De 2 bettedrenge som huser her. De er faktisk så bette mere. Det er mere mig der ser mine yndlingebettesønner. De er blevet større uden jeg opdager det. De er blevet anderledes end bare for 1 år siden. De kan enes, ikke altid men de kan finde ud af at gå på kompromis. De har hemmeligheder. Jeg har del i nogle af hemmeligheder. Resten kender jeg selvfølgelig ikke til.

Her til aftenen sad vi tre til bords og talte sammen. Nogle gange blev jeg sat udenfor, jeg spurgte hvad de dog talte om. “Hemmeligt…” eller “Skal du da vide alt!?”

Vil jeg dele noget med dem skal jeg næsten købe deres tavshed. De har fundet ud at forhandle. Jeg har lært at være en skridt foran, men det handler også om at være vågen og fornemme deres formål.

Under badet i badekar blev det lidt for livligt med vandsprøjt at jeg stoppede det. Det næste øjeblik sagde de: “Vi skal nok være sød resten af aftenen , hvis vi må se RamaSjang.” Jeg har end ikke sagt noget om TV-forbuddet, men hvis de lovede at være søde resten af aftenen vil jeg da gerne give dem lov at se RamaSjang

Normalt plejede jeg at læse meget, dengang jeg ikke havde Jonas og ungerne. Nu bliver bøgerne ikke indkøbt i længere tid.

Nu har jeg ligesom flere håndskrevet protokoller liggende hjemme hos mig. Disse skal gennemlæses, flere gange endda. Oplysningerne derfra skal nedfældes til den kommende jubilæumsskrift.

Læst protokoller fra siden 1963 og er nået til slutningen af 80´erne. Alle sider er håndskrevnet. Nogle nemme at pløje mig igennem andre var fyldt med kragetæer at jeg kæmpede bravt igennem. Jeg kan godt li historie. Jeg kan godt li at læse. Det er lige mig at sidde her og bladre igennem historier med afdøde eller nulevende personers små sjove andokter, som dengang måske ikke var skrevet med humor men den dybe alvor bag skriften, ser jeg i dag som humorisk.

Jeg når ikke meget mere for denne eftermiddagen for snart er den tid til unger-hentning. Og så er det mandag og en danskdag for Jonas - ergo Jonas kommer ikke hjem før i aften. så mon ikke jeg kan finde lidt tid til hyggelig læsning efter børnene er lagt i seng.

En herlig eftermiddag hvor Mathis og Emil hyggede sig med leg og igen leg. De nåede at lege igennem soveværelse, Mathis´ værelse, Victors værelse og stuen. Så længe de har moret sig er det også ok. Men nu er der dømt oprydning til de små drenge. For snart bliver Emil hentet.

Midt på eftermiddagen inviterede Victor farmor hjem til os. Til eftermiddagskaffe. Det er der sandelig god anledning til det. Lagkagen skulle spises. Jeg smagte en stykke og jeg må sige at det smagte godt at det er heldigt at der stadig er nok til aftenkaffe og FlashForward på Kanal 5.

Men først skal Emil hentes, og ungerne lagt i seng. Derefter er der dømt sofa og TV. CSI, og videre til FlashForward.

At lade kagen stå fremme og lede os andre i fristen!

Mathis har fået sin legekammerat, Emil, på besøg. Længe siden Emil og Mathis legede sammen, at gensynsglæden var stort. Nu er de allerede begyndt lege sammen.

Victor og Jonas, de har begge planlagt at hygge síg sammen ved at lave en lagkage. Vi har været heldig at have al ingredienser i huset. Det er bare at komme i gang.

De har også småplanlagt at tage ind til Lossepladsen. Men om det bliver til noget, må tiden vise. Hvis ikke sidder de nok og spille Lego.

Jeg har stort set ingen planer lagt. Men lysten til at sidde foran computer hele dag er der. Jeg tror lige at det er den jeg har i sinde at gøre. I mellemtiden venter jeg pænt på at jeg kan snuppe en lille stykke lagkage til eftermiddagskaffe.

Tiden ryger mellem hænderne.
Det er igår jeg opdagede at jeg har blogget 5 år nu. Bloggen er tudsegammel.
Så forstår jeg da bedre at min tastatur skal behandles hårdere.

Og så ser jeg på den der orange farve, som jeg er så træt af. Jeg vil gerne have ny udseende. Det er da også på tiden efter 5 år på bagen.

Bloggen har altid været min legeplads. Jeg aner ikke hvor meget af tiden jeg har brugt på legepladsen. Mindst 5 år er det da et bevis på.

TILLYKKE

med de 5 år

Da jeg stod op for en lille time siden var der stilhed i huset. Stilheden varede ikke længe før Victor stod op og havde energi, der lige skulle bruges. Han havde en stak tegninger han ville have bundet. Der skulle lave huller. Der skulle lave label med navne sådan at enhver vidste hvem tegningerne tilhørte.

Havde jeg vidst at jeg skulle stå ved siden af ham og hjulpet ham videre med hans mange ideer, havde jeg valgt at ligge i seng en par timer endnu og lod som om jeg sov.

Skal gerne gøres færdig snart.

Netop kommet hjem med indkøbene. Især lærredramme og svæveramme er noget svære at få hjem. Det bare pga. vores bil, den er næste for lille til at rumme en stor ramme på 100 x 120 cm.

Det næste der skal gøre er at finde en god lim, en spray måske? Nogle forslag på hvilke slags lim jeg skal investere på at fæste papirdug på en lærredramme?? Almindelig lim, måske?

Når den del er klaret skal ramme hænge der hvor maleriet har hængt på den sidste års tid.

Forhåbentlig er denne ordnet i næste uge så må vi da tage hul på kommoden. Den mangler kun greb, længere er det ikke. Men svært at få gjort.

I øjeblikket står den og opbevarer en hel masse Men skufferne må absolut ikke lukkes helt, så længe grebene ikke er sat på. Tunge sager er opbevaret i skufferne og fingrene kan være sarte.

Længe har jeg set frem til weekend. Det er hårdt tiltrængt.

Ungerne glæder sig også til i aften hvor de må være oppe længe. Forhåbentlig fører det med at sove længe i morgen. Jeg tror det ikke. Men hygge skal vi da. Med Fredagsslik og hver en voksen med et barn ved sig på sofaen. Vi har nu 2 sofaer at slænge os i.

Men i dag skal en fødselsdagsgave indkøbes. En lærredramme med svæveramme skal også hjem i huset. Victor har for snart 1 år siden malet på en papirdug, en maleri der ligner en som Poul Pava kunne have lavet. En maleri som mange har komplimenteret. Papirduggen holder ikke længe, at der snart skal gøre noget ved det.

Bagefter kan jeg vist læne mig tilbage og sukke: “Weekend….”

Jeg ser kun det hvide udenfor vinduet.

Overvejer lidt at tage ud og hente børnene.

Jeg sidder bare og se TV som om jeg ikke har andet at lave. Jeg kigger omkring og prøver at finde noget som jeg har lyst at kaste mig over. Indtil videre har lysten ikke rigtigt været der. Men jeg finder alligevel noget som forundrer mig.

Jeg ser pludselig en nissedreng og flere julestager på konsolen? Fatter ikke at jeg ikke har lagt mærke til dem tidligere. Jeg troede at have gemt dem allesammen væk forleden dag. Nåmen, de passer ligesom til vejret ikk! De kan godt blive stående et par dage mere ikk! Jeg får vel ikke dårlig samvittighed at ikke have pakket alt julet ned.