Morfar!
Forleden dag var vi en tur hos de gamle.
Mathis var som de andre gange så glad for sin morfar. Morfar skal gerne følge med i Mathis´ liv. Morfar kunne man bare sno om lillefingeren mente Mathis.
Morfar var ved at lave frokost.
Mathis så morfar og gik lige om hjørnet i forventning at morfar fulgtes med.
Nåh det gjorde han ikke ham morfar!.
“Morfar…” kaldte Mathis.
Ingen reagerede – alle i familien, bortset fra Mathis er døve.
“Morfar…” råbte Mathis igen, blot lidt højere, kunne jeg se.
“MORFAR…” “Hvor blev han af, ham morfar?” tænkte han sikkert.
“MORFAAAAR” skreg han.
Jeg trådte til og forklarede at morfar er døv ligesom mor, far og Victor.
Lidt senere kom Mathis hen til morfar og tog ham i hånden som han plejede, og han fik igen denne gang hans vilje.
Nuttet 
Malene er hende der skriver bag bloggen. 
