Det kan du ikke!
vi havde fået besøg af en døv. Vi hyggede os vældig.
Vi kom tilfældig til at snakke om hvordan det var i vores skoletid hvor vi skulle ud på 14 dages praktik.
Vi kom til at snakke om at vi havde oplevet det samme men af forskellige professionelle der var omkring os under vores skolegang.
Jeg huskede da jeg var en bette tøs på 15 år vist nok. Jeg skulle finde ud af hvor jeg ville på praktik.
Dengang havde jeg en inderlig ønske at praktikere hos Center for tegnsprog og tegnstøttet kommunikation, KC. Jeg fortalte det til min skolevejleder. Svaret fra vedkommende:
“Det kan du ikke!”, “du kommer kun til at lave kaffe!”, “De har ikke tid til dig!”
Jeg opgav ikke så let. Jeg ringede selv til KC og talte med dem. De var straks med på ideen. Det korte af det lange var at jeg kom afsted og fik en udbytterigt 14 dages praktik.
Jeg lavede ikke engang kaffe de 14 dage jeg var der!
Men Jonas havde også oplevet det engang, at få besked at man ikke kunne få praktikplads til de krævende arbejde måske.
Skolevejledere burde opmuntre og stå bag eleven hele vej igennem. Eleven vil måske opleve modgang. Men da lærer de noget og de har allerede forsøgt.
Skolevejlederne ville måske beskytte eleven mod nederlag. Men det er at overbeskytte barnet. Hvordan vil eleven så kunne blive “hårdhudet”?
Jeg oplevede det med KC for 15 år siden måske.
Men det ser ud til at den type skolevejlederne stadig eksisterer – og det er temmelig ærgerligt. Døve børn skal hellere kunne klare sig. Da der kommer en tidspunkt hvor de skal stå på egen ben.
Malene er hende der skriver bag bloggen.





| 29. marts 2006 | 11:15 |
Uanet om man er døv eller ej – sÃ¥ virker “det kan du ikke” som et slag i hovedet.. og pÃ¥ et eller andet tidspunkt er man blevet tilpas mange “slag” mindre – og dermed kan man være SIKKER pÃ¥, man ikke kan.
Det er bare om at prøve..
Mange hilsner
Pernille
| 29. marts 2006 | 11:16 |
Nemli´
| 29. marts 2006 | 19:02 |
Good site… Nice design
| 29. marts 2006 | 21:42 |
Ak, typsike! men du er ihver faldt nået langt
| 29. marts 2006 | 22:52 |
Jamen Lotte. Måske er jeg nået langt. Men jeg undrer mig at 15 år efter min oplevelse oplever jeg at de unge ( dem der er 15 år yngre end mig, men sig det ikke til noget
) oplever det samme.
Jeg troede at professionelle i dag er bedrevidende end dengang. Men det viser jo at der er ikke sket en forandring her. Det synes jeg er ærgerligt.