Jeg indrømmer at jeg er glad for min mobiltelefon.

Jeg er glad for at SMS er opfundet. Det er nu meget nemmere at få kontakt til vennerne hvis man var forsinket eller om man var forhindret. Tilværelset er blevet nemmere.

Problemet er bare at jeg er så SÅ dårlig at sende SMS – så simplet men svært.
Jeg er også for god til at love noget som jeg faktisk vidste at jeg ikke alligevel gør.

Min veninde som jeg en gang i mellem ses. Hun har nu masser af tid og vil så gerne at vi ses nogle oftere.

“Ja, vi sms´er ved” sagde jeg.

Ja, ja. Du gør det alligevel ikke, og du svarer sjældent tilbage!”

Hvad skete der så bagefter? Hun havde den frækhed at bede min mor at en gang i mellem minde mig om at sende SMS til hende :-/

Hun er snu!
Lad os nu se om mor husker det

Men lilletøs, jeg sender en SMS snart! :-”

I dag er det en stor dag for døve. Mig i blandt.

Vi tog ind til DKC og så digitale kanal gå i luften.

Det er med en underlig fornemmelse at kunne følge med.
Jeg ser ofte TV-avisen med teksten, men denne gang er det med tegnsprogstolkning. Mit sprog bliver talt inde i TV – fantastisk.

Men endnu mere godt var det da metrologerne kom frem og fortalte om vejret. Jeg havde altid set dem der røde eller blå streg, men aldrig vidst hvad det betød. Jeg er blevet lidt klogere på metrologerne. Men det siges at man aldrig skal stole på dem???

Ungerne var også med. De fik også en del opmærksomhed. Jeg tror simpelthen at de nød Bare det at sige “Mig drikke” så ville to måske løbe efter æblemost. Men det da godt at de nød servicen fra nogle søde damer

Mormor og morfar var der også. det var godt for ungerne at morforældre også var der at der kan snos om lillefinger.

Da det er en stor dag fik alle en glas champagne. Men hvad med ungerne? jah, de kan vel tåle lidt slik, småkager, æblemost. Jeg håber at de ikke går i sukkerchok

Victor har været en sød dreng, en engel. Alle kom og sagde at Victor er charmerende. Ja tak sagde jeg med en stolt smil. Men vidste de at Victor :> har smidt en legetøjbil ud fra vinduet. Bilen blev spredt og totalt ødelagt. Bilen er ikke vores så… 8-|

Men dagen i dag har været dejligt at jeg tror bestemt at weekenden byder på alt dejlige.
Får vi lov at sove længe i morgen? Ungerne har også været oppe ret længe

Får badeværelset også lov at være i fred? )

Jeg kom hjem lige inden aftensmad.
Jeg havde en lang dag på skolen
Derefter skulle jeg til et lille møde og dernæst indkøb. Jeg kom hjem halv seks tid ogg mødte Mathis ved døren. Han var jublende glad at se mig kys og krammer kom mig i mødet

en herlig dreng, der lige kan opkvikke en træt en som mig på den måde. >:D<

Dernæst så jeg Victor.
Han skal jeg da også kramme og masser af kys.

Men ham her nægtede????
“Hvorfor ikke???”

“Jeg træt, jeg sov, netop vågnet!”

“Vi kan godt kramme lidt??”

“Nej, du tosset. Jeg træt!”

*Snøft*

vi havde fået besøg af en døv. Vi hyggede os vældig.
Vi kom tilfældig til at snakke om hvordan det var i vores skoletid hvor vi skulle ud på 14 dages praktik.
Vi kom til at snakke om at vi havde oplevet det samme men af forskellige professionelle der var omkring os under vores skolegang.

Jeg huskede da jeg var en bette tøs på 15 år vist nok. Jeg skulle finde ud af hvor jeg ville på praktik.
Dengang havde jeg en inderlig ønske at praktikere hos Center for tegnsprog og tegnstøttet kommunikation, KC. Jeg fortalte det til min skolevejleder. Svaret fra vedkommende:

“Det kan du ikke!”, “du kommer kun til at lave kaffe!”, “De har ikke tid til dig!”

Jeg opgav ikke så let. Jeg ringede selv til KC og talte med dem. De var straks med på ideen. Det korte af det lange var at jeg kom afsted og fik en udbytterigt 14 dages praktik.

Jeg lavede ikke engang kaffe de 14 dage jeg var der!

Men Jonas havde også oplevet det engang, at få besked at man ikke kunne få praktikplads til de krævende arbejde måske.

Skolevejledere burde opmuntre og stå bag eleven hele vej igennem. Eleven vil måske opleve modgang. Men da lærer de noget og de har allerede forsøgt.

Skolevejlederne ville måske beskytte eleven mod nederlag. Men det er at overbeskytte barnet. Hvordan vil eleven så kunne blive “hårdhudet”?

Jeg oplevede det med KC for 15 år siden måske.
Men det ser ud til at den type skolevejlederne stadig eksisterer – og det er temmelig ærgerligt. Døve børn skal hellere kunne klare sig. Da der kommer en tidspunkt hvor de skal stå på egen ben.

De fleste i min kreds ved at jeg faldt pladask for Ford Ka
En bette bil der nemt kan komme afsted og slet ingen problem med at finde parkeringsplads.

Men i dag parkerede jeg bagved en Mini Coopper.

Jeg har en forkærlighed for lillebitte biler.
Jeg ved udmærket godt at disse biler er totalt upraktisk når det skal være en familiebil.

Men altså I må da gi´ mig ret i at det er for sej at eje en Mini Coopper.

I dag er det ligesom en juleaften.
Efter at have hentet eventyrbøger

og viste dem frem til Victor og Mathis var der kun julelysene i øjnene at se.
Alle blev bladret igennem forlæns og baglæns på siden og på hovedet.
Og ikke nok med det der skulle læses mens man sidder nede, mens man ligger på gulvet.

Ja mulighederne er mange.

Bogstavkort som jeg tidligere omtalte er også kommet.

Dem gemmer jeg lidt endnu efter at have set hvordan bøgerne bliver behandlet, da tror jeg at kortene skal skånes for de bette grovhænderne en stund endnu.

Dagen i dag har vi brugt tonsvis af energi til 2 små umulige unger, der ville have det hele serveret på sølvfad.

Lige nu kan jeg ikke lige komme i tanke om hvad de har stresset os en grad mere end sædvanlig.
Men mærker nu på min krop at jeg er totalt træt. Bare det at man beder om fjernbetjentning til TV er så svært og næsten uoverkommelig.

En ~o) og en god hjemmebagt småkage hjælper lidt. Men ungerne kan virkelig være så onde, og det på en lørdag aften – tsk tsk. Endnu en minus er at der er slet ingen godt program i TV, og det på en lørdag. Dem der planlægger programmerne, hvad pokker tænkte de på? at ALLE går i byen på en lørdag aften?? Eller de der bliver hjemme gør rent i huset på en lørdag aften.

Argh, er jeg nu en brokker.. X-(

Nu tier jeg og ønsker jer alle en bedre lørdag aften

For lidt siden viste Victor hans kunnen med at stave.

Med lidt hjælp kan han stave hans eget navn samt Mathis, mor og far.
Ja her kan I fornemme en stolt mama.

På mandag vil der komme Bogstavkort i huset. Så regner jeg med at der vil komme lidt morskab ud af kortene

Er noget som jeg rigtigt holder af at gøre.

Jeg giver ikke gaver til højre eller venstre, ellers var jeg blevet en fattigrotte

Jeg holder af at gløde andre med et eller andet småt.
Det kan være at vedkommende har engang for år tilbage sagt at man ønskede sig det der lille ting.
Sådan noget glemmer jeg ikke lige med det sammen. Jo måske, men som regel kommer jeg i tanke om det.

Når jeg så har tid og lyst går jeg i gang med de bette projekter. Og hver eneste projekt er med tanker til selve gavemodtager.
Jeg føler at det er ikke noget ved at lave en speciel gave som “alle” kan få. Det er der ikke noget spændende ved.

Jeg har her i aften lavet en lille gave.

Jeg tror ikke at vedkommende læser med her. :-”
Men min hemmelig plan er at når jeg skal ud af huset i morgen skal jeg lige forbi vedkommendes hjem og putte gaven i postkassen. Herefter tier jeg – og håber på at gavemodtageren fatter hvem gaven er fra. :-$

Sådan nogle hemmelige søde overraskelse er jeg vild med. Man kan kun blive glade.

Victor har i morges fået fingrene i digital fotoapparat.

Han har godt nok taget flere billeder…
Se lige hvad han fik taget..

Det er himself!

Hans stol, hvis man var i tvivl…

Hans taske.

Perfekt billede måske, men den vender på hovedet??

Victor.. Med lidt øvelse bliver du en god fotograf.