hurtigere bliver noget slappere O:-)

Lige nu kan jeg kun få balder af stål når jeg sidder på det

Mens jeg sad i møde kørte Jonas og drengene ind til Svenstrup og hentede stolene. Der fik de sig en bajer og saftevand til børn. Mathis var ligefrem og talte meget med husets værtinde, Birgit.

Pludselig sagde Mathis noget som var for ham meget vigtigt oplysning som Birgit lige skulle vide:

“Ved du godt at morfar har hammer og skruetrækker!”

8->

Hmm en god oplysning at have…..

Ungernes farfar har været i USA og købte sportssko til ungerne.

Victors sko var lidt for store men ikke så store at Victor ikke kunne færdes med dem på.

Jonas kommenterede: skoene er lidt for store.

Victor reagerede og sagde langsomt og forståeligt:

“Nej, de er ikke for store… Farfar ELSKER mig, at han købte sko til MIG… Skoene er købt i USA, fordi han ELSKER MIG!!!”

)

Endelig hjemme.
Vi kom godt nok hjem i aftes, mere døde end levende. Så udmattede var vi alle.
I dag oppede vi os alle. Svært men det går an. I morgen er der atter en ny dag, der kan vi være tip top i dag slapper vi af.

Jeg har brugt lidt tid på at lege med Adobe Bridge – nøj hvad det kan. Jeg havde ikke tidligere brugt programmet før. Jeg fatter ikke hvorfor jeg ikke gjorde men… Klogere blev jeg og den bliver nok brugt flittig.

Jeg skal lige bare vise et billede som jeg fik taget i Lønstrup.

Der er lidt James Dean ved billedet synes jeg.

I Lønstrup har jeg været helt vanvittigt med at tage billeder af solnedgang. Hvorfor ikke solopgang. Den tid på dagen sover jeg jo

Hurra hurra hurra.

I dag fylder lille Mathis 3 år. Rede til at starte på børnehaven.

Undrer mig at han bliver ved at påstå at han vil fylde 2 år i dag.
Jeg talte med ham og fortalte at han er ved at blive stor dreng på 3 år. Det betyder jo at han skal begynde på børnehaven efter ferien. Det ville han ikke??!!??

Altså at blive 3 år.

Men han glæder sig enormt at få gaver fra familien.

Uanset om han fylder 2 eller 3 år fortjener han bestemt en god dag.