I aftes var jeg hos Lotte og snakkede helt ud til midnat.

Det var ellers meningen at kun aflevere ting og sager og få snakket lidt og en kop kaffe sagde jeg ikke nejtak til.

Det blev til flere kopper kaffe og snak.

Vi talte om de gode og sjove og sørgelige emner. Jeg tror at vi ikke engang nåede alle emner. Men det når vi nok en anden gang.

Nogle gange savner man samværet blandt veninder. Det mærkes tydelig at det bliver sjældent at vi ses og få rigtigt snakket og ikke noget med at se på klokken og lige midt i hyggen må afbryde og smutte ud af huset, for at hente børn eller noget helt andet.

Tak for hyggen, Lotte Det skal gentages.

Jeg tror at det er på tiden at de charmerende drenge står frem og smile til fotograf.

Sidste skud på stammen er den her.

Man kan lige skimte Victors mohawk.

I morges spurgte jeg Victor, inden han smuttede til børnehaven, om hvad han sku’ lave henne i børnehaven. Da sagde han at han sku’ klippe hår (??!!)

Han må have ment at klippe de andres børn, hans er for kort til at blive klippet igen

Men, nu tror jeg ikke at han fik nået at klippe de andre. Jeg har endnu ikke fået klager

Jeg bad om et godt vejr hvor jeg så kan bruge min fridag på ukrudt ude på gården. Men det her vejr… Hvad skal jeg kalde det??

Det er stadig behagelig vejr at være udendørs men alligevel vejret her er ligesom lidt drilsk at jeg vil ikke om jeg skal have regntøj på eller om jeg lige kan nøjes med en slidt coyboyjakke.

Hvis man sku’ spørge – da kan jeg lige så godt fortælle at jeg kom aldrig ud i haven. Jeg havde pludselig mange andre ting at pusle i huset.

Mens jeg sad og skrabede isen af.
Jeg kom til at ødelægge skraberen.

Det er for meget, jeg er måske lidt for hårdt ved isen. Eller også skraberen er for uduelig.
Jeg kigger opgivende og vælger at tage en smøg og læse lidt i bladet jeg var i gang med.

Et par sider frem kom det der reklame.
Det var som om de vidste jeg ville læse reklamen.

For det første, de har fuldstændig ret i at jeg vil lave alt andet end at skrabe is.

For den anden, vi har ikke råd til en Electrolux, selv om de har tænkt på mig!

For det tredje, jeg har fødselsdag til sept. Det må jeg hellere minde Jonas om

Lærer jeg intet fra sidste gang?

Hver gang jeg får afrimmet fryseren, har jeg bestemt mig at sørge for at få det gjort nogen tiere. Fordi det er temmelig træls at få rimmet en tyk lag is. Her bruger man på sådan nogen kedelig nogen ved at sidde på flade og knokle r…. ud af bukser.

Hvis jeg bare har lært fra sidste gang at det er så kedelig at bruge så meget tid på det. Nu har jeg igen bestemt at jeg gør det igen engang til sommeren. så sku’ det gå nemmere til den tid.

Så snart jeg hørte om broen der er styrtet ned. Jeg hastede at sende SMS til mine gamle. Det viste sig at de er havnet i en trafikprop inde i byens centrum. De forsøgte at komme over Limfjordensbroen.
Det var næsten umuligt at komme over da der er det som en flaskehals.

Jeg havde kontakt til Sabine der orienterede med de sidste nyheder hvor jeg viderebragte til de gamle. En fin kombination. Sabine fortalte at i Radioavisen sagde de at man skulle følge godt med i avisen hvis man er havnet i trafikprop.

Tænk, mine gamle er døve. hvordan kan de følge med?

En held at vi lever i moderne tid at der findes mobiltelefon og for den sags skyld SMS.

Vi fik besøg af Anette.
Det var Victor der sendte bud efter hende.
Hun er rart at være sammen med i nogle timer. Der blev hygget og leget. Jeg kunne berette en hele del hvad der skete i dag. Men tiden tillader mig ikke at skrive en længere resume.

Men jeg kan bare ikke lade være at tænke på den tidspunkt hvor Victor skulle på toilettet. Her krævede han at Anette skulle følge med ham ned til toilettet og dermed også hjælpe til med buksen.

Anette var overrasket og spurgte: “Mig, skal jeg hjælpe dig?”

Svaret var : “Ja, fordi du er en pige!”

Hvad tænkte han dog på?

Ungerne blev klippet i dag.

Ikke fordi de trængte til det.
Men de havde fingrene i hårklipper, og endda brugt den.
De nåede at næsten barberede sig en hanekam.

En syn for guderne er det ikke.
Men nu er de blevet klippet megakort, kun 3 mm. Jonas kunne ikke klippe kortere.

Men stadig kan vi se de skaldede pletter.

De er grimme. Jeg mener det! De ligner nogle der er kommet ud fra slagsmål henne i KZ-lejr.
Jeg takker dog at håret heldigvis vokser ud.

Jeg skulle få besøg af en. Hun kom faktisk aldrig! der skete måske en svipser i aftalebog?
Men min kære mor kom og holdt mig selskab.

Jeg må indrømme at jeg har ikke grinet meget på kort tid. Efter mor var gået kunne jeg mærke at jeg lidt smule har ondt i kæben. Det første jeg tænkte “Øh, har jeg ikke grinet meget på det sidste??”

Lad os håbe at kæben har det bedre i morgen.
Da skal weekenden rigtigt starte.

Vi har ikke lagt nogle planer, men tror I ikke jeg kan lokke drengene en tur til Grøntorvet? Der skal vi bare kigge… Slet ikke noget med at shoppe ind..

Når man får uventet besøg byder man selvfølgelig Gevalia, og ikke andet.

Men det blev svært da de kom.

Ja, da tillod vi os at glo rigtigt længe. Ungerne var vildt begejstret for ænderne.
De kom aldrig helt ind i vores hus selvom vi næsten tillod det. Måske fordi, de ved at vi ikke holder Gevalia?

Nå men vi fik da et par pletskud her.