Onkel Leif har en klæbehjerne. Det påstår han.

Og her blev jeg drillet lidt af Leif. Han huskede en historie, som han ikke kunne glemme.

I stedet for I får det at vide af ANDRE – så vil jeg heller selv fortælle det her på Bloggen.

Jeg har engang boet i Højhuset. Jeg boede på 15. etage.

En gang hvor jeg skulle undervise på Døves Kulturcenter.

Jeg skulle skylle tallerkner efter aftensmad og derefter smuttede jeg til Kulturcenter.

Alt var normalt indtil varmemester på Højhuset kom og fægtede med hænderne. Jeg kunne forstå at han ville mig med ud til højhuset.

Problemet her er at jeg forstod ikke hvad han sagde, han kunne ikke skrive pga kraftig ordblindhed. Så der var ikke andet end at følge med ham.

Jeg kunne se i stue-etage at der var en kæmpe stor vandpyt. Meget underlig!

Jeg sagde til varmemesteren at nogle vist har glemt at slukke for vandet?

Han så faktisk meget opgivende til mig og nikkede lidt.

I elevatoren faldte der ti-øren, hvorfor skulle de hente mig?? jeg boede på den sidste etage, så skulle der ikke være problemer, medmindre jeg GLEMTE at slukke for vandet!!

Og det havde jeg!!

Vandet fra køkkenet flød over da tallerkner dækkede afløbet. Vandet flød hele vejen ned fra 15. etage og endte i stuen. Alt det skete på 2 timer.

Vandet hilste på hele 7 soveværelser samt 7 køkkener.

Hvis man spørger, så dækkede boligsselskabets forsikringen.

HELDIGVIS, ellers var jeg gået fallit.

Vi var til en rigtig dejlig fødselsdagsfest hos onklens sommerhuset i Tversted.

Vi havde sørget for tolk, og det gik over alt forventninger. Jeg får den erfaringer at man altid skal bestille tolk til familiefester. Det bliver bare mere hyggeligere at snakke med familien.

I løbet haf halvdag hos onklen har jeg fået meget at vide om onklen.

Der blev sagt at han altid har sagt at han har klæbehjerne, husker som en elefant.. Der blev testes, og misandten han husker godt, men han svipsede ved at ikke kunne huske bryllupsdag??!!

Jeg fik også talt med min kusine Ann-Sofie. Det var søreme også hende jeg så i fredags.

Jonas og et par stykke af mændene stod og snakkede/drak at de næsten ikke kunne gå en lige linie.

Jonas overvejede endda også en tidspunkt at gå i byen. Han fik godt nok lidt for meget at drikke men så skiftede han meningen og tog hjem sammen med mig. Her hev han en flaske whiskey ud af skabet og drak måske 2 glas. Pling

Godnat, Jonas.

Jeg var en tur til storcenter for at handle.

Der så jeg en medarbejder fra Aalborgsdkolen – jeg har arbejdet der, og kunne derfor genkende ham. Han arbejder i en anden afdeling at jeg faktisk aldrig har hilst på ham medmindre vi havde øjekontakt gav vi hinanden en nik “HEJ”. Mere var der ikke i det.

I dag så jeg altså ham sammen med en dame/pige som umiddelbart ikke sagde mig noget.

Hvorfor skulle alt betyde noget?

Nå men hende her, i et kort øjeblik kom jeg i tanke om at det var…

“Guu, er det ikke Ann-Sofie”, min kusine. Jeg tror ikke jeg har set hende i en årti.

Jeg skyndte mig at se efter hende, men i den øjeblikket var folkene som sildene i en tønde.

Jeg havde fået vide fra familien at kusine Ann-Sofie har en kæreste der arbejder på Aalborgskolen. Men jeg havde aldrig fundet ud af hvem.

Jeg har heller ikke lyst at gå rundt på skolen og spurgte:”Kender du en Ann-Sofie?”

Så nu tror jeg faktisk at jeg fik set hende, men ikke hilst på hende. pokkers!

Men bare rolig det er ikke en katastrofe at jeg ikke fik hilst på hende, Jeg skal se hende i morgen hvor vi fejrer min onkel, hendes fars fødselsdag.

Så skal jeg lige spørge om det var hende der gik rundt i Storcenter.

Vi har 2 billetter til fodboldkamp mellem AaB – Brøndby IF.

Kampen sker i morgen, lørdag, kl 17.00 i Aalborg

Det koster 180 kr for begge billetter.

Billetter er en ståplads ved indgang 2.

Er I interesseret så vær hurtigt og send SMS til 31230135.

Via SMS kan vi finde ud af resten

Jeg har snakket med Jonas om klokken.

Vi forsøger ikke at lære hinanden noget men vi fandt ud af noget som undrede os.

Enten er vi opdraget til det eller er det barÂ’en vane??

Jeg tror simpelthen ikke at vi er den eneste der har den underlige vane.

Jonas var forleden dag ude at more sig til midnat eller senere.

Han kom selvflgelig hjem på en eller anden tidspunkt, men [b]Hvorfor[/b] skal jeg ligesom dristig se efter hvad klokken var da han kom i sengen. Klokken var måske 03.

Næsten morgen sagde han måske at han kom hjem ved 02.30, tiden. Hvorfor skulle vi vide hvornår de kom hjem? vil det ikke være ligemeget, det vigtigest er vel at de ER kommet hjem.

Det er ikke kun mig der dristigt ser efter klokken, Jonas gør det også over for mig.

Engang sagde jeg at jeg lige ville arbejde lidt mere ved computeren. Men kom i seng ved 01, Jonas var gået i seng allerede ved 23. Men så næsten morgen prøvede jeg at formilde det lidt ved at komme med en hvid løgn at jeg sov ved 00 tiden. Hans svar var:[i]” jam´n klokken var 01??”[/i]

Fælden klappede…

Men hvorfor skulle det være vigtigt at vide klokkenslettet?

Jeg har Mathis hjemme. Han er meldt syg i dag.

Jeg og vuggestuen har en lille mistanke om at han er ved at få skoldkopper.

Derfor en tur til doktoren i dag kl 10.30.

Jeg glæder mig faktisk – så håber jeg bare at Victor også bliver smittet så er den del af børnesygdomme overstået.

Så lad os håbe at vores mistanke bliver bekræftet senere på dagen.

UPDATE

Det var ikke skoldkopper. Fandens osse da.Lægen sagde at det var nældefeber.

Der mindedes jeg svagt at Victor også har haft Nældefeber, og det gik over af sig selv. Fandens…

Henne i vuggestuen har de haft en tilfælde af skoldkopper. Men umiddelbart bliver det ikke vores gutter denne gang. Læge sagde også at det muligvis er at mine drenge har meget god immunsforsvar. Jajada, men de skal have skoldkopper – skal de ikke???

Mange ved at jeg er døv, men de færrest ved at jeg har været interesseret i MUSIK. Paradoksal, det ved jeg godt.

Men sådan er det bare. Men på de sidste årti har jeg ikke særligt fulgt med i musikbranchen.

Men men… jeg får vel lov til at prale lidt??

Jeg læste videre i “Appetize” og der er søreme en artikel om en aalborgensiske band Tounesol.

Jeg kan ikke beskrive ret meget om bandet – navnet siger mig heller ikke noget.

Men forsangeren, Ole Ø. Nielsen. Ham kender jeg udmærket fra min barndomsår. Hans storesøster, Anne har været min veninde i flere år. Anne er nu i USA, og har været der i halvanden år. Jeg tror ikke at hun flytter tilbage – hun scorede vist en new yorker. Det fik jeg at vide af hendes mor.

Det er sjovt at man genkender folk man ikke har set længe. Det bringer minderne frem.

Jeg har altid sagt at man bliver klogere af at læse, om så det er i ugeblade, aviser eller i det mindst manualer.

Jonas har fået sig en GPS (Spørg mig ikke hvad det er for noget – jeg aner det simpelthen ikke) Men en er sikkert – det er en drenge-legetøj.

Så her har han leget lidt med GPS og jeg læste lidt i manuale og der så vi at der er muligheder der (hvilke muligheder?? Det ved kun Jonas)

Men så læste jeg i en kultur- & livsstilmagasin “Appetize” som vist kun aalborgenserne får med posten.

Det ser ikke ud af meget men handler dog meget af Aalborg.

Her stødte jeg på noget nyt..

Ja desværre efter at have boet i Aalborg i 30 år og stadig lærer noget nyt om Aalborg er noget af det dejligste.

Tilbage til nyheden.

Der var en artikel om Carsten Jensen, en kendt forfatter, debattør og kritiker. Han er dog meget ukendt for mig. Ham her siger mig slet ikke noget, men han har åbentbart boet i Aalborg, nær bestemt i Vejgård.

Jam´n, Carsten – byen kender jeg ganske godt, har været der flere gange.

Han fortalte at han flyttede fra Marstal til Aalborg, hvor han blev fortalt at han og hans familie skulle bo på bakken, Harebakken…

Hva’ hvilken bakke??

Jeg kender åbentbart ikke stedet!?

For nogen tid siden fik jeg at vide at Vejgård har en bakke der hedder Signalbakken. Efter sigende skulle stedet være et godt sted at kælke..

Og nu snakker man om Harebakken.. Begge beliggende i Vejgård.

Er det ikke for dårligt at jeg alligevel ikke kender byen godt nok?

Nå men jeg må vist ind og læse videre og dermed klogere

Bare jeg havde.

Men det næstbedste er at kunne prale med en næsten helt ny komfur efter jeg har været i gang med lidt knofedt bag komfur..

Jeg mødte faktisk en beboede område. De var ikke særlig gæstfrie at jeg områdende smed dem ud. De havde sikkert boet der illigalt i mindst 2 år.

Jeg kunne godt at finde en husly til dem. Men så længe de ikke har betalt husleje, så er det altså ikke mit problem. De skulle ud fra min rene komfur!

Jeg som mor elsker simpelthen at kysse mine kønne guldklumper. Jeg elsker også at kysse min Jonas.

Victor elsker det umiddelbart også.

Hver aften bærer jeg Victor og kysse lidt godnatkys, men hver gang er han ligesom lidt fraværende og gi´r det som en KYS!

Men lige så snart han ser sin far i færde ved at tage ham fra mig griber han om min nakke og gi´r fandens i voldsk laang kys lige på mundet (lukkede mund)

En rigtigt lang kys bli´r det altid til. Man kan også se at Victor ikke kysser mig, for imens han gi´r en laang kys, kigger han febrilsk efter farmanden.

Det var nuttet gjort men som det skred frem at det simpelthen sker hver aften, at jeg griner hver gang han ville give en godnatkys.