Mathis fik fat i min mobil og ville lege med det ligesom vi voksne plejede at gøre.
Vi sender kun SMS. Det er straks svært for os at tale i mobilen, da vi er døve. Men det skal skal ikke skræmme Mathis.
Jeg spørger ham om han vil snakke med nogen?

“MORFAR!”

“Det kan du ikke, han er døv. Han kan ikke høre dig.”

“Miguel” Det var svært da jeg ikke lige havde hans nummer på min mobil. Bare jeg havde, så ville Miguel nok fået dagens største overraskelse.
Men valget kom til Miguels bedre halvdel Sabine.

Jeg tror godt at Sabine i den anden ende af røret undrer sig vildt, da hun ser at jeg ringer normalt i stedet for SMS.

“HAALLLOOO” siger Mathis og får kontakt til Sabine. De snakkede en stykke tid. Mens Sabine talte, fortalte Mathis os på tegnsprog: “Hun snakker”
Men det morer ham meget at han ville med det samme ringe til farfar. Victor derimod var grøn af misunderlig, da han ser at lillebror hygger sig.

Okay det er svært at gøre begge unger tilfreds. Men tidens teknologi har gjort det nemt for os alle. Vi ringer bare videosamtale til farfar og begge er tilfreds indtil batteriet løb tør

Jeg skal først i arbejdstøj kl 14. Jeg har så det meste af formiddagen til mig selv.

Med den dejlige vejr der har været i de sidste par dage skal jeg bare ud og fotografere.
Men først venter vi på en trailer der kommer dumpede. Derefter skal vi ud og aflevere en knallert, Vi har lånt en en stykke tid og skal gerne tilbage til den rette ejer. Dernæst er det bare ud i det blå.

Senere på dagen skal begge smådrenge med farmanden ud til Døves Kulturcenter. Der er ikke noget særligt i dag. Men for de bette småmænd vil der altid være noget fascinerende der.

De elskede at smutte inde i køkkenet og udforske verden derinde. De har også en stable bakker som Victor elsker at lege med. Mathis elsker alt runde ting. Dermed er kasseapparaten nogle sjove noget samt kassen har en helt masse mønter. Mathis stjæler ikke men elsker bare at holde de kolde mønter i hånden.

Victor elsker også at lege med sin luft-bil, han kører rundt med “Bilen” og gestiklere at bilen er i vask, ligesom bilvask, at bilen skal fyldes op på tankstationen.

Og så det mest spændende er alle de slik de kan få. Deres strategi var altid at spørge pænt om slik hos bedsteforældre og måske dernæst hos forældre, hvis man ikke kan få mere så kan man udnytte charme på at sno om køkkenpersonalets lillefinger.

De kan kun få det hyggeligt

Ha’ en go’ dag til jer derude

Igår var jeg på vikararbejde på Aalborgskolen fra 8.00 til 13.30. med 1 times tids pause.
Derefter skulle jeg videre til Elevhjemmet fra kl 14.00 og frem til halv elleve.

Ja en lang dag. Men det gjorde nu ikke meget.

MEN, men at vente på at få tiden til at gå kan være svært en gang i mellem.
Den der en times tid pause var der ikke andet at lave end at læse gratisaviser samt løse Soduku og smsere. Det kan gør enhver træt, men glædede sig til næste arbejdsopgave.

På dutten 2 troppede jeg op på elevhjemmet og fandt ud at jeg faktisk skal i arbejdstøjet ved 16 tiden og ikke før. De tilbød endda at jeg bare kunne begynde at arbejde. Men jeg valgte dog at tage hjem. Det ville kun tage mig 5 minutter til at køre hjem.

Min fantastiske ven her med navnet Jonas glædede sig at jeg kom “tidligt” hjem.
Vi skulle ikke lige bare hygge os, hellere ikke snakke lidt, jo måske. Men jeg blev næsten hundset ud i haven og klippe hæk.

Tarveligt, men det gav mig heldigvis energi, at jeg kørte gladelig og frisk på at være sammen med børnene på elevhjemmet.

Mathis har været på besøg hos brandstationen sammen med gruppe børn fra vuggestuen.
Der har de børn fået tegneseriehæfte med Kaj og Andrea på brandstationen.

Jeg kigger lidt i hæften og spørger Mathis: “Er det ikke brandmænd der?”

“NEJ, supermand!”

Der er begyndt at ske noget her i huset.

Mine to lænestole, som jeg arvede efter min mormor var så slidt at jeg sendte dem afsted til fornyelse. De skal friskes op af en møbelpolstrer.

Møbelpolstreren har meldt at det vil vare 1 måned eller mere at få stolene hjem.
Det gør ikke meget i det øjeblik stolene bliver sendt ind. Men samme aften konstaterer Jonas og jeg at vi er temmelig afhængige af de dejlige store stole. Lige nu har vi bare sofaen og en almindelig stol at sidde på mens vi ser TV eller hvad vi nu laver i stuen.

Vores skænk af træ er blevet malet af Jonas. Man kan kort sige at skænken er netop færdig hvis man ser bort fra at sætte knop på skuffer og skabe. Det er ikke det store problem. Vi kan sagtens finde ud af at åbne uden brug af knop.
Jeg glæder mig til den dag hvor stolene er kommet hjem samt knopperne er sat på.

Blomsterløg, stueplanter er indkøbt. De skal bare live stuen lidt op.

Med andre ord der sker noget i huset.

Ugen har været overdrevet langt.

Det var ikke kedeligt langt. Men at være væk hjemmefra for det meste af tiden kan være en helvede

Victor går på børnehaven Bambi der ligger en stenkast fra Aalborgskolen.
Vi har altid fortalt Victor at når vi en gang i mellem mødes i området, da plejer jeg være i arbejde og kan derfor ikke tage Victor med. Der var episoder hvor det var svært at løsrive Victor der hulkede. Men efterhånden blev det bedre og bedre. Det er kun godt.

Men i denne uge har det været så langt at mine drenge var savnet, ret meget faktisk. Jeg blev derfor noget gladere at se Victor henne ved Børnehaven.

Men Victor så mig og trådt en skridt tilbage og sagde:

“Vi må ikke være sammen!”

Vejret er fantastisk dejligt at det er nu jeg glæder mig til at sysle ude i haven.

Der var godt nok også hagl og lidt smule sne, Men de forsvandt hurtigere end nogensinde. Og det passer mig godt, for jeg orker ikke mere sne. Det er nu forårets tur til at glæde.

Godt nok får vi overraskelser når der dukker nogle nye op i vores nye have. Krokus, Erantis og andre påskeblomster kendte jeg i forvejen.
Men jeg støder på det her. Jeg har aldrig set det og det ligner sandelig en knold på ananas. Jeg vidste ikke at man kan dyrke ananas her i DK? Jeg tror heller ikke det er ananas, men er interesseret i at høre fra andre der kender planten.

På det sidste er jeg også blevet tilkaldevikar på elevhjem ved Aalborgskolen.
Det er for min vedkommende helt ok at arbejde der. Der kommer man til at arbejde i eftermiddage og aften med.

Men tænk at man bruger tid på at planlægge tidsplan.
For det første skal ungerne jo hentes. Jonas er begyndt på tekniske skole, kursus hele denne uge og mandag med.
Vi har lånt en knallert. Det var meget nødvendig siden vi har en stram tidsplan om morgenen.

Oprindelig var planen således at jeg har bilen hele vejen igennem. Men nu skal jeg også arbejde om eftermiddagen og det passer ikke med klokkeslettet, Jonas kommer hjem fra teknisk skole, hvad så? Ja så må vi hente hjælp udenfra. Jonas henter så ungerne når han får fri fra skolen. Men det duer jo ikke med knallerten. Der må vi jo finde hul at bytte transportmidlerne.

Forhåbentlig falder alt på plads. Det er vist normalt at bruge meget tid på at planlægge detajlerne inden vi alle går i krigen

Jeg tror altid at jeg klarer det. Men indser aldrig at der altid er en risiko, når jeg kommer til at pille ved noget.

Jeg legede lidt med koderne så var der pludselig nogle af indlæg der forsvandt. Det er ikke første gang og sikkert ikke sidste gang.

Sig det bare Backup. Jeg kender ordet ganske udmærket men….. Jeg troede vist at jeg var ubesejrende.

Snart skal ungerne blive passet af farmor og faster Sabine, mens jeg og Jonas skal til generalforsamling. Det lyder måske i de fleste ører at forsamlingen er kedelig. Men nej, for min vedkommende betyder det diskussion og det sociale samvær i lokale tegnsprogsforening.

Senere i aften, måske, vil jeg sende nogle billeder af vårens blomster der nu gror i vores have. Billederne forsvandt jo med indlægene samt themes er noget af det kedeligste jeg har set. Øh jeg tror vist at jeg kommer til at pille ved noget senere på dagen. Men jeg er som sagt ubesejrende – sa´e jeg noget forkert?