Jeg skal altså UD!

| 11. februar 2005 | 15:27 |

Det at stå af bussen kan være svære og komme ud for forvirring blandt folk.

Vi var to med barnevognen og endda stå af samme sted.

Hende den anden, hun er heldig at have en hjælper, at løfte vognen ind eller ud.

Det har jeg ikke denne gang.

Hun står af med hendes hjælper og jeg kæmper bravt at få min vogn med ud også.

Bussen valgte at holde langt væk fra fortov, det betyder at der er lang ned til asfaltet. Men jeg kæmper så godt jeg kan.

Den søde rare fyr til en ni-tal ville hjælpe – Gudskelov.

Men hvad faen gør han??

Han hiver vognen ind i bussen. Chauføreren har åbentbart travlt med at lukke døren til og jeg står ude på asfaltet og råber Nej, jeg skal altså ud!. Den rare fyr, der netop fik en ni-tal blev devalueret til en syv-tal med pil opad, rødmede vildt og hjælper min kære vogn ud til asfaltet. Heldigvis kom jeg ud, ellers var jeg endt i Klarup.

Buschauføreren smilede bredt og sagde noget, jeg smilede lidt. og tænker som galt, hvad han har sagt.

Ellers kom vi hjem i god behold.