…

Det er for utroligt at mine spændinger steg for hver sekunder, og dernæst skulle de bare hoppe fra og jeg stod tilbage med en lang, lang næse.

Jeg har været i gang med at hente/downloade en film på godt 4,5 Gb.

Det tog naturligvis sin tid.

Jeg har tålmodigheden.. Næsten da!

Jeg så med spænding hvor tæt jeg var ved målet. Jeg var så tæt efter 2 dages download.

Så tæt, at jeg ikke troede ville ske.

Jeg mangler kun 16 forbandende Mb til at fuldføre downloade. *grr*

Nu går jeg og venter på at downloading går i gang igen og forhåbentlig får jeg de sidste 16 Mb, og det tjept!

Jeg vil snart nyde Marilyn i “Some like it hot”
—–

mange bolde i luften

De sidste par dage har jeg brugt lidt tid på at hente/downloade klasisske film. Det tog søreme lang tid.

Men så lader jeg bare maskinen ordne det mens jeg tager mig af det huslige. Jeg mærker tydeligt at jeg lige pludselig har tid til mange andet.

Jeg har faktisk tænkt og planlagt mange ting, noget som jeg lige selv laver.

Det i forbindelse med jul.

Jeg har tænkt mig at starte nu så er der en masse at nå, end at stresse sig til sidste øjeblik, måske er der ting der måtte droppe ud.

Det må ikke ske. Det skal være en ordentlig jul i denne omgang. Jeg har i 2 år i træk måtte opgive at pynte op til jul. Den ene år var da jeg nærmest var flyttet ind hos JonasÂ’hjem. Dermed gad jeg ikke bruge tid på at pynte op, da jeg alligevel aldrig var hjemme. Den andet år var pga jeg ventede mig og var midt i flytterod.

Min undskyldning det år var at jeg ikke kunne finde julepynt frem.

Sidste år fik vi nået at pynt lidt op. Men i år skal det bare være i orden.

Søndag uden bang.

Man tror det er løgn.

Men, det sandt!

Ungerne har været mere søde end de plejede at være???

Der må altså være noget i gæret.. Jeg gruer…

Ungerne har slet ikke lavet drengestreger eller grædt som bare fanden.

De er simpelthen nogle søde engle.

Jeg nyder det simpelthen og håber nu på at næste weekend også bliver en pragtfuld weekend uden vrøvl.

Men hvis jeg skal være ærligt, så manglede der faktisk krydder i weekenden.

Hvis det kan siges på en pænt måde – så savnede jeg faktisk drengenes opfindsomheder i badeværelset

Man ser tydelig at jeg aldrig er tilfreds.. Den ene dag skulle ungerne være nogle engelbasser. Andre dage, skuÂ’de bare ud og få os at stramme maske, og dernæst grine vildt.

Syvsovere

Her til morgen var der totalt kaos.

Vi sov alle over (osse unger). Rollingerne plejede ellers vække os. Men både unger og vækkeurene virkede ikke (mon dog?!)

Vi vågnede kl 07. Hvor vi plejede at vågne kl 05.30. Med et var vi ude af fjerene.

Jonas havde travlt med at styrte ud til arbejdet. Jeg stod selvfølgelig tilbage med ungerne der lige pludselig var friskvågnede.

*vi tre skulle have tøj

*Victor skal have madpakke med

*Morgenmad på bordet

*Sende SMS til chauføreren, at Victor ikke skal hentes

*Sende SMS til tolkeadministrator at jeg var forsinket

*Aflevere Mathis i vuggestue

*Aflevere Victor på Aalborgskolen

Jøsses så mange ting på en morgen.

Jeg havde travlt og gjorde selvfølgelig min bedste at nå det hele.

Mathis spiste yogurt, og spildte lidt på bordet. Derefter skulle han lige bare klappe på bordet og se Yogurt sprøjte på væggen.

Victor grinede og abede efter.

Jeg blev ikke sur, overhovedet ikke

Mathis fik tøj på først, dernæst Victor. Måtte vende tilbage til Mathis, da han allerede fik hevet sokkerne af.

Her blev jeg heller ikke sur!

Ud af huset speedede jeg til MathisÂ’vuggestue og hev begge unger ud af bilen og slæbte dem ind til vuggestuen.

Victor så en god kammerat, og ville lege med ham. Victor blev lidt sur, da han skulle videre.

Jeg var stadig ikke sur, men tiggede og bad Victor om at løbe til bilen

Ud til Aalborgskolen og afleverede Victor. Victor blev lidt ked af det da jeg skulle skynde mig videre til skolen. Victor klæbede sig fast på mig.

Jeg havde styr på temperamentet

Videre til skolen. Jeg kom hele 45 minutter forsent. På skemaet stod der at jeg skulle være der frem til 15.20. Jeg kom kl. 9.15

Læreren fik så den ide at få en tidligt weekend. at alle faktisk fik fri kl 11.00

Mor her blev lidt skuffet, mildt sagt.

Sikken en møg dag

Men weekenden er kommet *Smiler bredt*

God weekend
—–

Jeg blev bidt..

Af Sudoku. Det er en fantastisk sjovt at lege med. Jeg bruger mine pauser, frokost på at vride hjernen om af tallene.

Egentlig var det en tolk, der introdukterede mig. Jeg var stædig i starten.

“Det, interesserer mig ikke!!”

Men i dag efter 1 uges tid er jeg en sand SuDoKu fanatiker.

Her til morges gik jeg ind i skolen og skyndte mig for at snuppe en MetroXpress.

De har en daglig SuDoKu. Og gik søreme også i gang med det samme.

Og ikke nok med det.

I nettet har de også mange sider om SuDoKu.

Jeg er totalt bidt af det.

Mange, på en uge har sagt at det var svært og nogen sjovt. Men hvis man bare finder teknikken så skulle det være gået op efter 10 minutter.

E-mail adresser

Jeg har netop fået en gruppemail

Jeg kiggede lidt på mailadresser, og her undrer det mig at de fleste mailadresse der var inkluderet i mailen var så lange. Jeg tænkte på fornavne. Navne der står foran “@”

Den korteste fornavn fylder hele 11 tegn indtil @´et.

Den længst var med hele 24 tegn.

Enten er man tvunget at have lange mailadresser, eller man er for fantasiløs til at finde nogle kortere.

Engang bad jeg en virksomhed om mailadresse, faktisk til en der hed Lene. Jeg havde forestillet mig at de lavede mailadresse efter personalets initialer. Men her blev jeg totalt paf da jeg fik vide at adresse lignede noget i retning af ng6slt2@……

Hvordan skal jeg kunne huske den mailadresse?

Hvordan kan jeg være sikker på at adressen er rettet til Lene?

Virksomheden har nok en underlig mail-politik

Dagene

I går er Mathis blevet syg. Han blev sendt hjem fra Vuggestuen, dog på et besværligt omvej. Jeg havde glemt min mobiltelefon og anede intet. Intet nyt er godt nyt passede vist ikke her!

Vuggestuen ringede så til farmanden og tvang ham til at Mathis hjem. Jonas kørte vel godt nok ca. 40 km for at hente Mathis. Så skulle alt være vel, nej! Bossen blev lidt sur og ventede klar og tydelig at Jonas skulle troppe op næste dag. Vi ringede til en barnepige, i den tilfælde har vi jo min kære mor der springer til og passe Mathis. Det gjorde hun i dag og vil gøre det igen i morgen.

Mathis den lille pus, har fået nye tænder at det afgiver feber og gråd. Det vil nok gå over snart – men jeg tror ikke at vi slipper for bidemærker i den næste stykke tid.

Victor har været på tur med faster Sabine og farmor og blev forkælet en del. Han nød det.

Vi har haft huset fuldt med familiemedlemmer der kom og gik. Vi blev garanteret rig hvis vi krævede betaling for entre!

Ellers kan jeg mærke at jeg glæder mig til weekenden. Vi har ingen aftaler, men hvor det ligner os at lave aftaler i sidste øjeblik, at vi allerede fredag eller lørdag skal ud af huset eller få gæster. jeg håber på en slappelørdag som i lørdags. Men tror dog ikke på at jeg er så heldig at få hele 2 slappelørdag i træk
—–

Ekstra deller

Jeg må erkende at jeg har taget på.

Jeg står aldrig ved vægten og vejer, kun hvis det var for sjovt, men at gøre det regelmæssigt, det vil jeg ikke. Man bliver stresset af det, tror jeg.

Men i morges må jeg erkende at jeg har taget et par deller på.

Bukser strammer og jeg kan ikke sidde op med buksen. Jeg sagde til Jonas at jeg snart skal have nye tøj, for dem jeg har i forvejen er ved at blive for lille.

Hans svar ved det var:

Jamen, Malene. Vi stopper bare at købe småkager

At han kunne sige det som om det KUN var mig der spiste småkager?!

Men gud ved at han har ret! Jeg synes godt om småkage sammen med kaffe. Men det behøvede man da ikke udbasunere, når det er sådan en ømt punkt hos mig.

Ælsker slappelørdag

klokken er nu halv et. Ungerne sover til middag. og jeg er stadig i nattøj.

Jeg Ælsker simpelthen med stort Æ at gå rundt i nattøj uden at stresse mig med aftaler hele formiddag har jeg simpelthen nydt.

Det varer dog ikke længe før jeg skal i tøj og gøre mig klar til i eftermiddag hvor vi skal mødes ved bowlingen.

—–

Skal jeg?

Jeg skal ud og spise i morgen. Bemærk jeg skrev JEG – ikke vi!

I traditions tro arrangerer 2 piger en hyggeaften med spisning ude i byen 1 gang om år. Det har stået på i mere end 15 år.

Og det sker igen i morgen. Jeg har tilmeldt mig selv om jeg ikke var sikker på om jeg havde lyst at være med. Men nu har jeg altså tilmeldt mig.

Foreløbigt ved jeg at programmet forlyder at dagen starter med bowling. Derefter er der vist en lille tur til pub? Ellers følger jeg bare med strømmen. Ellers skal vi spise i en restaurant. Øh, hvis du lige spørger hvor vi skal spise… Så erkender jeg at jeg ved det faktisk ikke. Jeg kan simpelthen ikke huske det.

Såeh. Ved menuen vil der nok være snak, smask, grin, måske også en tåre der. Når alle er mætte nogle nok en tur i gaden.

Jeg står bare i den dilemma om jeg skulle tage bussen ind til byen (narj, det vil jeg simpelthen ikke) eller om jeg skulle tage bilen (og risikere at få en klip.) Eller om jeg skulle knipse efter taxa ( og punge et par hundredlap, altså!)

Selvfølgelig kan jeg nemt tage beslutning, hvis jeg bare vidste hvad jeg ville, ville jeg drikke noget alkohol, så tag dog den mest fornuftigste løsning, Malene. Men det er alligevel ikke så ligetil. Jeg tror ikke jeg har rørt alkohol 1-halvandet år. Så, tror I ikke at en halv glas vil gøre mig stangstiv at jeg så ikke kan finde øst og vest?

Og så er det ikke kun det! Jeg mangler også tøj. Jonas vil sikkert sige:

” Er tøjet nu også et problem?”

Det er det faktisk.

Det nemmest er nok at blive hjemme. Men så tanken om at blive hjemme sammen med drengene er dog lidt værre end den såkaldt dilema.

Argh altså, jeg er den der er smuttet i morgen!

ps – piger, jeg glæder mig