| 1. december 2005 | 20:33 | |
Sige: “Pokker ta´Victor!”
Lige nu er jeg bare møgtræt.
Lige siden Victor og Jonas kom hjem fra indkøb har jeg skulle kæmpe med Victor. En sand magtkamp som jeg ville ønske snart var overstået.
Jeg erkender at det der trodsalder kan være så underlig, besværlig, kompliceret og varer så længe!?
Victor legede igen med lyset – tænde, slukke og tænde igen. Hver gang har jeg forsøgt forskellige metoder at stoppe ham. Jeg havde luret hvordan de gjorde det i vuggestuen, hvordan bedsteforældre havde løst det. Men intet af det hjalp hjemme hos os. Måske fordi jeg er for sød, opgivende eller måske lidt for utålmodig. Men i dag fik jeg simpelthen nok at jeg tog ham ned til soveværelset og holdt godt fast på ham.
Selvfølgelig slap jeg ikke billigt! Han, den lille tyran lukkede øjnene!
Jeg tror bestemt at jeg ventede i ti minutter før han gav efter. Vi talte lidt sammen og blev enige om at det var forkert at lege med lyset.
Jeg som troede at den del var overstået for i dag.
Jeg tog gruelig fejl. Lille halv time senere kastede Victor legoklodser og andre ting efter Mathis.
Jeg som den gode mor ville stoppe Victor og snakke lidt med ham.
Den lille skarn lukkede selvfølgelig øjnene.
Jeg tror bestemt at min mor sidder og luner lige nu. Hun har oplevet det samme..
Jeg holdt godt fast ved ham og ventede til han gav op.
Den lille geni var så genialt at han faldt i søvn uden jeg opdagede det??