Victor er kommet hjem fra Børnehave Bambi med hans hjemmesko, der er gået op i limningen.

Jeg: “Du er nødt til at tage ind i byen og købe ny par!”

Victor: “Det har jeg gjort..”

Jeg: *Stort ?* malet på ansigtet

Victor: “Jeg har ledt og ledt, men intet….”

Jeg: Endnu *Større ?* malet på ansigtet

Victor: “Jeg ledte og ledte og fandt ingen penge, du er nødt til at købe ny!”

Der faldt 10-øren.

)

Det er nu jeg er godt i gang med forberedelser til jul.

Der skal bages, klippes, limes, dekoreres, rulles, dryppes, pyntes. Ja der er en hel masse at lave.
Foreløbigt er der lagt planer hver weekend i hele december måned. Nogle dage er det uden børn. Andre dage med børnene. Det kan kun blive hyggeligt. Når vi ikke det vi gerne vil, så pyt med det, andre gøremål vil sikkert blive gjort alligevel

Her til aften fik vi støbt julelys, for første gang. Det bliver spændende om det bliver med et godt resultat, Hvis ikke – så er vi en erfaring rigere og prøver igen.

Vi er også godt i gang med julegaver, jeg er tilfreds. Ikke at jeg har købt gaver, men vi er godt i gang med juleri.

I går fik vi besøg af Sabine og Miguel. Meningen var at de skulle give en nap med ved lossepladsen, og så lidt hyggen, men det endte med en omgang hovedret og dessert til, og leg med ungerne. Ungerne nød det i fulde drag. Efter Lossepladsen var her dejligt pænt uden affald. Men lige efter Miguel og Sabine var smuttet ud af huset og ville være tilbage inden aftensmad. Da nåede vi næsten at fælde, eller rettere beskære et træ. Og nu skal vi vist endnu engang til lossepladsen på en snarlig tidspunkt.

I dag fik Victor besøg af sin legekammerat fra Børnehaven Bambi. De legede meget godt sammen. De fordelte legene fint igennem. De aftalte først hvad de skulle lave/lege, derefter skal der leges godt igennem til de igen stod og snakkede og lavede aftaler om diverse leg.
De har lært noget i Bambi

Med ungerne følger der forskellige faser. Nogle af faserne kan man glæde sig til. Andre faser.. Ja man kan vel forvente en vis frustrationer til den tid

Mine unger, der nu er 2½ år og 4 år.
Yngst er nu i fase “MIN”, alting er hans åbentbart. Der skal fortælles at den hvide varebil er fars bil. Grøn bil er mors bil. Hvid hund er naboens. Jeg kunne blive ved. Men det keder mig ihjel efterhånden.

Victor derimod er kommet over fasen, som Mathis nu er inde på.
Men Victor er begyndt på “Hvorfor” og alle de HV-ord, Hvorfor, Hvad, Hvem, Hvordan, hvorhen. Det driver mig snart til vanvid.
Han stiller spørgsmål på de mest besynderlige tidspunkter, og forventer en ordentlig forklaring. Nogle gange kan man ikke give en ordentlig forklaring, fordi sådan er det bare.

Jeg håber at fasen snart er over, men så er Mathis nok inde i denne fase til den tid

Ungernes fantasi fejler slet ikke noget.

Det konstanterede jeg i dag.
De har altid kunne finde på noget at bygge op, videre på. De kunne bruge aviser, skeer, stole og hvad ved jeg.
Jeg glædede mig at de kunne finde på noget at lege med.

Jeg holdt godt nok lidt øje med dem da de var i gang med at slæbe en kasse med hjul rundt. De skubbede kassen og kørte rundt med en af ungerne i kassen. De morede sig og grinede højlydt at jeg glædede mig det specielt forholdet brødrene har med hinanden.

2 minutters uden opsyn, da der var nyhederne i TV. På det digitale kanal var der tolkning. Jeg sku´ helst ikke gå glip af noget. Selvfølgelig skulle ungerne tage alt opmærksomheden fra TV.

De havde fundet på at bygge klodser. De havde bare ikke almindelige byggeklodser i nærheden. De fandt bare en kasse med rødvin.

Behøver jeg at fortælle at de smadrede en flaske?

Weekenden bød på flere hyggestunde.

En spontant visit hos ungernes farmor og farfar, mens jeg var en tur til storcenter og fik indkøbt voksdug til den nye spisebord. Bordet skal gerne beskyttes mod fedtede fingre – som om det kan undgÃ¥s. Men med lidt beskyttelse er bedre end intet.

En visit blev det også hos mine gamle. Min far fyldte år og inviterede hele familien til hygge. 4 børn på 2-5 år legede vildt godt sammen.

En dejlig weekend, derimellem blev afbrudt af Mathis der ønskede ekstreme trøst. Det var forståelig, da han har leget med opvaskmiddel og gnedet sig i den ene øje. Øjet blev opsvulmet og lys generede ham.
Han holder sig væk fra opvaskmidlen i en stykke tid Midlen er groft ved fedtet men mild på hænderne, men til øjnene er midlen grusomt.

Weekenden bød på flere hyggestunde.

En spontant visit hos ungernes farmor og farfar, mens jeg var en tur til storcenter og fik indkøbt voksdug til den nye spisebord. Bordet skal gerne beskyttes mod fedtede fingre – som om det kan undgås. Men med lidt beskyttelse er bedre end intet.

En visit blev det også hos mine gamle. Min far fyldte år og inviterede hele familien til hygge. 4 børn på 2-5 år legede vildt godt sammen.

En dejlig weekend, derimellem blev afbrudt af Mathis der ønskede ekstreme trøst. Det var forståelig, da han har leget med opvaskmiddel og gnedet sig i den ene øje. Øjet blev opsvulmet og lys generede ham.
Han holder sig væk fra opvaskmidlen i en stykke tid Midlen er groft ved fedtet men mild på hænderne, men til øjnene er midlen grusomt.

Victor var lidt nedtrykt i morges. Jeg tænkte at jeg ville muntre ham lidt op. Humøret skulle helst i toppen, da det jo er dagen hvor weekenden ville starte.

Da han blev sendt afsted til Børnehaven, skyndte jeg mig at sende en mail med et billede som han var meget betaget af i aftes.

Læg lige mærke til Victor på billedet. De levende lys fascinerede ham.

Jeg hørte senere fra børnehaven at han var stolt og alle, bogstavelig alle, skulle se billedet. Alle sku´ være klar over hvem det var på billedet.

Da han kom hjem, var han glad og godt humør, men træt.
Sidst på eftermiddag sad han på toilet. Jeg holdt ham med selskab og vi talte sammen

Victor sukkede: “Jeg er træt… Meget træt. Udenfor er det mørkt. Svært at holde sig vågen.”

I går blev jeg overrasket at modtage et SMS fra min gammel bofæller.

Vi var nærmest slyngveninder gennem tiden på efterskolen. Dernæst boede vi sammen indtil hun flyttede til København.
Derefter er det mig uklare hvad der skete. Men stort set var vi gledet fra hinanden. Hun havde sine venner i København og jeg mine her i Aalborg. Jeg havde den evige problem med at skrive brev eller i det mindst give lyd fra mig. Det var jeg simpelthen dårlig til. Det er jeg tilmed stadig i dag . Jeg prøver at forbedre mig

Tilbage til overraskelse. Hun kontaktede mig i forbindelse med hendes arbejde. Men der gik så langt tid siden sidst, at jeg faktisk ikke vidste hvad jeg skulle sige/skrive. Jeg tror faktisk at vi ikke har hørt fra hinanden i 10 år måske.

Men det var pokkers dejligt at læse hendes efterfølgende mail, om hvordan det går med hende og hendes familie.
Det giver mig lyst at skrive tilbage. Jeg gør det snart…

Det her fik mig til at tænke tilbage til den tid hvor vi boede sammen i i Aalborg. Vi var ret slemme til at lave numre, sjove numre.
Det var vist nok i år 92, hvor vi fik teksttelefon, hvor døve kunne snakke sammen via en commodore 128.
Dengang fandtes der slet ikke telefonsvarer indbygget.

Vi sad og aftalte at den næste der ringede, skulle vi hurtigt på tasterne og lod som om det var telefonsvarer, der modtog opkaldet. Og det skete søreme at den første der ringede hoppede på nummeret. Det varede en stykke tid hvor vedkommende reagerede og svarede tilbage til “Svareren”. Et nummer som er næsten umuligt at udføre i dag, da alle stort set kun bruger mail eller SMS

Jeg har et par lamper som jeg fandt fra gemmer.
Lamperne tog jeg med, da jeg flyttede hjemmefra. Jeg har altid syntes at de er specielle. Jeg blev flere gange spurgt om jeg ikke kunne smide disse ragelser ud. Det nægtede jeg.

Jeg er faktisk i dag glad for at jeg altid har stået standhaftig når det drejede sig om mine lamper. Mit problem er at det har været svært at finde den rette placering til lamperne. De sidste 3 bopæle, kunne jeg ikke finde det rette sted til lamperne. Men de skal gerne vise frem.

Igen fandt jeg dem liggende på en vinduekarm så triste at de næsten bad min om fornyelse. Jeg lagde hovedet i blødt, *-:)faktisk i lille 2 minutter*-:), da fandt jeg løsning og gik i gang med at pille indfatning, ledninger og alt det overflødige og omdanne lamperne til en slags laterne.

Jeg har altid været glad for levende lys. De giver varme, ro og hygge.

Jo flere lys rundt omkring er bedre. Men siden vi har 2 nysgerrige og pillefingre vil det slet ikke være klogt at tænde nogle lys uden at have mindst 4 øjne mod lysene og spærre for ungerne. Det er da ikke hyggeligt. Hverken for mig og drengene.

Nu har vi terasse der deler jeg laterne ud rundt omkring og tænder lys hver aften. Ungerne følger med når jeg tænder lys og kigger med fra vinduet. De ville prøve tænde lys inde i stuen. Jeg forbød det, men gav mig til sidst at JEG tændte lys hvor ungerne sad ved siden af og fulgtes meget interesseret i. Det varede i knap 5 minutter, så var hyggen slut for min vedkommende!
Victor ville tale med farmanden og fægtede med hænderne i luften lige foran lyset??!! Hans trøje slukkede luen.

Der skete ikke mere skal jeg lige sige inden jeg får bekymrede SMS / mails.

Hans trøje var våd at der ikke skete andet end luen gik ud. Jo så var der ikke mere hygge inde i stuen, kun ude på terassen