Jeg tror at der er nogle der vil opdage at der er kommet nyt design, hvilket det ikke er. Det er en standarddesign, som jeg fandt i nettet. Jeg roder med koder og vil på det kommende komme med et nyt.
Det var ellers meningen at jeg skulle bruge aftenen pÃ¥ at installere nye versioner til webloggen. Det gik uden problemer – halleluja, Men det gik trægt.

I starten var der jo ungerne der lige skal underholdes. Derefter var der Ekstreme Makeover. Jeg ville normalt ikke set programmet. Men i dag var det noget anderledes. Ty Pennington plejer at være teamets leder. Men det var ikke ham i dag. Men derimod Marlee Matlin. Ja, anden kommer i hvert fald i morgen og jeg har intet for i morgen aften. Derefter skulle jeg altså sidde ved computer og rode lidt, mens Jonas og Rune sidder inde ved siden af. Jeg skulle selvfølgelig blive forstyrret lidt.
Rune tog hjem. Da skulle der være fred og ro. Men nej Victor kom hulkende ind og trængte til trøst. mit hjerte smeltede og jeg slap alt hvad jeg havde i hænderne og trøste den lille drengebarn.

Han er nu lagt tilbage i sengen og der fandt han sin nye brandbil hvor han så omfavnede så trygt og faldt hurtigt i søvn. Og nu tror jeg at jeg stopper for i dag. Jeg er for træt og trænger til den varme dyne.

Godnat til dem derude

I morges tog vi en rask beslutning at tage ud til Ikea, i Århus. Jeg blev ikke tilkaldt og vi havde intet for i dag. Vi regnede ud at hvis vi kørte ud af hjemmet kl halv ni. Da skulle vi ankomme ved åbningstid, altså kl 10.00. Det passede os meget fint at vi lige kan hygge os og nå hjem før vi har ungerne hjemme.

Men sådan blev det selvfølgelig ikke!

For det første fandt Jonas ud af at bilen manglede Sprinklervæske. Ruden var beskidte, solen skinnede så flot at vi ikke kunne se noget ude på vejen. Vi kørte med vores liv i tynd tråd.

Vi havnede i en LAANG bilkø. Køen startede lige før Hadsten. Vi kørte langsommere end sneglefart.
Vi regnede på det og fandt ud at vi blot manglede 11 km til frakørslen. Efter 45 minutter sad vi stadig fanget midt i motorvejsnet.
Klokken var også pludselig ved 11 tiden.
I det øjeblik vi kunne se Ikea ud i horisont var det en lidelse at sidde i bil og snegle sig frem.

Hvad så. Vi måtte ringe hjem og høres ad om bedste kunne tage over hvis det blev aktuelt. Det er vel heller ikke meningen at vi kører hele vej til Ikea og indse at der ikke er mere tid til shop og køre hjemad igen uden at træde indefor Ikea

Dermed har vi kørt hele 19 km på mere end 1 time.

Det kunne bedsteforældre heldigvis. Vi slappede af og ankom ved halv tolv tiden – regn det lige ud! Det tog os lille 3 timer om at køre fra Aalborg til Årrhus – Latterlig ikk!!?

Vi købte stort og småt, ikke noget specielt. Men vi købte nogle reoler, faktisk 7 stk, uden at tænke på vores bette Toyota Corolla. Det endte med at JEG måtte sidde dårligt, meget dårligt, næsten i Fosterstilling. Jeg protesterede selvfølgelig at vi ændrede lidt hist og pist, men det endte med at jeg skulle vride hovedet af ledet ca 45°

At tage ind til Ikea kan være et sandt tortur!..

Hoveddøren var en svingdør her i weekenden.
Vi havde gæster i går.

I dag fik vi igen gæster både formiddag og eftermiddag igen.

Dermed nåede vi ikke andet end at drikke kaffe og hyggede os med gæsterne. Ungerne hyggede sig. Det er noget af det vigtigste.

Her til aftenen gik den sidste gæst ud af døren, hvor vi lige kan glæde os til de kommende dage.

Der er en hvid lag af sne. Det skal gerne holde en stund.

Og så var det den weekend hvor jeg havde trang til en rigtigt slapper. Det fik jeg lidt af.
Næsten weekend er der foreløbigt ingen aftaler. Men så er der jo Jonas fødselsdag. Men der skal vi ikke lave et større nummer ud af , da han har fået sit sammen med Victor. Det burde da være nok

Jeg fik ikke fortalt det i dag.

Det var en frygtelig morgen her til morgen. Et totalt kaos start på dagen.

Vi skulle få gæster til morgenmad og kagemand. Vi fejrede Victors fødselsdag.
Familien skulle komme kl. 10.00

Vi plejede at stå op til 6.30 – 7.00 alt efter ungerne.
I morges vågnede jeg og så på vækkeuret hvor der stod 8.49.

Jeg sprang ud af sengen og ærgrede mig at ungerne ikke vækkede os noget før, gik hurtigt ind i køkkenet og lavede nogle kop stærk kaffe. Her så jeg en dynge af opvask.

Bordet ude i terrasse er ikke taget ind. Morgenbord er ikke dækket op.
Vi fik travlt. Ungerne mærkede at vi var stressede, at vi sendte dem ind i stuen foran TV hvor Peter Pedal tonede frem. Vi kunne i hver fald få fred en stund fra ungerne og NÃ… det vi SKAL inden de andre kom ind.

Utroligt nok nåede vi det inden de første gæster kom. Vi smilede bredt som om vi havde masser af tid til alt det huslige. Den eneste vi glemte var at sætte smørret på bordet.

Søreme flot klaret af os.

Vi er tilfredse med forløbet at vi faktisk faldt sammen da de sidste var gået. Vi orkede ikke at kokkere en ret, at det endte med en omgang suppe – nemt nok. Vi kunne godt hente pizzaer, men ingen af os gad gå ud af huset for en gangs skyld.
Ungerne nød deres eftermiddag og aften på nye legetøj.

Jeg og Jonas nøjes med TV.

I morgen er der atter en ny dag. Der håber jeg at vi får en god start på dagen.

Vi har et blinke-lys-anlæg, der blinker når nogen ringer ved døren. Et ældgammelt teknologi, der er blevet forbedret gennem flere år.
Men den vi har herhjemme er noget nyere, tror jeg.

Anlægget er blevet levende. altså rigtigt levende. Livet op fra de døde.
Jeg lyver altså ikke.

Anlægget har ikke fungeret rigtigt siden vi flyttede ind. Men ikke noget vi klager os meget over. Men på det sidste var det ret irriterende at vi ikke opdagede at folk har været forbi. Træls, at vi ville gøre noget ved dette. Undersøgte dørklokken. Umiddelbart var der intet galt med klokken. Videre til blinkelysanlægget. Heller ikke der fandt vi fejl.

Og så skete det!! noget uhyggelig… Det blinkede lige pludselig uden vi afprøvede dørklokken!??
Meget mærkeligt tænkte vi, og borede ikke mere i det.

Men i løbet af aftenen blinkede det i tider og utider. Skal vi rende til døren og se at der ikke er nogen derude. Vi har mistet tillid til anlægget at vi allerede er tilbage til udgangspunkt. Anlægget virker ikke. Spørgsmålet her er om vi skal have montør til blinkelysanlægget til at aflægge et visit, eller skal vi heller tilkalde en elektriker og se på vores el-system der har været ustabilt på det sidste.

Kort fortalt har vi været storforbrug af sikringer *suk*.

Snart smutter jeg og arbejder i nogle få timer. Derefter er der dømt weekend hvor der i morgen skal hygges rigtigt med familie i forbindelse med Victors fødselsdag.

Jeg trænger også sådan til weekend. fuld af afslapning, men også pligter der skal udføres i weekenden *SUK* Men så snart pligterne er udført kan jeg glæde mig til rigtigt slapper.

Ha’ en god dag derude

Mens Victor fik nattøj på spurgte han mig:
“Vi er kærester?!”

Jeg sagde, nej, jeg er jo kæreste med Jonas. Victor plagede lidt om at være kæreste med mig. Men jeg var stædig og “ville ikke” være kæreste med ham.
Han var lidt smule skuffet måske i 5 sekunder.

Så lyste han op og sagde:
“Så er jeg kæreste med Ida“, en pædagogvikar henne i Børnehave Bambi.

Så længe han er tilfreds, er alle glade

Jonas er blevet lokket til at være med til en bagekonkurrence.
Den slags plejede vi ikke deltage i.
Men Jonas havde lyst og mod til det.

Han valgte en ny opskrift som han ikke havde afprøvet.

En lille chokoladekage med chokoladeglasur samt hvide bogstaver, af glasur også.

Da jeg så denne færdigbagt kage var jeg lidt forbeholdt og fortalte at den der konkurrence plejer deltagere komme med 15 cm høje lagkager med masse af pynt og sådan noget.

Men det slog åbentbart ikke Jonas ud. Han var spændt og afleverede kagen til tiden og tog hjem. Han glædede sig. Både fordi han sjældent kom til Tegnsprogsforeningen, men også pga. kagekonkurrence. Det hele var så spændende. Jeg blev hjemme denne gang.

Nu her for lidt siden kom han hjem og jeg spurgte med det sammen hvem vandt konkurrencen? En simpelt spørgsmål blev svaret:
“Verdensmester, ham her!”

Jeg tabte mælet selvfølgelig.

Ja, Ham jeg bor sammen, har tilsyneladevis nogle skjulte talenter som jeg ikke kendte til tidligere. Og det er kun godt

Dagen i dag er noget af det værste man kan komme ud for. Det kan jeg love for!

Vi havde forberedt os på at fejre Victors 4 års fødselsdag sammen med sin 3 kumpaner fra børnehaven. De 4 drenge legede meget godt sammen at det var fint at invitere dem samt 2 pædagoger til en lille visit hjemme hos os.

Jeg regnede med at ikke blive tilkaldt som vikar, men jeg tog fejl. Jeg blev tilkaldt. ærgerligt, men jeg tog det med et smil, selvfølgelig.
Smuttede ud af huset med vores Toyota som i øvrigt kom hjem fra værkstedet i går.

Jeg skulle vikariere fra 8.00 til halv to. Men i mellemtiden blev jeg bedt om at tage ud til en af elevhjem og vikariere fra kl 14 til 16. For min vedkommende er det ikke et problem.

Halv to var jeg klar til at daffe videre til elevhjemmet. Men da kom det første forhindring. Bilen ville ikke starte?!!!
Gode råde var dyre. Jeg rådførte mig med lederen. Det viste sig at elevhjemmet var underbemandede uanset om jeg kom eller ej, at de lånte skolens bil ud til mig og krævede at bilen skulle være på sin plads igen allerede i morgen kl 8. Problemet her er at jeg vidste ikke om jeg skulle vikariere i morgen, at jeg valgte at snuppe deres bil og kørte ud til elevhjemmet og efter fyraften kørte jeg tilbage og afleverede bilen. Der skulle jeg så blive hentet af min hjælpsomme mor. Her blev vi enige om at tilkalde falck som skulle hjælpe mig ud af suppedasen. Problemet her er at vi ikke har en telefon i nærheden at vi måtte køre hjem bare for at kontakte Falck. En aftale kom hurtigt på plads at vi skyndte os tilbage og modtage Falckredder.. (jeg kalder dem altså falckredder, de reddede mig jo ud af suppedasen )
De var hurtigt på pletten og fik skrotbunken livet op igen. Men ikke nok med det. Da sagde han at jeg skulle køre en tur på mindst 20 km.

Jeg har aldrig været ude for at blive tvunget til at køre tur. Det ved aftensmad tid???!!!

“Hvor skal jeg køre hen?”

Jeg tog beslutningen at køre omkring Hasseris og så hjem igen det skulle tage va 20 km. No problemo.

Problemet her er at jeg blev forvirret og kørte mod NIBE? 30 km den ene vej??!!

Hvad så? Jah jeg måtte dreje af når den første mulige tillader og der kom jeg til bøhlandet, Restrup Enge, Nørholm og endte mærkelig nok i Hasseris. Hasseris er jeg rimeligt stedkendt, men alligevel for jeg vild og kørte mod centrum. Spørg mig ikke hvordan. Jeg ved det simpelthen ikke.

Men jeg kom i sidste ende helskindet hjem. Heldigvis
Klokken var pludselig 18 og aftensmad var lunken.

Resten af aftenen skulle så slappes af. Men nej, jeg ventede gæster. Mødet skulle vare 1 times tid eller noget, men endte med at de smuttede ud af huset ved 23 tiden.

Jeg fik ikke meget af Victors 4 års fødselsdag, men jeg tager det ikke tung, for på lørdag kommer familien.

Så oprandt dagen hvor vi fik “Kylling i cola”

Jonas snittede og hakkede i grønsagerne. Vi andre så til med spændingen. Ungerne så mærkelig på farmanden da han hældte COLA ind i retten.
De tænkte sikkert: “Er det ikke den der stads som de voksne drikker?”

Da retten var færdig duftede det vildt godt og så sandelig meget godt ud at tænderne løb i vandet.

Denne er noget som gerne må laves nogle oftere. Ungerne var også meget spændt på den nye ret.

Smagte det godt spørger I måske.

NEJ!

Kokken har såmænd sløset lidt med Tabasco. Der skulle vist ikke så meget som 5 teskeer Tabasco i retten

Victor sagde under middagen: Maden er meget varmt. Jeg vidste at det betød ikke at retten er varmt, men STÆRK.
Mathis opgav helt at spise efter 2 mundfulde at de begge gik over til rugbrødmadder.

Jeg som brokkede mig lidt om Tabasco – en vits, århundredes vits, en sand tortur at æde sig igennem en portion, spiste pænt igennem for at vise en godt eksempel til ungerne. Jonas forbarmede sig og spiste hele 2 portioner, sikkert fordi hans smagsløg allerede er ødelagt.

Men vi mistede ikke modet på at genoptage forsøget. Næsten gang er vi mere forsigtigt med Tabasco.